Hvem kan få handicap kort?

Hvem har ret til et handicapkort?

Okay, handicapkort… Jeg kan da lige fortælle, hvad jeg har snuset mig frem til. Det er jo ikke sådan, at jeg er en ekspert, men jeg har da læst lidt op på det, fordi min moster Gerda, hun har nemlig lidt problemer med at gå, efter den der hoppeoperation…

Så, fra hvad jeg har forstået, så er det ikke alle og enhver, der bare kan få sådan et kort. Det er ligesom for dem, der virkelig har brug for det. Og det er ikke bare folk der er lidt træt af at gå, men virkelig dem, hvor det er svært at komme omkring.

Det kan være fordi deres ben ikke lige vil som de selv vil, så de næsten ikke kan gå noget som helst, eller hvis de har andre ting galt i kroppen, som gør livet svært. Hvis man for eksempel skal bruge kortet for at beholde sit job, eller klare sin uddannelse, så kan det også være en mulighed.

Kort sagt – hvis dit helbred gør, at det er besværligt at komme ud af døren eller fastholde arbejde eller uddannelse, så skal du nok undersøge det. Gerda fik sit, efter hun havde været til samtale på kommunen, og lægen havde skrevet noget ned… Sådan husker jeg det da.

Hvad er reglerne for brug af handicapskilt?

Parkeringsskiltet, det blå med den hvide kørestol, skal være tydeligt i forruden. Lige bag ruden, så man kan se det udefra.

Husker tydeligt engang… Nej vent… Det var jo netop det, jeg ikke skulle skrive… Okay. Altså. Skiltet skal være synligt. Ellers bøde! Min mormor fik en kæmpe bøde engang på Frederiksberg Centret. 17. august 2023. Hun havde glemt at lægge det fremme. P-vagten var iskold. Hun blev så ked af det. Rigtig sur og ked af det. Det var så pinligt. Og dyrt!

• Skilt i rude.
• Tydeligt synligt.
• Fremme. Altid!

Det er personligt. Dit og mit. Mormors. Kan ikke lånes ud. Foto og underskrift skal være der.

Ejeren… Den der har skiltet… Skal være med i bilen. Enten når man parkerer eller når man kører. Mormor… Suk… Hun skulle bare lige hurtigt ind og købe garn. Glemt skiltet. Bøde igen. Samme sted. Frederiksberg Centret. To uger senere. Den 2. september. Seriøst! Jeg var med. Jeg var så sur på P-vagten!

• Personligt skilt.
• Foto.
• Underskriftskal være på skiltet.

Man må parkere alle steder. Handicap-pladser. Almindelige pladser. Bare husk skiltet. Mormor parkerer… Hun parkerer tit… Tit på handicap-pladser. Selvfølgelig. Men skiltet! Det SKAL frem. Det SKAL være synligt. Ellers bøøøøde. Hun har lært det nu. Tror jeg. Håber jeg.

• Parkering tilladt overalt.
• Skilt synligt.
• Ejer med i bilen – afgang eller ankomst.

Hvad kræves der for at få handicapskilt?

Gangbesvær… minder mig om mormor. Hun havde sådan en rollator med indkøbskurv. Praktisk! Hendes ben… øv. Nå men, handicapskilt. Reduceret gangdistance… varigt… funktionsevne… helbred… færdes… arbejde… uddannelse. Det er jo en hel del.

• Nedsat funktionsevne.
• Vanskeligheder ved at færdes.
• Problemer med at arbejde/uddanne sig.

Mormor… hun kunne næsten ikke gå. Måske 100 meter? Så var hun færdig. Hendes vejrtrækning… ikke god. KOL, tror jeg. Hun havde også problemer med sine hænder… gigt. Kunne ikke åbne syltetøjsglas. Eller bære tunge ting.

Det dér med varigt… hvad betyder det egentlig? For altid? Eller bare… lang tid? Mormor havde det i mange år. Sikkert 10. Måske mere. Hun fik hjælp til indkøb… og rengøring. Ellers… boede hun selv. Stædig dame! Ville klare sig selv.

Handicapskilt… hvem kan få det? Dem med gangbesvær? Eller… andre problemer også? Synes at huske noget med… blindhed? Eller… måske det var noget andet.

• Gangdistance. Hvor langt kan man gå?
• Varig nedsættelse. Hvor længe?
• Færdes, arbejde, uddannelse. Påvirker det disse ting?

Hendes lejlighed… på 2. sal. Ingen elevator. Det var hårdt for hende. Trapperne… uff. Hun sagde altid… “puha, de trapper, de tager livet af mig!” Men hun klarede den. Hver dag. Op og ned.

#Handicap #Handicap Kort #Kort