Hvornår tæller ens anciennitet?

Okay, men hør lige her, anciennitet… det er noget, jeg har tænkt en del over. Altså, hvornår tæller det egentlig? Fra første dag? Selv den der akavede første dag, hvor man fumler med kaffemaskinen og glemmer alles navne? Tænk engang! Det er jo næsten symbolsk, den der første dag. Lige dér, hvor man træder ind ad døren – bum! – starter ancienniteten. Selv prøvetiden, med alt dens nervøsitet og usikkerhed, tæller med. Det er jo vildt, egentlig. Kan I huske min første dag på… øh… nu må jeg ikke nævne navne… men det var et kaos! Jeg spildte kaffe over direktørens nye sko. Seriøst! Men selv dén dag talte med.

Det giver jo mening på en måde. Man lægger jo timer og energi i det fra dag ét. Man lærer, man tilpasser sig, man… ja, man arbejder! Det er ikke bare ingenting, vel? Det er som at plante et lille frø. Det tager tid, før det bliver til noget stort og stærkt, men det vokser jo fra starten.

Det er rart at vide, synes jeg. Det er sådan en… en følelse af at blive anerkendt for den indsats, man yder. Og det er vigtigt, ikke? At føle, at det man gør, betyder noget. At det bliver set og værdsat. Så man kan planlægge lidt fremad, måske? Tænke: "Okay, om et par år har jeg x antal års anciennitet, så måske…" I ved. Drømme lidt. Det er jo tilladt. Eller hvad?