Hvornår kan man kræve kompensation?

29 visninger
Spørgsmålet om, hvornår kan man kræve kompensationsgebyr, afgøres ved for sen betaling mellem virksomheder. Kompensationsgebyret udgør 310 kr. pr. faktura, når debitor er erhvervsdrivende. Dette faste beløb opkræves uafhængigt af andre rykkergebyrer i forløbet. Reglerne for erhvervsdrivende gælder i 2026.
Kommentar 0 synes om

Hvornår kan man kræve kompensationsgebyr: Fastsat gebyr på 310 kr.

Virksomheder risikerer uforudsete omkostninger ved for sen betaling af fakturaer. Manglende overholdelse af betalingsfrister udløser økonomisk ansvar og ekstra omkostninger for erhvervsdrivende. Forståelse af reglerne sikrer mod tab og afklarer kreditors ret til at opkræve gebyrer. Læs detaljerne om hvornår kan man kræve kompensationsgebyr for at beskytte virksomhedens likviditet.

Hvornår kan man kræve kompensationsgebyr ved for sen betaling?

Kompensationsgebyret kan kræves, når debitor ikke betaler til tiden, uagtet at fakturaen er forfaldet til betaling. Dette gebyr fungerer som en standardiseret erstatning for de omkostninger, der er forbundet med at indrive ubetalte fordringer i erhvervsforhold. Man kan opkræve kompensationsgebyret 40 dage efter udstedelse af fakturaen, hvis man ikke har aftalt andet med debitor.

Betingelser for at pålægge kompensationsgebyr

For at kunne opkræve gebyret er det et krav, at der er tale om en handel mellem erhvervsdrivende, også kendt som B2B-forhold. Forbrugerhandler er således ikke omfattet af disse regler. Derudover skal fordringen hidrøre fra levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag.

Hvis en faktura udstedes d. 1. april og forfalder til betaling d. 14. april, kan kreditor pålægge et kompensationsbeløb på 310 kr. pr. faktura, såfremt betalingen udebliver efter den fastsatte frist. Selve gebyret er fastsat til 310 kr. pr. faktura, og dette beløb kan ikke overstiges, uanset hvor stor fakturaen måtte være.

Hvor meget kan man opkræve, og hvordan gøres det?

Kompensationsgebyr erhvervsdrivende er fastsat til 310 kr. pr. faktura, hvis debitor er erhvervsdrivende.[1] Det er vigtigt at bemærke, at dette gebyr kan pålægges uafhængigt af eventuelle rykkergebyrer, som kreditor måtte vælge at sende ud i forløbet.

Tidsfrister og beløbsgrænser

Maksimalt beløb: Kompensationsgebyret kan ikke overstige 310 kr. pr. faktura. Loven fastsætter en fast ramme for at undgå urimelige omkostninger for debitor, samtidig med at den sikrer kreditor eneløsning til dækning af rykkeomkostninger uden at skulle dokumentere de faktiske sagsomkostninger.

Sammenligning af gebyrtyper ved for sen betaling

Når en debitor betaler for sent i erhvervsforhold, findes der forskellige typer gebyrer og erstatninger, som kreditor kan gøre brug af.

Kompensationsgebyr

Fast beløb på 310 kr. pr. faktura.

Dækning af interne omkostninger ved rykning.

Kræver erhvervsforhold (B2B).

Rykkergebyr

Maksimalt 100 kr. pr. rykker (op til 3 rykkere).

Erstatning for besværet med at udsende rykkerbreve.

Kræver at betalingsfristen er overskredet.

Kompensationsgebyret adskiller sig fra almindelige rykkergebyrer ved at være et fast beløb, der kan pålægges uden at fremsende særskilte rykkerbreve, blot betalingen er forsinket og betingelserne er opfyldt.

Hændelsesforløb for en forsinket B2B-faktura

En lillemellemstor virksomhed i København udstedte en faktura til en samarbejdspartner på 15.000 kr. med betalingsfrist efter 14 dage. Da fristen udløb, udeblev betalingen fuldstændigt uden nogen form for forudgående besked.

Kreditor afventede situationen, men da der var gået 30 dage fra fakturaens udstedelse, besluttede virksomheden at udnytte muligheden for at pålægge et kompensationsgebyr.

Virksomheden sendte en opdateret opkrævning, hvor de tilføjede det lovpligtige gebyr på 310 kr. oven i hovedstolens beløb.

Debitor betalte herefter både faktura og gebyr uden yderligere modstand, da reglerne om kompensationsgebyret i erhvervsforhold var opfyldt.

Andre vinkler

Hvornår kan man kræve kompensationsgebyr?

Du kan kræve kompensationsgebyret, når debitor er erhvervsdrivende og ikke betaler fakturaen rettidigt. Gebyret kan opkræves 30 dage efter fakturaens udstedelse, medmindre der er aftalt en anden betalingsfrist.

Hvor meget er kompensationsgebyret på?

Kompensationsgebyret er fastsat til et fast beløb på 310 kr. pr. faktura. Beløbet kan ikke overstige denne grænse for den enkelte faktura.

Kan man opkræve både rykkergebyr og kompensationsgebyr?

Ja, lovgivningen giver mulighed for at kombinere traditionelle rykkergebyrer med kompensationsgebyret, så længe de specifikke betingelser for begge dele er opfyldt.

Hvis du vil vide mere om dine rettigheder som kreditor, kan du læse mere om Hvornår har man ret til kompensation?.

Vigtigste takeaways

Fast sats på 310 kr

Kompensationsgebyret udgør altid 310 kr. pr. faktura i erhvervsforhold og kan ikke fraviges opad.

Kræver B2B-forhold

Reglen gælder udelukkende for handler mellem erhvervsdrivende og omfatter ikke almindelige private forbrugere.

Tidsramme på 30 dage

Gebyret kan gøres gældende 30 dage efter udstedelsen, hvis der ikke er indgået andre gyldige aftaler mellem parterne.

Citater

  • [1] Retsinformation - Kompensationsgebyret er fastsat til 310 kr. pr. faktura, hvis debitor er erhvervsdrivende.