Hvad spiser italienerne til jul?

[Hvad spiser italienerne til jul]: Fisk vs Kød

Traditioner omkring hvad spiser italienerne til jul afspejler familiens samvær og landets rige madkultur. Udforsk de klassiske retter, der serveres ved de italienske højtidsborde, og forstå forskellene mellem juleaftens fiskeretter og juledagens kødretter.

Hvad spiser italienerne til jul og juleaften?

Det italienske julebord kan virke som en herlig, men kompleks labyrint af traditioner, der ændrer sig fuldstændigt, alt efter om du befinder dig i det sneklædte nord eller det solrige syd. Svaret på, hvad man spiser, afhænger helt af den specifikke dato og region, da den italienske jul er skarpt opdelt mellem den kødfrie juleaften og den overdådige juledag. Der er sjældent ét enkelt svar, men i stedet en dyb respekt for lokale råvarer og traditionelle italienske juleretter.

Når man ser på det samlede forbrug i juleperioden, bruger italienerne over en milliard euro alene på friske råvarer som fisk, kød og pålæg til de many højtidsmåltider. Maden er det absolutte centrum for familiesammenkomsterne, og hele julemenuen strækker sig ofte over to intense dage med vidt forskellige kulinariske regler.

La Vigilia: Den store fiskemenu juleaften den 24. december

Juleaften kaldes i Italien for La Vigilia, og her dikterer den katolske tradition, at man skal afstå fra at spise kød for at rense kroppen før selve Jesu fødsel. Det betyder dog langt fra, at italienerne faster - tværtimod omdannes aftenen til en gigantisk maratonmiddag, hvor alt godt fra havet dominerer bordet fra start til slut.

Fisk og skaldyr udgør omkring 40% af de mest populære madvarer, som italienske familier køber ind til juledagene, og juleaften er kulminationen på denne tradition. Især i Syditalien og Rom tager man denne tradition meget seriøst, hvilket har inspireret den berømte italiensk-amerikanske tradition med at servere syv forskellige slags fiskeretter. Men i selve Italien er der ingen faste regler for antallet - man køber blot det bedste, fiskehandleren har liggende.

Da jeg fejrede min allerførste Vigilia i Rom, begik jeg den klassiske fejl at spise mig propmæt i de første tre forretter. Min værtsfamilie kiggede på mig med medlidenhed i øjnene. Det viste sig, at der var fire varme retter på vej endnu. Man lærer hurtigt at disponere over sin appetit, når menuen strækker sig over fire timer.

Klassiske retter på juleaftensbordet

Menuen varierer, men der er visse klassikere, som går igen i de fleste italienske hjem juleaften: baccalà juleaften italien: Saltet og tørret torsk, som udblodes i dagevis og ofte serveres friturestegt i en sprød dej eller simret i en rig tomatsauce med oliven og kapers.

Fritto misto di mare: En stor, sprød blanding af friturestegte blæksprutter, rejer og små fisk, der spises rygende varme med masser af frisk citron. Risotto med skaldyr eller linguine med muslinger: Pasta og risretter smagt til med hvidvin, hvidløg og friske havfrugter som hjertemuslinger og jomfruhummere. Capitone: Grillet eller stegt ål, som især i Napoli betragtes som en uundværlig del af juleaftensmenuen.

Juledag den 25. december: Kødets og de rige pastaretters fest

Hvor juleaften står i havets tegn, skifter scenariet fuldstændigt juledag den 25. december. Nu er fasten officielt forbi, og det fejres med tunge, rige kødretter, fyldt pasta og cremede oste. I Nord- og Midtitalien er juledagsfrokosten traditionelt set familiens absolutte hovedmåltid.

Hele 77% af italienerne foretrækker at holde julen som en mere moderat eller traditionel familiefest frem for at gå ud på restauranter. Det betyder, at bedstemødre over hele landet bruger dagevis på at folde hundreder af bittesmå tortellini i hånden. Juledag handler om komfort og intense kødbrøde, der har simret i timevis.

Tortellini og store kødretter

Det absolutte højdepunkt i mange norditalienske regioner som Emilia-Romagna er Tortellini in brodo. Det er bittesmå pastahatte, fyldt med en blanding af svinekød, prosciutto og parmesan, som serveres i en krystalklar og intens suppe kogt på en fed julekapun. Det lyder simpelt - men smagen er helt fantastisk.

Efter pastaen følger hovedretten, som typisk består af forskellige slags kød. Det kan være en Arista (klassisk flæskesteg krydret med rosmarin og hvidløg), ovnstegt lam eller Bollito misto, som er en overdådig ret bestående af flere forskellige stykker langtidskogt kød serveret med en skarp, grøn persillesauce.

Den evige juleduel: Panettone mod Pandoro

Ingen italiensk jul er fuldendt uden de italiensk julemad traditioner, og her er nationen splittet i to uforenelige lejre. Omkring 70% af de italienske husholdninger køber de klassiske julebagværk hvert eneste år, og diskussionen om, hvilken kage der er bedst, fylder mindst lige så meget som maden selv.

Duellen står mellem den milanesiske Panettone, som er en høj, luftig kage spækket med rosiner og syltet appelsinskal, og Pandoro fra Verona, som er en stjerneformet, gylden kage uden fyld, der serveres med et generøst lag flormelis. Det er en smagssag - men vælg din side med omhu, når du sidder ved et italiensk langbord.

Juleaften mod Juledag i Italien

De to juledage i Italien repræsenterer to helt forskellige gastronomiske filosofier og traditioner, som supplerer hinanden perfekt.

La Vigilia (24. december)

- En højtidelig men livlig aftenmiddag, der strækker sig til midnat

- Kødfri menu baseret udelukkende på fisk, skaldyr og grøntsager

- Fejres mest intenst i Syditalien og i hovedstaden Rom

- Linguine med muslinger, risotto med havfrugter eller spaghetti med torsk

Il Pranzo di Natale (25. december)

- En lang, afslappet og familiær frokost, der ofte varer hele eftermiddagen

- Rige kødretter, fyldt pasta, kraftige saucer og lagrede oste

- Er det absolutte hovedmåltid i Nord- og Midtitalien

- Håndlavede tortellini i klar kapunsuppe eller fyldt lasagne

Francescas julekamp: Da den napolitanske Vigilia mødte Bologna

Francesca, en 32-årig grafisk designer fra Napoli, skulle for første gang holde juleaften for sine svigerforældre, der stammer fra Bologna. Hun ville imponere dem med en traditionel napolitansk fiskemenu og købte ind til seks forskellige retter, herunder den berygtede capitone (ål).

Første forsøg gik dog helt skævt under forberedelserne. Svigerforældrene var overhovedet ikke vant til den intense fiskelugt i huset juleaften, da man i deres del af Norditalien tager lettere på Vigilia-fasten og hellere vil have tortellini klar til dagen efter. Francesca følte et enormt pres og overvejede at droppe de mest traditionelle retter.

Vendepunktet kom, da hun indså, at hun manglede at bygge bro mellem de to regioner. I stedet for kun at servere den tunge, stegte ål, lavede hun en let og moderne risotto med citron og rejer, som balancerede det syditalienske hav med nordens præcision.

Resultatet blev en kæmpe succes. Svigerforældrene spiste op, og Francescas svigerfar indrømmede, at hans skepsis over for fisk juleaften var helt væk. Middagen strakte sig over fire timer, og familiens julefred var reddet via kompromisets kunst.