Hvornår har man ret til 45 minutters pause?

Den ofte misforståede 45-minutters pause: Fakta og fiktion om arbejdspauser

Mange danskere tror fejlagtigt, at loven garanterer en 45-minutters pause ved længere arbejdsdage. Sandheden er mere nuanceret. Mens loven ikke eksplicit nævner en 45-minutters pause, regulerer den pauser på en måde, der i praksis kan resultere i en pause af denne varighed – eller endda længere – afhængig af arbejdssituationen.

Grundlæggende sikrer arbejdsmiljøloven en pause ved arbejdsdage over seks timer. Denne pause er typisk på 30 minutter, og er oftest beregnet til et måltid. Der er dog ingen lov, der fastslår præcis 30 minutter. Arbejdsgiver og medarbejder kan i fællesskab aftale en anden varighed, så længe pausen er tilstrækkelig til hvile og et måltid.

Den ofte omtalte 45-minutters pause opstår indirekte. Hvis en medarbejder arbejder en arbejdsdag på otte timer, og arbejdsgiveren har tildelt en 30-minutters frokostpause, vil medarbejderen have ret til yderligere pauser, hvis arbejdet er ensidigt og gentaget. Dette er et kritisk punkt.

Ensidigt gentaget arbejde defineres som arbejde, der indebærer gentagne bevægelser med begrænset variation i arbejdsstilling og tempo. Eksempler kan være arbejde ved samlebånd, dataindtastning, eller andre stillesiddende job med ensidige bevægelser. Arbejdsgiveren er forpligtet til at vurdere, om arbejdet er ensidigt og gentaget, og til at implementere pauser deraf. Disse pauser er ikke kun forbundet med kropslig hvile, men også til at forebygge mentale belastninger.

I praksis kan de nødvendige pauser ved ensidigt gentaget arbejde i en otte-timers arbejdsdag, kombineret med den obligatoriske 30-minutters frokostpause, nemt resultere i en samlet pause på 45 minutter eller mere. Men dette er ikke en fastsat rettighed, men en konsekvens af lovens krav til forebyggelse af belastninger ved ensidigt gentaget arbejde.

Konklusionen er, at der ikke findes en lovbestemt 45-minutters pause. En pause af denne varighed kan opstå i praksis, især ved længere arbejdsdage med ensidigt gentaget arbejde. Det er dog vigtigt at understrege, at det er arbejdsgiverens ansvar at vurdere risikoen for belastning, og at iværksætte nødvendige forebyggende tiltag, inklusive passende pauser, i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Tvister om pauser bør altid løses gennem dialog mellem medarbejder og arbejdsgiver, og i sidste instans via fagforening eller arbejdstilsynet.