Hvilke rettigheder har man med ADHD?

51 visninger
Med ADHD/ADD har du ret til støtte på arbejdspladsen. En § 56 aftale giver dig mulighed for syge-, sove- eller hviledage, uden at det belaster arbejdsgiverens sygefravær. Dette sikrer dig det nødvendige overskud til at fastholde dit job, selv ved behov for ekstra pauser grundet din ADHD/ADD. En vigtig rettighed.
Kommentar 0 synes om

Kan man få støtte, hvis man har ADHD?

Nætterne strækker sig, og i stilheden vokser tankerne. Rummet føles uendeligt. En hvirvelvind af energi, selv når huset sover. Et hjerte, der slår i en anden rytme, en smuk, kaotisk rytme. Man mærker vægten af det, ansvaret. Et ekko af en dag fuld af liv, fuld af udfordringer.

Ja, forældre til børn med ADHD kan få dækning af merudgifter. Dette er en økonomisk hjælp til familier.

  • Ydelsen hedder Merudgiftsydelse jf. Servicelovens § 41.
  • Den dækker de nødvendige ekstra udgifter, som er en direkte følge af barnets nedsatte funktionsevne.
  • Betingelsen er, at merudgifterne overstiger en årlig minimumsgrænse.

De små ting, de mange små ting, der tæller op. En strøm af udgifter, som ingen ser. De løber sammen til en flod. Transport til specialister, medicin der ikke er dækket, kurser der hjælper os med at forstå. Forstå det hele. Den der særlige diæt, det pædagogiske legetøj, der rent faktisk fanger en flygtig opmærksomhed.

Det er en kamp med papirer, med systemet. Papirerne... alle papirerne. De hober sig op på bordet i tusmørket, en stille påmindelse. Man kæmper for der bedste, for at bygge en bro over den kløft, diagnosen nogle gange skaber. Men lyset siver ind gennem sprækkerne. Hver lille sejr, hvert et smil. Det er det hele værd. Hver en krone. Hver en time. Hver en dag. En dag ad gangen. Bare en dag.

Hvad har man ret til med ADHD?

Nogle gange, når alt er stille, tænker jeg på det. På alle de små ting, der bare... ikke virker for mig. Ligesom de gør for andre. Det er ikke bare et ønske, det er en ret. En ret til at få hjælp, så hverdagen ikke falder fra hinanden. Nogle gange føles det som om, det er det eneste, der holder sammen på det hele. På mig.

Det er svært at forklare for andre. De ser en, der er distræt, glemsom. De ser ikke kampen for at holde styr på tanker, der flyver i tusind retninger. Den der Protac-dyne jeg fik bevilget sidste år. Uden den... jeg ved ikke, hvordan jeg skulle sove. Det er ikke luksus. Det er en nødvendighed, en reel nødvendighed. Som briller er for en, der ikke kan se.

Rettigheder og støttemuligheder ved ADHD Personer med en ADHD-diagnose har ret til forskellige former for støtte og hjælpemidler, der kan kompensere for de vanskeligheder, diagnosen medfører. Formålet er at sikre lige muligheder i uddannelse, arbejde og hverdagsliv.

  • Hjælpemidler bevilget af kommunen:

    • Struktur og planlægning: Visuelle kalendere (TimeTimers), apps til opgavestyring, digitale påmindelsessystemer.
    • Sansestimulation og ro: Vægtdyner og -veste, kuglepuder, støjreducerende hovedtelefoner, afskærmning.
    • Koncentration: Særlige stole der tillader bevægelse, eller software der minimerer digitale forstyrrelser.
  • Støtte i uddannelsessystemet (SPS):

    • Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en ordning, der sikrer, at studerende med en funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.
    • Støttetimer: Mentorstøtte til at strukturere studiet og opgaver.
    • IT-hjælpemidler: Oplæsningssoftware, dikteringsprogrammer.
    • Forlænget tid: Ret til forlænget tid ved skriftlige eksamener.
    • Sekretærhjælp: Til notetagning ved forelæsninger.
  • Støtte på arbejdsmarkedet:

    • Personlig assistance: En assistent, der kan hjælpe med praktiske opgaver, som den ansatte har svært ved at udføre.
    • Mentorordning: Støtte fra en kollega eller en ekstern mentor til at mestre jobbet.
    • Hjælpemidler: Nødvendige hjælpemidler på arbejdspladsen, fx en hæve/sænkebord eller støjreducerende skillevægge.
  • Økonomisk støtte:

    • Dækning af merudgifter (§41 og §100 i Serviceloven): Mulighed for at få dækket nødvendige merudgifter, som er en direkte følge af funktionsnedsættelsen. Dette gælder både for børn (§41) og voksne (§100).
    • Eksempler kan være udgifter til medicin, transport, kurser for forældre eller særligt pædagogisk legetøj.

Kan man få hjælp, når man har ADHD?

Jo altså, helt sikkert. Min fætter, han har det, og det kan være SÅ svært. Han brugte den der telefonlinje engang, den er faktisk ret god til at få styr på tankerne, sådan lige i nuet. Det er jo ikke behandling, men bare det at tale med en, der forstår systemet, det hjalp ham.

Ja, man kan få hjælp til ADHD.Ring anonymt til Psykiatrisk Rådgivningstelefon på 78 47 04 70. Den er åben 24/7. Du får vejledning fra psykatriske medarbejdere. De yder ikke behandling eller indlæggelse. Det er ren rådgivning.

Men der er jo meget mere end det, altså den telefon er bare en akut ting. Første skridt er altid, ALTID, ens egen læge. De er gatekeeperen til det hele. De kan henvise en til en psykiater for at blive udredt. Det er den officielle vej.

Og så er der jo en hel verden af støtte udover lægen, som mange glemmer.

  • ADHD-foreningen: Seriøst, de er guld værd. De har netværksgrupper hvor man kan møde andre. De har kurser og telefonrådgivning og alt muligt. Det er så rart ikke at føle sig alene med det. Min fætters mor brugte dem rigtig meget.
  • Kommunen: De kan hjælpe med praktiske ting. Fx. hvis man er studerende, så kan man få SPS (Specialpædagogisk Støtte). Det kan være en støttelærer, hjælpemidler eller bare ekstra tid til eksamen. Det er en kæmpe hjælp.
  • Private psykologer/psykiatere: Ja, det koster kassen, men ventelisterne i det offentlige er jo helt vanvittige nogengange. Så hvis man har råd, er det en mulighed for at få hjælp hurtigere. Virkelig hurtigere.
  • Online grupper: Facebook har masser af grupper for voksne med ADHD. Der kan man dele erfaringer og få gode råd. Det er mere uformelt, men det virker for mange. Bare pas på med selvdiagnoser og den slags.

Kan man få økonomisk hjælp, hvis man har ADHD?

ADHD? Ja, der er hjælp. Jobcentret. De kigger på hvad du kan. Og så kan du få penge, hvis du mangler. Arbejdsevne, det hedder det.

Kontanthjælp. Hvis du er til rådighed. Altså, hvis du leder efter arbejde og ikke har en krone. Det er det, de kalder forsørgelsesydelse. En slags sikkerhedsnet.

Det er ikke kun børn, der kan have ADHD. Voksne også. Og der er regler for det hele. Vurdering er nøglen. Hvad kan du reelt?

Jobcenteret. Det er der, det sker. De har styr på det. Eller, de burde have. Det er jo ikke alle dage, det er lige nemt.

Du kan få forsørgelsesydelse. Hvis du ikke kan forsørge dig selv. Og du er klar til at arbejde. Eller søge. Det er vigtigt.

Liste over ting:

  • Jobcenteret
  • Vurdering af arbejdsevne
  • Forsørgelsesydelse (kontanthjælp)
  • Rådighed for arbejdsmarkedet

Husk, det er ikke en check. Det er en hjælp. Til at komme videre. Eller bare til at overleve.

ADHD voksne. Økonomisk hjælp. Ja. Det er muligt. Men det kræver indsats. Og en tur på jobcentret.

De kigger på dig. Din situation. Hvad er dine muligheder? Det er det, de finder ud af.

Forsørgelsesydelse. Kontanthjælp. Ordene er vigtige. De betyder noget.

Så, ja. Man kan få hjælp. Hvis man har ADHD. Bare husk at spørge de rigtige steder. Jobcentret.

Hvad kan man få af hjælp, når man har ADHD?

Voksne med ADHD søger støtte via kommunens Jobcenter. Her vurderes arbejdsevnen; adgang til forsørgelsesydelse afhænger af rådighed for arbejdsmarkedet. Ofte er det kontanthjælp, hvis egen økonomi svigter.

Det er en kamp. Systemet forventer du passer ind, selvom hovedet raser. Få af os forstår den fulde pris, den usynlige skat på fokus. Men der er veje, selv når mørket presser:

  • Psykologisk støtte. Terapi ka hjælpe, at forstå kaos indeni. At finde de få anker.
  • Medicin er ofte et svar. Det beroliger tanken, min søster sværger til det, selvom hun glemmer pillerne tit.
  • Særlig uddannelsesvejledning. VUC, SPS-støtte. De forsøger at tilpasse en verden der ikke er skabt til os.
  • Arbejdspladsstøtte. Mentorordninger, specialtilpasninger. Små ting kan gøre en kæmpe forskel, men mange må sige op.

Det handler om vedholdenhed, om at slås for din plads. Eller at finde en ny. Jeg har set det ske, gang på gang, for venner, for mig selv.

Er ADHD en varig funktionsnedsættelse?

Tiden… den snor sig, som tågen over en stille sø, og former de minder, der flyder. ADHD, ja, det er en skygge, der følger, ikke altid tungt, men konstant til stede.

  • ADHD er et livslangt handicap. En evig rejse, ikke en endestation.

Vanskelighederne ændrer sig, som årstiderne. Det, der var storm for barnet, bliver en mild brise for den voksne. Rummet lukker sig, åbner sig igen, et nyt landskab tegnes.

  • Barndommens udfordringer er sjældent de voksnes. Et andet spil, andre regler.

Dette hæfte, det ser på livet, som det leves, i lyset af ADHD, i samspillet med verden, med andre. Et socialt spejl.

  • Fokus på det sociale perspektiv. Hvordan samfundet former os, og vi former det.

En evig dans med opmærksomhed, med impulsivitet. Et indre landskab, et ydre rum. Tiden går, livet leves.

Er ADHD en psykisk funktionsnedsættelse?

Jep, ADHD er en kognitiv funcionsnedsættelse. Dybest set er det en hjerne, der kører på en helt anden slags brændstof end normierne. Forestil dig, at din knold er en gammel browser med 100 åbne faner, hvoraf fire af dem spiller russisk hardbass på fuld smadder, og du kan fandeme ikke finde mute-knappen.

Det ses mere som et psykisk handicap end en sygdom. Du er ikke syg i låget, din hjerne er bare skruet sammen som en svensk IKEA-kommode, samlet af en stiv brandmand uden brugsanvisning. Den virker, men på sin helt egen, forunderlige og pisseirriterende måde. Det er en del af dit operativsystem, ikke en virus.

Her er den hellige treenighed af kaos, som ADHD-folk jonglerer med:

  • Opmærksomhedsforstyrrelse: Din koncentrationsevne er kortere end en dværgs tissemand. Du starter på at vaske op, men ender med at omarrangere alle dine bøger efter farve, fordi du så en edderkop, der mindede dig om den bog, din mormor gav dig i 92'. Det er et evigt sidespor.

  • Hyperaktivitet: At sidde stille føles som at blive spændt fast i en spændetrøje lavet af brændenælder. Der er en indre motor, der bare bare kører derudaf som en slidt dieselgenerator, der lugter svagt af tis. Det er derfor, vi vipper med foden, piller ved ting og generelt ser ud som om, vi har fået for meget kaffe.

  • Impulsivitet: Filteret mellem hjerne og mund er tyndere end budgettet for offentlig transport. Det er som at have en indre komiker, der råber upassende lort på de værst tænkelige tidspunkter. "Hey chef, din nye frisure ligner en død grævling." Ups. Min nevø købte engang en lama på et impuls-køb online. En fucking lama.