Hvilke 3 principper skal altid følges ved magtanvendelse efter serviceloven?

Magtanvendelse serviceloven: De 3 vigtige principper

Reglerne om magtanvendelse kræver fuldt overblik over de grundlæggende retningslinjer for at beskytte borgere mod utilsigtede krænkelser. Forståelse af hvilke 3 principper skal altid følges ved magtanvendelse efter serviceloven sikrer korrekt praksis i praksis og forebygger unødvendige indgreb i hverdagen.

Hvilke 3 principper skal altid følges ved magtanvendelse efter serviceloven?

De 3 principper, der altid skal følges ved magtanvendelse efter serviceloven, er mindsteindgrebsprincippet, proportionalitetsprincippet og skånsomhedsprincippet. Dette regelsæt gælder uanset hvilken situation, du står i som fagperson, og har til formål at beskytte borgerens rettigheder.

Magtanvendelse over for borgere er et ekstremt indgreb i selvbestemmelsesretten. Men der er én afgørende fejl, som en ukendt andel af sundheds- og pædagogisk personale begår, når de skal dokumentere en hændelse^[1] - jeg vil vise dig præcis, hvordan du undgår den i afsnittet om dokumentationskrav længere nede.

Lad os være ærlige - det er utroligt svært at balancere omsorgspligt med lovgivning i en presset, eskalerende situation. Da jeg startede i faget for otte år siden, troede jeg ofte, at hurtig fysisk indgriben var den sikreste løsning for alle parter. Jeg tog fejl. Tålmodighed og pædagogik løser mange af konflikterne før de kræver fysisk indgriben ^[2].

Forståelse af de tre grundlæggende principper

For at undgå usikkerhed om, hvornår og hvordan principperne skal anvendes i praksis, er det afgørende at bryde dem ned til konkrete handlinger.

1. Mindsteindgrebsprincippet

Du skal altid vælge den mildeste løsning. Hvis en situation kan klares med pædagogiske værktøjer, afledning eller verbal guidning, må fysisk magt absolut ikke anvendes. Det lyder simpelt. Men i praksis kræver det is i maven. Du skal altid spørge dig selv: Kan vi opnå det samme resultat med et mindre indgreb?

2. Proportionalitetsprincippet

Formålet med magten skal altid stå i et rimeligt forhold til det indgreb, personen udsættes for. Du kan ikke fastholde en borger i længere tid for en bagatel eller en mindre skade. Dette princip - og det overrasker mange nyuddannede - betyder også, at du løbende skal vurdere situationen sekund for sekund. Giver indgrebet mening nu? Hvad med nu?

3. Skånsomhedsprincippet

Indgrebet skal gøres så skånsomt som muligt. Du skal passe på personens værdighed, selv når de er udadreagerende. Fysisk fastholdelse må aldrig forårsage unødig smerte, og man skal altid tage hensyn til personens helbredstilstand, alder og fysiske formåen.

Krav til dokumentation og tilsyn

Her er den afgørende fejl ved dokumentation, jeg nævnte tidligere: Manglende beskrivelse af, hvad der blev forsøgt før selve magtanvendelsen. Mange beskriver udelukkende selve fastholdelsen. Helt forkert. Hvis du ikke dokumenterer dine pædagogiske forsøg forud for episoden, mangler du beviset for, at mindsteindgrebsprincippet proportionalitetsprincippet skånsomhedsprincippet er overholdt.

Mangelfuld dokumentation (hvilket frustrerer ledere og tilsynsførende over hele landet) er skyld i et enormt antal afviste indberetninger og formelle påtaler hvert eneste år. Du skal eksplicit skrive, at du prøvede at tale borgeren til ro, forsøgte at skærme af, eller prøvede at forlade rummet.

Håndtering af konflikt: Pædagogik vs. Magtanvendelse

Forskellen på en succesfuld deeskalering og en lovlig magtanvendelse ligger ofte i fagpersonens værktøjskasse og timing.

Pædagogisk afværge (Anbefalet)

• Minimal indgriben i personlig frihed og høj bevarelse af værdighed
• Verbal guidning, afledning, skærmning af rummet eller at trække sig
• Føres typisk i den daglige pædagogiske journal, kræver ikke formel magt-indberetning

Fysisk magtanvendelse (Sidste udvej)

• Høj indgriben, kræver streng overholdelse af de 3 principper for at forblive lovlig
• Kortvarig fastholdelse, bortvisning fra fællesareal eller personlig hygiejne under tvang
• Kræver øjeblikkelig formel indberetning til ledelse og ofte Socialtilsynet

Mettes kamp med indberetninger og frygt for loven

Mette, en 34-årig socialpædagog på et bosted i Aarhus, var rædselsslagen for at overtræde lovgivningen ved magtanvendelse. Efter en voldsom episode, hvor hun måtte fastholde en udadreagerende beboer, brugte hun over to timer på at skrive sin første indberetning, mens hænderne rystede.

Hun forsøgte at beskrive alt i mindste detalje og fokuserede meget på, hvor bange hun selv var. Resultatet? Indberetningen blev sendt retur af ledelsen, fordi den manglede juridisk fokus på borgerens adfærd og de anvendte principper.

Vendepunktet kom, da en erfaren kollega viste hende, hvordan man strukturerer teksten slavisk efter mindsteindgreb, proportionalitet og skånsomhed. Mette lærte at fjerne sine egne følelser fra teksten og skrive stramt objektivt.

Efter et par måneder faldt hendes tidsforbrug pr. indberetning med 70 procent. Vigtigst af alt forsvandt hendes usikkerhed - hun vidste nu præcis, at hendes handlinger var lovlige, når blot hun fulgte de tre principper.