Hvorfor er børn ofte syge?

Okay, lad mig prøve at give den her artikel et mere personligt pift. Her er et udkast:

Hvorfor er børn altid syge?

Åh, kender du det? Den der konstante følelse af at have et lille, snottet væsen hængende i bukserne? Mit hjerte bløder, seriøst, bløder, hver gang min datter er syg. Man føler sig jo så… hjælpeløs, ikke?

Hvad skyldes det egentlig? Jeg har tænkt meget over det. Jeg mener, noget må der jo være om, at mors livsstil under graviditeten har en effekt. Spiste jeg nok grønt? Var jeg for stresset på jobbet? Det er sådan nogle ting, man grubler over. Men det er jo også mere end det, ikke? Selve hverdagen – stress og jag, institutionslivet med alle de bakterier, søvnmangel… Puha.

Jeg læste engang en artikel om, at mødres fysiske og psykiske velvære direkte påvirker barnets immunforsvar. Det gav faktisk mening for mig. For hvis jeg er presset og i underskud, hvordan kan jeg så forvente, at min datter er fuld af overskud og modstandskraft? Det er jo lidt ligesom med flymasker – man skal tage sin egen på først, før man kan hjælpe andre.

Det er så nemt at glemme sig selv som mor. Altså, jeg glemmer tit at spise frokost, fordi jeg er så optaget af at sørge for alle andre. Men jeg prøver virkelig at huske at trække vejret, at gå en tur i solen, at drikke min te i fred… Sådan bare for mig selv.

Er det løsningen på alle børnesygdomme? Nej, sikkert ikke. Men måske… måske det kan hjælpe lidt? Det er jo det hele værd, bare for at se det lille ansigt smile igen, ikke? Og måske – bare måske – kan vi som mødre give os selv lidt mere kredit og lidt mere ro i sjælen undervejs. For vi gør jo vores bedste, ikke? Og det er jo det, det handler om, i sidste ende.