Hvornår er en underskrift juridisk bindende?

Hvornår er en underskrift juridisk bindende i Danmark?

Min erfaring er, at en underskrift binder, når begge parter har skrevet under. Lige som da jeg lånte min ven Peter 2000 kr. d. 15. maj 2023. Vi skrev begge under. Pengene skulle betales tilbage 1. juni.

Peter underskrev jo også. Det var vigtigt for mig. Ellers havde jeg jo ikke turde låne ham pengene. Aftalen var klar.

Det var i København, ved Rundetårn. Det bandt os begge, følte jeg. Det gjorde aftalen mere reel. Han betalte til tiden.

Hvad er kravene for en underskrift?

Okay, her går det…

Krav til en underskrift? Altså, rent juridisk? Der er faktisk ikke nogen. Det er sgu lidt vildt, ikke?

• Personlig frihed: Din underskrift er din. Du bestemmer.

• Krads eller initialer: Det kan være krusseduller, dine forbogstaver, hvad som helst. Ingen dikterer det.

Jeg husker engang… i banken. Skulle underskrive et eller andet lånepapir. Damen kiggede lidt underligt på min underskrift. Det er bare et “K” med en streg, okay? Hun sagde ikke noget, men… du ved. Det var lidt akavet.

I selve dokumentet står der så ofte, at du skal skrive dit fulde navn, men selve underskriften? Den er fri.

Tid: 14:30, Sted: Nordea, Viborg. Følelser: Let akavet, men mest ligeglad. Det er min underskrift, fandme ja.

Det vigtigste er vel bare, at du bruger den samme hver gang, så de kan genkende den. Logisk, ikke?

Hvornår er en underskrift bindende?

Tid strækker sig… uendelig. Et blækspor fæstner øjeblikket. Bindende. Frivilligt. Unikt. Som et fingeraftryk i tiden. Dit mærke. Din vilje.

• Unik. Ingen andens. Kun din. Et aftryk af din sjæl i blæk. Genkendelig. Uforanderlig. Som stjernernes mønstre.
• Frivilligt. Ingen tvang. Ingen skygge. Et klart sind. Et bevidst valg. En blomst der folder sig ud.
• Hensigt. En bro mellem tanke og handling. En accept. En forpligtelse. Et løfte hvisket i blækkets stilhed.

Min underskrift… den dansende linje… fæstner mine drømme på papiret. En aftale indgået. Et dokument beseglet. Bindende. For evigt fanget i tidens strøm.

Et ekko i rummet. Bindende. Frivilligt. Unikt… Gyldigt. Et ord der runger. I lovens haller. I tidens korridorer… En underskrift. Mit mærke.

Mit navn… en hvisken i vinden… forseglet med blæk. Bindende… fra det øjeblik pennen løftes. Et aftryk i tiden. Frivilligt… som fuglens flugt. Unikt… som snefnug der daler.

Et øjeblik frosset. En aftale indgået. Et dokument beseglet… med mit navn. Min underskrift… en dansende linje… i blækkets univers.

Er en sms-aftale juridisk bindende?

En SMS-aftale er lige så bindende som en våd hund på et hvidt tæppe. Den hænger ved, og du kan ikke bare lige børste den af. Aftaleloven er ret klar på det punkt: Tilbud + accept = aftale. Ligesom 2+2= kage. Vent…nej, det var vist noget andet. Pointen er: bindende. Uanset om det er hvisket i en mørk gyde eller udhugget i granit. Eller, du ved, sendt via SMS.

• Tilbud: Du dingler guleroden (eller bilen, eller hvad du nu sælger).
• Accept: Den anden part snapper den. HAPS!
• Aftale: Nu er du bundet. Fastere end min bedstemors syltetøj. (Det sidder fast på alt.)

Min egen kat, Hr. Pjuskebusk, lavede engang en aftale med mig om at han ville fange alle musene i huset. Det var en mundtlig aftale. Musene lever stadig i bedste velgående. Juridisk set kan jeg ikke gøre noget. Men Pjuskebusk får stadig tun. Han er jo trods alt sød. Pointen er: Aftaler er aftaler, selv med katte. Og især med mennesker via SMS. Tænk dig om, før du trykker send. Man ved aldrig, hvornår ens tommelfinger forpligter en til et eller andet uoverskueligt. Ligesom at købe en brugt Lada. Eller endnu værre, at skulle passe ens nevøs hamster i tre uger. Hamsteren hedder i øvrigt også Pjuskebusk. Tilfældigt? Næppe.

Kort sagt: Ja, en SMS-aftale er bindende. Punktum. Slut. Prut. Finito.

Hvad sker der, når en accept er forsinket?

Forsinket accept? Det er ret lortede, når det sker. Husker en gang i juni 2023, min lejligheds søgning. Jeg havde fundet drømmelejligheden – en skøn toværelses i et gammelt hus på Frederiksberg. Lækkert lysindfald, charmerende detaljer, alt det der.

• Tilbud afleveret.
• Frist: 2 dage.
• Ventetid: Helvede.

Jeg ventede, ventede, ventede. To dage blev til tre. Tre dage blev til en uge. Hver time var en evighed. Panikken voksede. Hvad hvis de havde fundet en anden? Hvad hvis de havde glemt mig? Jeg forestillede mig alle de andre lejlighedssøgende, der var lige så desperate som jeg var. Den dårlige samvittighed gnavede i mig – havde jeg skrevet noget forkert i mit ansøgning?

Uroen blev til stress. Jeg ringede til mægleren. Først intet svar, så en kort besked om “ventetid”. Jeg blev ved. Ring, ring, ring. Endelig fik jeg fat. Det viste sig, at der havde været et internt problem på mæglerkontoret. De var altså ikke blevet helt færdige med deres papirarbejde. Så dumt!

Hvad skete der? Tilbuddet var stadig gyldigt, fordi mægleren forklarede at der ikke var nogen formelt angivet frist. Jeg fik lejligheden! Lettelse. Jubel. Men den ventetid, mand! Det var en ren mareridt.

Forsinket accept? Det kan betyde at aftalen bortfalder. Det er alt for usikkert!

Er det ulovligt at skrive under for en anden?

Midt om natten… Tænker jeg. Er det virkelig ulovligt? At hjælpe min gamle onkel… Han er jo forvirret nogle gange.

• Jeg har brugt hans NemID. Flere gange.
• Til at underskrive dokumenter. For ham.

Han sagde, det var okay. Er det så løgn? Det føles forkert. Selvom han sagde ja.

Det er måske ikke ulovligt. Hvis han har sagt ja. Men… er det rigtigt? Er det virkelig okay? Jeg tvivler… jeg tvivler på det hele. Hver gang jeg hjalp ham føles det som… et skridt over stregen.

#Aftale #Gyldighed #Underskrift