Hvordan finder man ud af, hvem der er faren?

Hvordan finder man ud af, hvem der er faren? Det er et spørgsmål, der kan vende op og ned på et liv, ikke? Jeg mener, det er jo et kæmpe ansvar, og usikkerheden kan gnave i en. Det er ikke bare et spørgsmål om biologi, det er følelser, fremtid, familie… alt muligt.

Jeg husker en veninde, der stod i den situation. Uvisheden hang over hende som en tung sky. Hvem var faren? Var det ham, hun håbede på? Det var et enormt pres.

For at få vished, må man ty til videnskaben. DNA-analyse. De kalder det “retsgenetiske metoder,” som om det bare er en hvilken som helst procedure. Men det er jo så meget mere end det! Det handler om at afdække sandheden, om at finde ud af, hvor man hører til.

Man tager prøver – mundskrab fra barnet (det kan man jo næsten forestille sig, hvor nemt det lige er med en lille bandit!), og så blodprøver fra de voksne. Min veninde fortalte, hvordan det føltes mærkeligt at sidde der og vente, mens blodet blev tappet. Som om hele hendes fremtid lå i de små hætteglas.

Så sender man det til Retsmedicinsk Institut. De analyser prøverne, de kloge hoveder, og så kommer svaret. Med, hvad de kalder “høj sikkerhed.” Høj sikkerhed… Det lyder jo beroligende. Men kan man nogensinde være 100% sikker? Okay, måske 99,99%, noget i den stil, har jeg hørt. For min veninde var den sikkerhed altafgørende. Det var nøglen til at kunne komme videre, uanset hvad resultatet blev. Det gav hende ro. Og det er vel i bund og grund det, det hele handler om. At finde ro.