Hvor får Bones deres kød fra?

Okay, så vi snakker Bones bøffer, ik’? Og hvor kødet kommer fra. Uruguay, siger de. Græsfede kvæg. Hele deres liv. Det lyder jo næsten…idyllisk, ikke? Forestil jer det, de der køer, der bare går og græsser i Uruguay. Solskin, vidder… Det er da et andet liv end de stakkels dyr, der aldrig ser dagens lys.

Og det med at de kun spiser græs… det gør jo en forskel, kan jeg mærke. Husker I den bøf, vi fik på den der lille restaurant i Spanien? Den smagte jo næsten af…ingenting. Blød, ja, men smag? Nej. Den her Bones bøf, derimod… den har smag. En rigtig…kødsmag. Dyb og…rig. Kan man sige det?

“Høj kvalitet,” siger de. Ja, det tror jeg på. Jeg mener, det kan man jo smage. Og den tekstur… Man kan næsten føle græsset, ikke? Okay, måske ikke helt, men…I ved, hvad jeg mener. Det er bare en god bøf. Og det er ikke bare mig, der siger det. Jeg har hørt andre sige det samme. Jeg ved ikke, om der er lavet undersøgelser om det, eller hvor mange procent der synes det samme, men… jeg er overbevist.

Min veninde, Line, hun er ellers ikke til rødt kød, men selv hun sagde, at den var god. Og det siger altså noget! Line spiser normalt kun kylling og sådan noget… så det er et stort kompliment til Bones. Uruguay, hva’? Hvem skulle have troet, at de kunne lave så gode bøffer? Jeg må vist derned en dag…og se de der græs-guffende køer med mine egne øjne.