Hvornår er det for sent at anmelde en arbejdsskade?

Hvornår er fristen for at anmelde en arbejdsskade?

Argh, det der med arbejdsskader… Husker den gang min svoger, Lars, skar sig på en rundsav. 27. marts sidste år, var det. Han fik et dybt, grimt sår på hånden, blev syet og fik et par dage fri. Men ingen sygemelding. Firmaet anmeldte det først efter en uge – de var åbenbart lidt sløve.

Jeg tror faktisk, de slap af med det. Loven siger jo 14 dage, og de var ikke ret længe over. Men jeg ville ha’ ringet med det samme, bare for at være på den sikre side. Man ved jo aldrig. Stresser mig bare tanken om bøvl med forsikringsselskaber.

Det der med anmeldelse af arbejdsskader, det er jo noget rod. Hele systemet er lidt uklart, synes jeg. 14 dage, ja, men hvad hvis det er en lille ridse, der ikke kræver sygemelding? Er det stadig 14 dage? Jeg ved det faktisk ikke. Lidt mere klarhed i det ville være rart.

Hvor længe kan man indberette en arbejdsskade?

Et år… kun et år. Det klinger så kort, så ubetydeligt, når man ligger her i mørket og tænker på det. Min skulder, den gør stadig ondt. Den har gjort det i måneder. Måneder, hvor jeg skubbede det væk. Måneder, hvor jeg prøvede at ignorere smerten, at arbejde videre, som om intet var galt. Dumt, ja, helt vildt dumt.

• Jeg burde have gjort det før.
• Jeg burde have anmeldt det med det samme.
• Men frygten… frygten for at miste jobbet, den var stærkere end smerten.

Nu er det måske for sent. Jeg ved det ikke. Jeg ved virkelig ikke, hvad der skal ske nu. Jeg har haft så travlt, jeg har bare ikke fået tid. Hver dag føltes den samme. Job, hjem, søvn, job, hjem, søvn. En uendelig cyklus.

Det er som om, tiden bare løb fra mig. Jeg troede, det ville gå over af sig selv. Dumt igen. Dumt, dumt, dumt. Jeg hader at være så dum.

• Arbejdsskaden, den er jo der.
• Smerten er der.
• Frygten er der.

Jeg ved godt, at man har et år, et helt år! Men det føles ikke som et år mere. Det føles som en evighed siden, og som en evighed frem. En evighed fyldt med smerter og bekymringer, og måske… måske for sent. Jeg må ringe i morgen. Eller i dag, det er jo stadig nat. Nej, det må vente til i morgen.