Hvorfor er der ingen træer på Island?
Hvorfor er der ingen træer på Island? Sandheden om skovene
Mange rejsende undrer sig over hvorfor er der ingen træer på island, når de oplever det rå og åbne landskab. Her får du den fascinerende forklaring på naturens forvandling og øens grønne udfordringer. Læs videre og bliv klogere på historien bag de manglende skove.
Hvorfor er der ingen træer på Island?
Når du rejser gennem det islandske landskab, slås du hurtigt af en særpræget og næsten overjordisk følelse. Det skyldes primært én ting: det åbne, golde og næsten fuldstændig træløse terræn. Svaret på hvorfor er der ingen træer på Island gemmer sig i en dramatisk kombination af historisk menneskelig indgriben og øens ekstremt barske naturforhold. Det handler om mere end bare kulde.
Mange antager fejlagtigt, at træer simpelthen ikke kan gro så tæt på polarcirklen. Historien viser dog noget helt andet, da en overset og afgørende biologisk faktor spiller en stor rolle for de manglende skove, hvilket bliver uddybet i afsnittet om de moderne udfordringer.
Da vikingerne mødte de islandske urskove
Da de første nordiske bosættere og vikinger ankom til øen i slutningen af 800-tallet, mødte de et syn, der var radikalt anderledes end det Island, vi kender i dag. Landet var dækket af tætte birkeskove og pilekrat. Det anslås, at skovdækning på det tidspunkt udgjorde mellem 25 % og 40 % af Islands samlede landareal. Det var et frodigt, grønt økosystem.
Skovrydning begyndte med det samme. Bosætterne havde desperat brug for tømmer til at bygge huse, konstruere skibe og ikke mindst til at brænde trækul, som var nødvendigt for at smelte jern og fremstille redskaber. Samtidig ryddede de enorme skovområder for at skabe åbne græsningsarealer til deres husdyr. Inden for få århundreder var katastrofen en realitet. Skovdækningen faldt drastisk og nåede i midten af det 20. århundrede helt ned under 1 %.
På de vindblæste højsletter i Island er det golde landskab tydeligt for enhver besøgende. Den konstante, tørre vind uden læ gør det let at forstå, hvor sårbart økosystemet er blevet uden træernes beskyttende grene efter den historiske skovrydning.
Naturens modstand: Erosion, vulkaner og barskt klima
Efter at skovene forsvandt, mistede den islandske jord sit naturlige værn. Jorden på øen er ikke som den tunge, lerede muld, man finder i resten af Europa. Den består i høj grad af vulkansk aske og løse partikler. Uden trærødder til at holde på jorden og uden et tæt skovdække til at bremse de voldsomme storme, tog erosionen over med fuld kraft. Det skabte enorme ødemarker.
Vulkanudbrud gør kun ondt værre. Når en vulkan går i udbrud, spys der store mængder lava og fine askepartikler ud over landskabet. Kortvarigt kvæler askeindfaldet alt planteliv. På lang sigt ændrer de gentagne askelag jordens struktur, hvilket gør den ustabil og utrolig svær for spæde planterødder at kolonisere. Det barske klima med korte væktsæsoner gør blot genopretningsprocessen endnu mere træg.
Det er en ond cirkel. Ingen skov betyder mere vind. Mere vind betyder mere jorderosion. Den ødelagte jord kan ikke holde på vandet, og pludselig står man med kolossale områder, der minder om sorte sandørkener.
Moderne skovrejsning: Kampen for at bringe træerne tilbage
I dag kæmper Island en indædt kamp for at genskabe sine tabte skove. Skovrejsning er dog en ekstremt tålmodighedskrævende disciplin under de nordlige himmelstrøg. Selvom der årligt plantes millioner af træer, bevæger fremskridtet sig i sneglefart. Efter mere end et århundredes dedikeret indsats er Islands skovdække kun steget fra det historiske lavpunkt til omkring 2 % i dag.
Den omtalte biologiske stopklods for skovens naturlige genkomst har i århundreder været fåreavl. De islandske får går frit i naturen hele sommeren og har en forkærlighed for de spæde, sprøde birkeskud. Hver gang et lille birketræ forsøger at slå rod og bryde igennem den golde overflade, bliver det gnavet ned, hvilket gør naturlig skovrejsning stort set umulig uden indhegning.
Nogle vil måske mene, at man bare skal indhegne hele øen. Men i virkeligheden er det langt mere kompliceret, da fåreavlen er en dyb del af den islandske kultur og økonomi. Man kan ikke bare fjerne landmændenes eksistensgrundlag natten over. Kampen for skovene kræver kompromiser mellem naturfolk og landbrug.
Træarter anvendt i islandsk skovrejsning
Da den oprindelige islandske birk har svært ved at klare de ændrede jordbundsforhold alene, eksperimenterer skovmyndighederne med både hjemmehørende og importerede robuste træarter.
Dunbirk (Hjemmehørende)
- Islands eneste naturligt hjemmehørende skovdannende træart.
- Bliver ofte lav, kroget og buskagtig på grund af vinden.
- Fremragende til at genetablere det oprindelige økosystem og binde jorden.
Sitkagran (Importeret)
- Hentet fra det sydlige Alaska, hvor klimaet minder om Islands.
- Retlinet, høj og tæt nåleskov med solidt tømmerpotentiale.
- Ekstremt modstandsdygtig over for saltmættede kystvinde og barskt vejr.
Sibirisk lærk (Importeret)
- Stammer fra de kolde, sibiriske indlandsregioner.
- Hurtigtvoksende nåletræ, der taber nålene om vinteren.
- Klarer den intense forårskulde og trives godt i det islandske indland.
Gisles kamp mod sandet i det sydlige Island
Gisle, en 45-årig deltidslandmand i nærheden af Hekla, stod over for massive problemer med sandstorme, der begravede hans afgrøder og truede familiens historiske gård. Han var frustreret, for intet syntes at kunne gro i den golde overflade af vulkansk aske.
I sit første forsøg plantede han 500 spæde birketræer direkte i asken uden beskyttelse. Resultatet var katastrofalt, da de voldsomme forårsstorme og nabofårenes konstante gnaven ryddede samtlige planter på under to uger.
Det var et hårdt slag, men Gisle indså, at han måtte ændre taktik. Han satte et solidt hegn op for at holde husdyrene ude og begyndte at udlægge hjælpeplanter som lupiener for først at binde det løse sand og tilføre kvælstof til jorden.
Efter tre års intensivt arbejde lykkedes det ham at etablere en lille, levedygtig lund af sitkagran og birk. Jorden er nu stabiliseret, og sandstormene omkring hans marker er reduceret mærkbart.
Yderligere information
Findes der overhovedet rigtige skove på Island i dag?
Ja, der findes skove på Island i dag, selvom de kun dækker en lille del af landet. Hallormsstadaskogur i det østlige Island er landets største skovområde og strækker sig over mere end 750 hektar med over 85 forskellige træarter.
Er det sandt, at klimaet gør det umuligt for træer at vokse?
Nej, det er en udbredt misforståelse. Klimaet sætter grænser for væksthastigheden, men det er den historiske skovrydning og den efterfølgende jorderosion kombineret med græssende får, der holder øen træløs.
Hvor lang tid vil det tage at genoprette skovene på Island?
Det er et langsigtet generationsprojekt. Det officielle mål er at nå op på 12 % skovdækning inden år 2100, men på grund af den langsomme vækst i det kolde klima vil det tage århundreder at nå historiske niveauer.
Det vigtigste at huske
Vikingerne bærer hovedansvaretDe oprindelige tætte skove, som dækkede op mod 40 % af øen, blev fældet til brænde, tømmer og landbrug i løbet af få århundreder efter bosættelsen.
Vulkansk jord er ekstremt sårbarUden trærødder til at holde på den lette, vulkanske aske har erosionen forvandlet store grønne områder til golde ødemarker og sorte sandørkener.
Får forhindrer den naturlige genopretningDe fritgående islandske får spiser de nye, spæde birkeskud, hvilket effektivt stopper skovens evne til at regenerere sig selv uden menneskelig hjælp.
- Hvornår udløber mine club Matas point?
- Hvem skal betale retsafgift?
- Hvordan strammer jeg huden op?
- Er elcykler klimavenlige?
- Hvad må man indføre til Finland?
- Hvad sker der med afdødes konto?
- Hvad er Mette Vedsø kendt for?
- Hvor gammel skal man være for at sejle?
- Hvor mange må der bo i en 1-værelses lejlighed?
- Hvad kan man tage mod oppustet mave?
Kommenter svaret:
Tak for din feedback! Din kommentar hjælper os med at forbedre svarene i fremtiden.