Hvordan føles rigtige veer?

Hvordan føles rigtige veer? Puha, det spørgsmål... Det er så svært at forklare. For mig begyndte det helt uskyldigt, som en dyb, ubehagelig murren nede i lænden. Lige sådan en konstant, gnavende uro, ved du? Som om der var en lille, sur kat der kravlede rundt derinde. Men så... åh gud, så tog det fart.

Det var ikke bare ubehag længere. Det var som om, ja, som om nogen tog en kniv og drejede den rundt i min livmoder. Igen og igen. Ubeskrivelig smerte, det er det eneste ord, jeg kan finde på. Men ikke bare en konstant smerte, nej. Det kom i bølger, voldsomme bølger af ulidelighed der byggede sig op, op, op til et uudholdeligt højdepunkt, før det langsomt, langsomt aftog. Og så kom den næste bølge, endnu voldsommere, måske? Jeg husker, jeg tænkte; “Kan det blive værre?” Og svaret var altid ja. Hver ve var en kamp, en total prøvelse, men midt i al den smerte... var der også en mærkelig, dyb følelse af bekræftelse. Som om; ja, alt det her er for noget fantastisk.

Jeg husker da min veninde fortalte, at hun følte det som intens menstruations smerte, gange ti tusind. Det passede faktisk ret godt for mig også. Jeg tror ikke, man rigtig kan forberede sig på det. Man hører om veer, men.. man kan jo ikke forstå det før man selv oplever det. Det er.. det er en helt anden form for smerte end alt andet. En voldsom, men samtidig – mærkeligt nok – også en form for... intens kroplig kraft. Som om min krop var på overarbejde. Det var vildt! Og så al den der frygt, selvfølgelig. Frygten blandet med… håb. Sjovt nok. Er det ikke vildt?

Anyway, det var min oplevelse. Alle kvinder oplever det jo forskelligt, så det her er bare min historie.