Hvilke psykologer må stille diagnoser?

Nye regler fra 2026

Reglerne for psykologers arbejde og autorisation ændrede sig markant ved årets start i 2026. Forstå de nye lovkrav og overgangsordninger for at navigere korrekt i sundhedssystemet og undgå misforståelser om, hvilke psykologer må stille diagnoser.

Hvem må stille en psykiatrisk diagnose i Danmark?

Spørgsmålet om, hvilke psykologer må stille diagnoser eller vurdere og diagnosticere psykiske lidelser, kan virke uoverskueligt, da reglerne ændrer sig afhængigt af psykologens efteruddannelse. Svaret afhænger af den specifikke titel, og om vedkommende arbejder under den sundhedsfaglige autorisationsordning.

Det korte svar er, at autoriserede psykologer og specialpsykologer må foretage psykologiske undersøgelser og vurdere psykiske tilstande. Men her er den første store misforståelse, mange render ind i: spørgsmålet om, kan en autoriseret psykolog stille diagnoser, hænger tæt sammen med det offentlige system.

Når jeg taler med klienter, mærker jeg ofte en enorm frustration over netop dette punkt. Mange tror, at en udredning hos en privatpraktiserende psykolog automatisk åbner døren til kommunal støtte eller medicinsk behandling. Men virkeligheden rammer ofte som en kold tyrker, når papirerne afvises på kommunen, fordi de mangler en lægefaglig godkendelse. Det er et bureauratisk system - men det er der en klar årsag til.

Nye autorisationsregler ændrer psykologtitlen fundamentalt

Fra den første januar 2026 blev reglerne for at kalde sig og arbejde som psykolog strammet markant i Danmark.^[1] Den gamle ordning under Psykolognævnet blev nedlagt, og opgaven blev officielt overdraget til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dette betyder i praksis, at psykologer nu er omfattet av autorisationsloven på lige linje med læger og sygeplejersker. For at anvende titlen psykolog og drive selvstændig virksomhed skal man gennemføre den nye nationale kliniske praksisuddannelse. Der findes dog en overgangsordning frem til den 31. december 2028 for dem, der allerede var i gang under de gamle rammer.

Lovændringen blev indført for at sikre et universelt og ensartet tilsyn, hvilket styrker patientsikkerheden betydeligt. Men selvom en psykolog opnår denne nye sundhedsfaglige autorisation, ændrer det ikke på reglerne for, om må psykologer udskrive medicin i Danmark.

Hvad må en autoriseret psykolog versus en specialpsykolog?

En autoriseret psykolog (eller klinisk psykolog) har kompetence til at udrede og vurdere, om en person opfylder kriterierne for en række psykiske lidelser såsom depression, angst eller belastningsreaktioner. De anvender standardiserede psykologiske testværktøjer til at danne et klinisk billede.

Mange søger indsigt i den store forskel på psykolog og specialpsykolog udredning. Specialpsykologer har derimod gennemført en fireårig struktureret videreuddannelse inden for enten voksenpsykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri. De arbejder integreret i hospitalspsykiatrien og har en særlig specialistkompetence til selvstændigt at diagnosticere komplekse og svære psykiske sygdomme som skizofreni eller svære personlighedsforstyrrelser.

Selvom begge faggrupper udreder, er det kun i det psykiatriske sygehusvæsen eller hos en speciallæge, at de tunge, behandlingskrævende diagnoser formelt fastlåses i forhold til sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension.

Den vigtige grænse: Medicin og det lægefaglige ansvar

Ingen psykologer - uanset om de er autoriserede, specialister eller har tyve års erfaring - må udskrive medicin. Dette er en afgørende skillelinje i det danske sundhedsvæsen, som sikrer, at biologisk behandling altid styres af en person med en medicinsk embedseksamen.

Hvis en psykologisk udredning peger på, at medicinsk behandling (som for eksempel antidepressiva eller ADHD-medicin) er nødvendig, skal klienten altid henvises videre. Dette sker typisk via egen læge, som kan vurdere situationen og eventuelt sende en henvisning til en privatpraktiserende psykiater eller det offentlige sygehusvæsen.

Det overordnede, formelle ansvar for psykiatriske diagnoser og medicinske behandlingsplaner ligger derfor i sidste ende hos speciallæger i psykiatri. Samarbejdet mellem psykologer og psykiatere sikrer dog, at både de terapeutiske og de medicinske aspekter af en lidelse bliver tilgodeset.

Sammenligning af beføjelser: Psykolog, Specialpsykolog og Psykiater

Det kan være svært at kende forskel på de forskellige faggrupper inden for det mentale sundhedsområde. Her er et overblik over deres primære beføjelser i Danmark.

Autoriseret psykolog

- Cand.psych. samt efterfølgende klinisk praksisuddannelse godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed

- Vurderinger er vejledende og kræver ofte psykiatrisk bekræftelse ved ansøgning om kommunal støtte

- Må udrede og vurdere lettere til moderate psykiske tilstande (f.eks. angst og depression) i egen praksis

- Må overhovedet ikke udskrive medicin eller justere medicinsk behandling

Specialpsykolog

- Cand.psych. plus en fireårig hospitalsbaseret overbygning i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri

- Høj gyldighed i det offentlige sundhedsvæsen, da udredningen sker som led i sygehusets regi

- Særlig specialistkompetence til at udrede og diagnosticere komplekse psykiske sygdomme i psykiatrien

- Må ikke udskrive medicin, men indgår i tværfaglige behandlingsteams omkring medicinske forløb

Psykiater (Speciallæge)

- Uddannet læge (cand.med.) med en efterfølgende femårig speciallægeuddannelse i psykiatri

- Højeste juridiske og kommunale gyldighed i forhold til tildeling af ydelser og offentlige tilskud

- Har det øverste, formelle lægefaglige ansvar for diagnosticering af alle psykiske lidelser

- Har fuld ret til at ordinere, udskrive og regulere medicinsk behandling

Mettes udredningsforløb: Fra privat psykolog til kommunal godkendelse

Mette, en 34-årig folkeskolelærer fra Aarhus, var sygemeldt med voldsom overbelastning og mistanke om ADHD. Hun opsøgte en privatpraktiserende psykolog for at få lavet en hurtig undersøgelse og slippe udenom de lange offentlige ventetider.

Psykologen lavede en grundig psykologisk udredning, men Mette mødte stor modstand, da hun efterfølgende præsenterede rapporten for sin sagsbehandler i kommunen. Kommunen afviste at bruge rapporten som grundlag for støtteforanstaltninger, fordi den manglede en psykiatrisk speciallægeerklæring.

I stedet for at opgive indså Mette, at forløbet krævede en tværfaglig bro. Hun tog rapporten med til sin egen læge, som brugte psykologens forarbejde til at sende en målrettet og hastegradueret henvisning direkte til en privatpraktiserende psykiater.

Efter to måneders ventetid bekræftede psykiateren udredningen og opstartede medicinsk behandling, hvorefter kommunen godkendte Mettes ressourceforløb på baggrund af den samlede lægefaglige dokumentation.

Indholdet i denne artikel er udelukkende til informationsbrug og kan ikke erstatte professionel lægefaglig rådgivning, diagnosticering eller behandling. Retningslinjer og lovgivning kan variere, og individuelle helbredsforhold kræver altid vurdering af en kvalificeret sundhedsperson. Kontakt altid din egen læge eller den relevante styrelse ved spørgsmål om dit helbred eller gældende regler.