Kan man blive straffet, når man er under 15?

Straffet under 15 år? Ingen fængsel eller bøder

Mange forældre frygter, at børn bliver straffet under 15 år med fængsel eller pletter på straffeattesten. Det er vigtigt at forstå de juridiske grænser for at beskytte barnets fremtid korrekt. Ved at kende reglerne undgår man unødig bekymring og sikrer den rette hjælp fra myndighederne. Læs her hvordan retssystemet håndterer sager med børn.

Kan man blive straffet, når man er under 15?

Spørgsmålet om juridisk straf for børn har et klart svar: Nej, man kan ikke blive straffet med bøde eller fængsel, hvis man er under 15 år. Det skyldes, at den kriminelle lavalder i Danmark er fastsat til præcis 15 år. Svaret afhænger dog af, hvordan man definerer straf, da systemet i stedet bruger sociale foranstaltninger til at gribe ind.

Selvom du ikke kan komme for en dommer i en traditionel retssag, betyder det ikke, at der ingen konsekvenser er. Tværtimod. Når et barn under 15 begår noget ulovligt, skifter fokus fra straf til forebyggelse og hjælp. Det er her, kommunen og politiet træder til for at sikre, at den unge ikke ender i en kriminel løbebane. Men der er en vigtig detalje, som mange overser - i det øjeblik man fylder 15 år, ændrer alt sig.

Hvad sker der, hvis politiet fanger en under 15 år?

Når politiet møder et barn under 15 år, der har overtrådt loven, må de ikke bruge de samme værktøjer som over for voksne. De kan ikke anholde barnet i almindelig forstand eller varetægtsfængsle dem. Men de foretager stadig en efterforskning for at finde ud af, hvad der er sket. Men her stopper den juridiske proces så også.

I stedet for en fængselsstraf bliver barnets sag sendt videre til de sociale myndigheder i kommunen. Statistikker viser, at langt de fleste sager med børn under 15 år håndteres udelukkende i det sociale system.^[1] Dette skyldes en grundlæggende filosofi om, at børn skal vejledes frem for at straffes. Jeg har set sager, hvor forældre er paniske over fængsel, men virkeligheden er et møde i kommunen frem for en celledør.

Ungdomskriminalitetsnævnet: De nye regler

Hvis kriminaliteten er alvorlig, og barnet er mellem 10 og 14 år, kan sagen ende i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det er ikke en domstol, men det føles ofte sådan for den unge. Nævnet kan diktere konkrete indsatser, som barnet SKAL følge. Det kan være alt fra en fastlagt fritidsaktivitet til ophold på en institution. Der er ingen vej udenom her - det er obligatorisk.

Erstatningsansvar: Når det koster penge

Her kommer den store overraskelse for mange. Selvom du ikke kan få en bøde som straf, er der et særligt erstatningsansvar for børn under 15, som betyder at du stadig kan blive gjort økonomisk ansvarlig. Børn i Danmark kan faktisk gøres ansvarlige for skader, de forvolder, allerede fra de er meget små. Hvis en 13-årig brænder en container af eller ødelægger en rude, kan regningen lande direkte hos barnet eller forældrene. Det er en økonomisk konsekvens, der kan mærkes i mange år.

Typiske erstatningsbeløb i sager om hærværk begået af unge ligger ofte mellem 5.000 og 50.000 kroner, afhængigt af skadens omfang. Men der er en grænse. Retten vurderer barnets modenhed og evne til at forstå konsekvenserne. Det er sjældent, at et barn bliver gældsat for livet, men det sker - og det er en barsk lektion. Pengene skal betales, uanset om man er 12 eller 40 år. Vent - der er mere.

Jeg troede engang, at min indbo-forsikring ville dække alt, hvis min søn kom til at ødelægge noget. Men forsikringsselskaber har ofte undtagelser for forsætlig skade. Hvis barnet vidste, hvad det gjorde, dækker forsikringen måske ikke. Det lærte jeg på den hårde måde efter en knust rude hos naboen. Man står pludselig med en regning, man ikke havde regnet med.

Kommer det på straffeattesten?

Dette er et af de hyppigste spørgsmål, især når folk spørger: bliver man straffet når man er 14? Svaret er heldigvis beroligende for de fleste: Nej, handlinger begået før man fylder 15 år, kommer som udgangspunkt ikke på den private straffeattest. Da man ikke er dømt ved en domstol, er der intet at skrive på attesten. Men - og der er altid et men - politiet glemmer ikke alt.

Politiet gemmer oplysninger i deres interne registre. Hvis man senere i livet søger job, der kræver en sikkerhedsgodkendelse eller en børneattest, kan de gamle sager i nogle tilfælde stadig dukke op i baggrundstjekket, selvom man ikke formelt blev straffet under 15 år. Det er ikke det samme som en plet på straffeattesten, men det er en del af ens digitale spor. Mange unge opdager først dette 10 år senere, når de søger ind hos politiet eller forsvaret.

Forskel på konsekvenser før og efter 15 år

Barn under 15 år

- Kommunen og Ungdomskriminalitetsnævnet håndterer sagen

- Sociale indsatser, mentorordninger, kontaktperson eller anbringelse

- Ingen pletter på den private straffeattest

- Under den kriminelle lavalder; kan ikke dømmes i retten

Ung over 15 år ⭐

- Domstolene og Kriminalforsorgen tager over

- Betinget eller ubetinget fængsel, samfundstjeneste og bøder

- Domme registreres og fremgår af straffeattesten i 2-5 år

- Kriminelt lavalderig; kan idømmes bøder og fængsel

Lukas og den dyre lærestreg

Lukas, en 13-årig dreng fra Odense, blev udfordret af sine venner til at kaste sten efter en række parkerede biler en aften i efteråret 2026. Han tænkte, det var en leg og vidste, han var under 15.

Politiet fangede dem hurtigt. Lukas' forældre troede først, at politiet ville anholde ham, men de blev i stedet indkaldt til et haste-møde med en socialrådgiver fra kommunen ugen efter.

Den store overraskelse kom, da ejerne af de to biler krævede erstatning. Lukas indså, at hans handlinger kostede over 12.000 kroner, som hans opsparing nu skulle dække over de næste år.

Efter 3 måneder med en fast kontaktperson og afbetaling på gælden, har Lukas ikke rørt en sten. Han lærte, at mangel på 'straf' ikke betød fripas til at ødelægge andres ting.