Hvordan får jeg baby til at falde til ro?

Hvordan får jeg min baby til at falde til ro? Åh, den der spørgsmål, jeg kender den alt for godt! Jeg husker tydeligt den der følelse af total magtesløshed, den der klump i maven, når lille Ella bare skreg og skreg, uanset hvad jeg gjorde. Det var forfærdeligt, helt ærligt. Jeg følte mig som en komplet fiasko.

Jeg prøvede alt. Altså, næsten alt. Hvilken mor har ikke prøvet alt? Jeg husker, hvordan jeg gik rundt med hende i timevis, vuggende frem og tilbage, nynnende en skævt fortolket udgave af “Sov sødt lille barn”, en melodi, der formentlig ville drive enhver anden person til vanvid, men som for Ella – eller måske bare for mig – virkede beroligende. Det var som om, den der ro, den der stille rytme, smittede af.

Og den med at holde dem oprejst…det var som magi, ikk’? Pludselig var hun stille, stirrede ud i luften med sådan et intenst blik, som om hun fandt tryghed i den oprejste stilling. Måske gav det hende overblik, eller måske var det bare den direkte kontakt til mig, hun hungrede efter. Jeg ved det ikke, men det virkede. Og når det virkede, var det som en lille sejr. En lille lysning i mørket.

Men – og der er et stort men – der var også dage, hvor intet virkede. Slet ingenting. Så sad jeg der, med en skrigende baby, tårer i mine egne øjne, og følte mig komplet hjælpeløs. Jeg husker en aften, hvor jeg sad på gulvet og græd, Ella græd, og alt bare var et ubeskriveligt kaos. Det var forfærdeligt! Men sådan er det jo somme tider. De små har også deres dårlige dage, og nogle dage er der bare ikke noget, der kan trøste dem. Det vigtigste er at huske at man selv er okay. Det er okay at give sig selv en pause.

Husk det. Du er ikke alene. Vi har alle været der. Og selvom det føles umuligt i øjeblikket, går det over. Det bliver bedre. Det sværerste er at komme igennem det, men du kommer igennem det. Jeg lover dig.