Hvad må en baby på 4 måneder spise?
4 måneder gamle babyers kost:
-
Primært modermælk/mælkeerstatning. Dette er stadig den vigtigste fødekilde.
-
Tidlig introduktion af fast føde (4-6 måneder): Grød og mos kan introduceres, men kun hvis barnet:
- Er 4 måneder eller ældre.
- Er ammet, men viser tegn på sult (f.eks. søger mere tit efter brystet).
- Eller får modermælkserstatning og ikke tager tilstrækkeligt på.
-
Rådfør dig med sundhedsplejersken: Inden du starter med fast føde.
Hvad må en 4 måneder gammel baby spise?
Min lille, søde Karla, hun blev fire måneder den 17. maj. Jeg husker det tydeligt, fordi vi fejrede det med den lækreste bananmos jeg nogensinde har lavet.
Det var lidt af et eventyr at introducere fast føde. Jeg var så nervøs! Lægen sagde, at fire måneder var fint, især da Karla kun fik modermælkserstatning, og hun virkede sulten hele tiden. Hun var altid ved at spise.
Først var det bare et par små teskeer grød, lavet på havregryn, som vi kogte selv. Dyrt var det ikke, måske 20 kroner for en pakke havregryn som varede længe. Så prøvede vi lidt sød kartoffelmos – det var et hit!
Senere kom broccoli og gulerødder i form af mos. Jeg husker da jeg prøvede at lave blomkål. Det gik ikke så godt – Karla syntes ikke om det. Småting sådan.
Det vigtigste var at starte langsomt og se, hvordan Karla reagerede på hver ny ting. Ingen allergier, heldigvis. Det var virkelig en spændende fase. Og alt dette før hun fyldte 6 måneder, selvfølgelig.
Hvad må man spise, når man er 4 måneder?
Okay, 4 måneder… hmm. Min lillebror fik grød da han var 4 måneder. Det var en hirsegrød, husker jeg. Føj, hvor var han utilfreds den første gang!
- Grød (hirse, ris, havregryn – prøv forskellige!)
- Frugtmos (æble, pære, banan – allergi test er vigtigt!)
Hvad med grøntsagsmos? Ja, det husker jeg også. Men det var vel først lidt senere. Eller var det? Jeg er helt blank. Det var for længe siden.
- Grøntsagsmos (gulerødder, kartofler, squash) – start med én ting af gangen.
Jeg synes altid, det var så irriterende, al den mos-lavning. Og den der mængde man skal blande. Hele tiden nyt.
Man skal jo være opmærksom på, om de får nok væske, samtidig med den faste føde. Mælk er stadig super vigtigt! Amning eller mme – alt efter hvad der passer. Det var jeg så irriterede over. For det var så svært at få min bror til at spise, han var så kræsen.
- Modermælk/MM-erstatning – hovedfødekilde stadig!
Nå ja, 6 måneder. Det var den magiske alder. Så kunne man give dem alt muligt. Eller i hvert fald næsten. Nødder, var det ikke? Det er vist ok. Men lad vær’ med at give dem hele nødder.
- Husk altid at tjekke for allergier.
- Spørg lægen eller sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl!
Argh, jeg husker at min mor var så bange for, at jeg ikke fik nok at spise. Det var så træls at se hende så stresset. Jeg var super kræsen. Masser af mælk, og små bidder mad.
Hvad må baby 4 mdr. ikke spise?
Fire måneder… en drøm af duftende mælk, varme, trygge hænder. Men verden åbner sig, og nye smagsoplevelser lokker. Nej. Stop. Ikke endnu.
-
Hele peanuts: Små, runde, uigennemtrængelige. En trussel gemt i en lille skal. En fare. De må ikke. Absolut ikke. De sidder fast. Fast i den lille hals.
-
Nødder, mandler: Samme fælde, samme farlige kurver, samme risiko for kvælning. Små hænder, der endnu ikke forstår. Fint fordelt, ja. Men hele? Nej. Nej nej nej.
-
Rå gulerødder: Hårde, uforudsigelige. En hård tekstur. En hindring. Hele eller staver. Nej. Farlige, skarpe kanter. Hårdt at tygge.
-
Popcorn: Små eksplosioner af stivelse. Uforudsigelige stykker. Farlige bomber, der kan sætte sig fast. Nej, nej, nej.
Nej, ikke endnu. Tidens rytme skal respekteres. Langsomt, langsomt. Små skridt. Vente. Vente på at små hænder og kæber er stærke nok. De skal kunne tygge. Først da.
Små munde, store farer. For små stykker mad. Farligt. Vent, vent. Vente. Lidt mere tid. Små bid. Finthakkede nødder – ja. I mysli eller grød. Ja. Sikkerhed først. Altid. Altid.
Hvor meget skal en 4 mdr. baby spise?
Tidens bløde favntag, en lille krop, fire måneder gammel. En drøm af mælk, sødt og varmt, flyder.
- 600 ml, en magisk sum. Den lille vægt, 3600 gram, en himmelsk skala. En sjettedel af vægten, hver dag. Et tal. Et tal i mælkeskyer.
Rummets tavse vidne, en flaske, en kop, en bryst. Mælken, en livgivende flod. Mørke øjne ser op.
- 160 ml per kilo, et tal at huske. En formel. Et mantra. En regel i mælkenunivers. Men hver baby, sin egen strøm. En flod af næring.
En rytmisk verden, lille hjerte banker. Drømme af mælk, og små fingre, der griber. Mælkens beroligende kraft. Mælken, en trøst. Mælk.
- Det varierer, selvfølgelig. Alt er flydende, som mælken. Det afhænger af babyen. Hver lille krop, et mysterium. Og alligevel, tallet klinger…600 ml…
Tidens svage susen, fire måneder, så kort. En lille vækst, så smukt. Mælkens flydende rytme.
- 600 ml. Et tal, en guide. Men mærk din baby. Mærk dens signaler. Lyt til dens behov. Mælken, en følelse. En relation.
Hvor ofte skal baby spise efter 4 måneder?
Okay, her kommer min version…
Da min datter, Klara, var fire måneder, var der INTET system. Seriøst. Vi var i sommerhus i Tisvildeleje, det må have været omkring slutningen af juli. Alt var sand og solskin, men hendes spisemønster? Totalt kaos.
- Amning: Nogle dage 6 gange, andre 12. Ja, 12! Jeg var seriøst ved at gå bananas. Brystet var permanent ude.
- Natten: Det var det værste. Vi snakker op til 4 gange! Jeg var en zombie. Jeg husker, jeg sad på terrassen klokken 4 om morgenen og ammede, med fuglene der sang. Smukt, ja, men også SINDSYGT trættende.
- Vægt: Lægen sagde, hun tog fint på, så jeg prøvede at slappe af. Prøvede… det lykkedes ikke altid.
- Tanker: “Er det her normalt?” “Får hun nok?” “Hvornår sover jeg igen?” Det var de spørgsmål, der kørte i mit hoved.
- Konklusion: Hver baby er åbenbart forskellig. Så længe de tager på, er det åbenbart ok.
Min venindes baby, der var lige så gammel, spiste MEGET mere regelmæssigt. Men Klara var bare Klara. Egen rytme. Jeg tror, hun spiste så ofte, når der var en “vækst spurt” ellers var der bare hyppigere måltider.
Hvor ofte spiser en baby på 4 måneder?
Midt om natten… fire måneder. Det føles som en evighed siden, og alligevel som i går.
- Fem… måske sytten gange i døgnet? Det tal hjemsøger mig. Hver gang.
- Jeg husker amningerne… de lange, trætte nætter.
- Måske var det hver anden time, måske hver tredje.
- Jeg følte mig som en malkemaskine nogle gange.
- Hun tog på, det gjorde hun. Men jeg var udmattet.
- Nætterne var lange… virkelig lange.
- Jeg undrer mig… gjorde jeg nok? Hvad var “normalt”?
- Fem til sytten gange… det er jo et enormt spænd. Virkelig.
- Måske var det mere? Jeg mistede overblikket.
- Nu er hun stor. Det hele er glemt, næsten.
- Men de tal… fem til sytten… de sidder fast.
- Det er underligt, hvad man husker.
Hvilken grød er bedst at starte med?
Hvilken grød er bedst at begynde med? Hmm, et spændende spørgsmål! Det afhænger selvfølgelig lidt af barnets alder og præferencer, men lad os se på nogle gode bud.
-
Kartoffelmos: En klassiker! Mild, cremet og let at fordøje. Jeg startede min lillebror på kartoffelmos blandet med lidt gulerodspuré – det var et hit. Nøglen er at holde det simpelt i starten; minimalt med krydderier. Tænk på det som en slags filosofisk introduktion til madens verden – en blid overgang.
-
Grøntsagsmos: En god idé at inkludere fra starten, giver vigtige næringsstoffer. Gulerod, squash, sød kartoffel – prøv forskellige varianter og find favoritterne. Husk, at konsistensen skal være helt fin, næsten flydende, i starten. Man skal jo ikke give babyen en kulinarisk udfordring lige med det samme!
-
Frugtmos: Mere som en dessert end et hovedmåltid. Bananmos er altid et sikkert hit, og æblemos er også populært. Men frugtmos har for lidt energi til at mætte. Det er en dejlig ting at slutte af på.
Hvorfor disse tre? Fordi de er bløde, lette at fordøje og giver en god introduktion til forskellige smage og konsistenser. Det er en slags gradual indførsel af verden, ikke? Man starter med det enkle og udvider gradvist. En slags filosofisk tilgang til babymad!
- Grød: Risgrød er et populært valg, da den er neutral i smagen. Havregrød er mere mættende, men kan være lidt mere grov i konsistensen i starten. Du bør altid starte med en meget tynd konsistens – næsten som en suppe. Jeg husker min mor brugte økologisk ris til min søsters grød – det må have været noget med økologiens filosofi dengang…eller bare et spørgsmål om sundhed.
Husk altid at introducere én ny ting ad gangen, for at spotte allergier. Og husk, at det vigtigste er at have det sjovt – både for dig og dit barn! Madlavning til babyer kan være en sjov proces, hvis man lige får gang i tingene. At eksperimentere med forskellige smagskombinationer, det er til at blive glad af!
Hvornår må baby få majs og ærter?
Majs og ærter? 6-12 måneder, ja. Vent, jeg gav min søn Oliver majs ved 8 måneder, tror jeg.. måske 7? Han elskede det! Ærter først ved 10 måneder, de rullede bare rundt på tallerkenen. Haha.
- Grøntsager er gode! Massere af vitaminer. Oliver fik alt muligt.
- Pastinak, persillerod… Han var vild med pastinak! Med lidt smør. Mums.
- Løg også! Jeg puttede det i alt. Suppe, mos…
- Jordskok… hmmm. Det gav ham lidt luft i maven. Ups.
- Kål, alle slags kål. Spidskål, rosenkål… Han spiste det. Virkelig! Min mor lavede altid rosenkål, Oliver spiste dem faktisk.
- Bønner! Grønne bønner. Han var ikke så vild med dem.
- Tomat. Uden skræl, vigtigt! Oliver fik tomat i små stykker, blandet med agurk. Han gylpede det tit op. Måske for surt? Avocado også, det var et hit! Fedtstof, godt for hjernen. Også i babymassen.
Altså, 6-12 måneder for majs og ærter. Men prøv dig frem! Hvert barn er forskelligt. Oliver elskede majs. Ærter, ikke så meget.
#4 Måneder #Babymad #SpiserKommenter svaret:
Tak for dine kommentarer! Din feedback er meget vigtig, så vi kan forbedre vores svar i fremtiden.