Hvilken paragraf er tavshedspligt i Sundhedsloven?

Kapitel 9 i Sundhedsloven… hold da op, hvor har jeg tænkt på den paragraf mange gange! Tavshedspligten, altså. Det er jo ikke bare en masse juridisk tørre sætninger, vel? Det er en grundsten, en hjørnesten, i hele det her system. Uden den, hvordan skulle man dog overhovedet kunne stole på sin læge? Hvordan kunne man være åben og ærlig om de ting, der virkelig betyder noget – de ting, man måske ellers ville skjule for hele verden?

Jeg husker engang min bedstefar fortalte om en oplevelse hos lægen, hvor han følte sig virkelig tryg – til trods for at det handlede om noget meget privat. Han sagde, det var den der tavshedspligt, der gav ham ro. Lige pludselig var det ikke så skræmmende at tale om sine bekymringer. Jeg tror, det er præcis det, det handler om: At skabe et rum, et trygt rum, hvor man tør åbne op. Ellers går vi jo alle rundt og bærer på det, som en kæmpe byrde. Og det er da ikke meningen, vel?

Det er jo ikke kun læger, der er omfattet af den der tavshedspligt i Kapitel 9. Sygeplejersker, fysioterapeuter – alle de sundhedsfaglige. Man ser tit statistikker om hvor mange der er ansat i sektoren, tusindvis og atter tusindvis. Og hver eneste af dem har denne ansvarlige rolle, denne uhyre vigtige pligt til at beskytte patientens fortrolighed. Tænk engang, hvor enormt det er! Al den information, alle de historier, som de bærer på – og at de skal forblive hemmelige. Jeg må indrømme, at jeg har stor respekt for dem, der kan håndtere så meget ansvar.

Man kunne jo forestille sig konsekvenserne, hvis det ikke var sådan. Hvis alt det, der bliver sagt i et lægebesøg, bare fløj ud i rummet… Nej, nej, det gider jeg slet ikke tænke på. Det er simpelthen for skræmmende. Det er jo netop den tryghed, den tillid, som er så vital for at vi overhovedet kan få hjælp og støtte, når vi har brug for det. Så ja, Kapitel 9 i Sundhedsloven, den paragraf, den er uundværlig, bare helt essentielt for et velfungerende sundhedssystem.

#Paragraf #Sundhedsloven #Tavshedspligt