Er ost dårligt for klimaet?

Er ost dårligt for klimaet? CO2-aftryk og mælkeforbrug

Mange forbrugere overvejer, om er ost dårligt for klimaet i hverdagen. Produktion af mejeriprodukter påvirker miljøet gennem ressourceforbrug og udledninger fra landbruget. Forståelse af fødevarers miljøpåvirkning hjælper med at træffe grønne valg og reducere det personlige CO2-aftryk gennem bevidste indkøb.

Er ost dårligt for klimaet?

Svaret på, om ost belaster klimaet, kan i høj grad afhænge af, hvad du sammenligner produktet med. Den korte virkelighed er dog klar: Ja, ost har et overraskende højt klimaaftryk, som overstiger udledningerne fra flere gængse kødtyper.

Når vi analyserer mejeriprodukter, overser mange forbrugere osten, fordi den ikke associeres med direkte slagtning af dyr. Men produktionen placerer fast gul ost højt på listen over klimasyndere i køleskabet, da udledningen typisk ligger på mellem 8 og 12 kg CO2-ækvivalenter per kilo færdigvare. Det gør osten mere klimabelastende end både kyllingekød og svinekød per kilo. Hvis målet er hvor meget co2 udleder ost, er osten svær at ignorere.

Hvorfor belaster ost klimaet så meget?

Hovedårsagen til ostens store klimaaftryk skal findes i den massive mængde mælk, der kræves til fremstillingen, kombineret med malkekøernes naturlige fordøjelsesproces. For at producere blot et enkelt kilo fast gul ost skal mejerierne bruge cirka 10 liter rå mælk. Det betyder, at alle de ressourcer og udledninger, der er forbundet med at holde liv i en malkeko, koncentreres voldsomt i det endelige ostestykke.

Når køer fordøjer deres foder, danner de store mængder metangas i mavesækkene, som efterfølgende gylpes op i atmosfæren. Metan er en drivhusgas, der på kort sigt har en markant stærkere opvarmningseffekt end almindelig CO2. Læg dertil det enorme arealforbrug, som kræves til græsning og dyrkning af foder som soja og majs. Store landbrugsarealer beslaglægger natur og reducerer biodiversiteten, hvilket skubber det samlede miljøregnskab i en negativ retning.

Jeg husker tydeligt, da jeg første gang dykkede ned i disse livscyklusanalyser for fødevarer. Det kom som et mindre chok for mig, at min elskede morgenost reelt trak tungere spor i klimaregnskabet end en svinekotelet. Men tallene taler deres eget tydelige sprog - mælkekoncentrationen gør osten til et koncentreret klimaaftryk.

Hvordan ser ostens CO2-aftryk ud sammenlignet med kød?

For at forstå proportionerne er det afgørende at foretage en direkte sammenligning mellem ostens klimabelastning og andre proteinkilder fra landbruget. Selvom oksekød fortsat indtager en klar førsteplads over de mest klimabelastende fødevarer, lander osten solidt i den tunge ende.

Konkrete målinger viser, at mens oksekød typisk udleder mellem 14 og 25 kg CO2-ækvivalenter per kilo, så sniger almindelig ost co2 aftryk pr kg sig op på cirka 9 til 11 kg CO2-ækvivalenter per kilo. Til sammenligning udleder kyllingekød omkring 5,5 kg og svinekød cirka 4,6 kg per kilo. Det betyder i praksis, at osten udleder godt det dobbelte af svinekød. Det er en øjenåbner for de fleste, der forsøger at spise mere klimavenligt ved blot at skære ned på kødet, men samtidig øger forbruget af ost.

Men her er en vigtig detalje, som mange overser i hverdagen. Selvom osten har en høj udledning per kilo, spiser de fleste af os markant færre gram ost på en bolle, end vi spiser kød til aftensmaden. Det ændrer ikke på produktets høje klimabelastning - men det har betydning for, hvor hårdt dit reelle måltid rammer klimakontoen.

Klimavenlige alternativer til ost i madlavningen

Du behøver ikke nødvendigvis at fjerne ost fuldstændig fra din kost fra den ene dag til den anden for at gøre en forskel. Mindre justeringer og bevidste valg i hverdagen kan reducere dit personlige aftryk markant uden at fjerne madglæden.

Hvis du står i supermarkedet og gerne vil vælge en mere klimavenlig ostetype, kan du med fordel kigge efter friske eller mindre koncentrerede mejeriprodukter. Flødeost, hytteost og fetaost kræver væsentligt mindre mælk under produktionen, fordi de bevarer en større del af vandindholdet (valden). Det betyder, at gul ost klimabelastning har et CO2-aftryk, der er markant højere end for eksempel frisk hytteost.

Når det gælder de varme retter som lasagne, pizza eller pastaretter, findes der i dag flere velsmagende alternativer. Vegansk planteost baseret på stivelse eller nødder vinder frem, og mange typer har en udledning på under en tredjedel af traditionel ost. Til pålæg på rugbrødet kan du prøve at erstatte skæreosten med hummus, avokado eller klimavenligt kyllingepålæg et par dage om ugen. Det næste skridt handler blot om at ændre vanen.

Sammenligning af klimabelastning for ostetyper og alternativer

Fast gul ost

• Højt aftryk (ca. 8-12 kg CO2-ækvivalenter)

• Meget højt - kræver ca. 10 liter mælk pr. kilo ost

• Høj belastning på niveau med eller over flere kødtyper

Flødeost & hytteost

• Moderat aftryk (ca. 6,6 kg CO2-ækvivalenter)

• Lavere, da en stor del af valden og væsken bevares i produktet

• Et bedre mejeribaseret alternativ til den faste skæreost

Vegansk planteost ⭐

• Lavt aftryk (ofte under 2-3 kg CO2-ækvivalenter)

• Intet - baseret på vegetabilske ingredienser som stivelse, kokosolie eller nødder

• Det mest klimavenlige valg til madlavning og varme retter

Mais rejse mod nye spisevaner

Mai, en 30-årig kontoransat i Aarhus, ønskede at reducere sit personlige CO2-aftryk og startede med at skære markant ned på sit indtag af oksekød om aftenen. Hun var motiveret, men oplevede hurtigt en uventet frustration i hverdagen.

Første forsøg bød på udfordringer. For at erstatte kødet begyndte hun at spise væsentligt mere ostemadder til frokost og drysse store mængder revet gouda over sine vegetariske retter. Efter et par uger opdagede hun via en klimaberegner, at hendes samlede udledning næsten var uændret.

Det blev et vendepunkt for hende. Hun indså, at den faste gule ost handlede om skjulte udledninger, der næsten matchede det kød, hun lige havde valgt fra. Hun besluttede derfor at justere sin strategi frem for helt at give op.

Hun udskiftede skæreosten med hytteost og hummus på frokostbordet og skiftede til planteost på sin ugentlige hjemmelavede pizza. Efter en måned havde hun reduceret sit ugentlige madrelaterede klimaaftryk mærkbart og bevist, at små madbytter rykker balancen.