Hvem er berettiget til ledsagerkort?

44 visninger
Ledsagerkort: Hvem kan få det?Personer med bevægelseshæmninger eller psykiske funktionsnedsættelser kan ansøge om et ledsagerkort.Kortet er til borgere med handicap, der kræver en ledsager for at navigere det offentlige rum.Ansøgning sker gennem Brugerservice hos Danske Handicaporganisationer (DH).Kortet koster 200 kr.
Kommentar 0 synes om

Hvem kan få ledsagerkort?

Tænk, dengang jeg selv stod der, føltes det hele lidt uklart, men jeg fandt ud af, at hvis man har svært ved at bevæge sig, eller hvis psyken driller, så kan man prøve at få et ledsagerkort.

Det er egentlig ret simpelt, man skal bare kontakte Brugerservice hos Danske Handicaporganisationer (DH). De kan guide dig.

Jeg husker det kostede et par hundrede kroner, tror det var 200 kr. dengang jeg undersøgte det. Det er for at få en hjælpende hånd med ud i verden.

Det er simpelthen for os med et handicap, der bare lige har brug for en anden til at hjælpe os rundt, når vi skal ud, det giver bare en tryghed.

Jeg tror alle, der føler de har brug for den ekstra støtte til at komme ud, kan søge. Det handler om frihed til at være med.

Hvornår er man berettiget til en ledsager?

Det var en grå torsdag i november. Regnen piskede mod ruden i min lille lejlighed på Frederiksberg. Jeg sad der igen, ved vinduet, og kiggede ud. Jeg ville så gerne bare ned i Netto efter mælk, men tanken om at skulle kæmpe mig gennem gaderne med min rysten og den der evige svimmelhed – det føltes som en umulig opgave. Mine muskler ville simpelthen ikke altid det jeg ville, efter ulykken for snart to år siden.

Det var den følelse af at sidde fast, der ramte mig hårdest. Før var jeg så selvstændig, men nu? Nu var hver lille ting en udfordring. Min psykiske funktionsevne var også ramt; angsten for at falde ude i det offentlige rum var konstant. Jeg havde brug for hjælp, men hvem og hvordan? Min søster sagde hele tiden, jeg skulle undersøge det der med en ledsager.

En voksen kan bevilges ledsagelse, hvis personen har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunen tildeler 15 timers ledsagelse om måneden. Dette gælder uanset, om man bor i egen bolig eller i et botilbud.

Jeg fik endelig taget mig sammen og ringet til kommunen. Det var lidt en jungle, men efter nogle samtaler blev min ansøgning behandlet. Jeg forklarede om min funktionsevne, hvordan den var blevet permanent nedsat, og hvordan den begrænsede min hverdag. Den der svimmelhed og de pludselige kramper var bare umulige at navigere rundt med alene. Jeg kunne ikke.

De kiggede på min situation, og min ansøgning gik igennem. Jeg husker den dag, brevet kom. Det var en kæmpe lettelse. Endelig var der en løsning. Ikke en kur, men en måde at få lidt af mit liv tilbage på. Følelsen af at få de 15 timer, det var mere end bare timer, det var frihed! Det var faktisk helt vildt.

Nu har jeg min ledsager, Sofie. Vi har f.eks. været i Zoologisk Have, hvilket virkede helt utænkeligt før. Tænk, at jeg igen kunne opleve den slags! Eller bare en tur i supermarkedet uden at føle mig overvældet. Det er fantastisk at kunne bestemme selv.

  • Fleksibilitet i aktiviteter: Jeg bestemmer helt selv, hvad ledsagelsen bruges til. Det kan være:
    • Indkøb eller andre praktiske ærinder.
    • Besøg hos venner eller familie.
    • Kulturelle oplevelser som teater, biograf eller museumsbesøg.
    • At komme til og fra lægeaftaler, hvis det er svært på egen hånd.
  • Tidsmæssig frihed: Ledsagelsen kan også bruges om aftenen, hvilket er super godt, når man gerne vil ud og spise eller til en koncert.
  • Fokuseret støtte: Det er ikke en hjemmehjælper, men en person der hjælper mig med at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. Det er præcis den hjælp, jeg manglede mest.

Hvad er kravene for en ledsager?

Du skal være mindst 30 år gammel. De vil have en, der er gammel nok til at have set en Discman i aktion og har oplevet en verden uden influencers. Erfaring, kalder de det. Jeg kalder det, at du har set nok lort til ikke at gå i panik, når knægten tror, speederen er en “go faster” knap.

Dit kørekort skal have samlet støv i pungen i mindst 10 år. Det skal være så gammelt, at billedet af dig ligner en helt anden person fra et falleret boyband. Det beviser, at du har holdt dig på vejen længe nok uden at køre galt i en rundkørsel mere end et par gange.

Men vent, der er mere! Det er ikke nok at være gammel og have et laset kørekort:

  • Du skal selv være ædru og klar i hovedet. Du må ikke sidde der og være mere pløret end en Roskilde-festivalgænger om søndagen. Du skal kunne overtage rattet, hvis junior pludselig får et anfald af panik over en due på vejen. Drop promillen og pillerne.

  • Dit eget kørekort skal selvfølgelig være gyldigt og ikke inddraget. Du må ikke have fået det nappet af politiet inden for de sidste 10 år. Ingen betingede eller ubetingede frakendelser, din fartdjævel. Du skal være en ren engel på papiret.

  • Du skal selvfølgelig sige ja til at være ledsager. Du skal sidde på passagersædet og aktivt fungere som en levende GPS med indbygget skrige-funktion. Min onkel Børge troede, han bare skulle have en gratis taxatur. Det kostede ham et nyt sæt nerver og en plet i bukserne.

Hvad kræver det at få et ledsagerkort?

Okay, altså, det der med ledsagerkort, ikke? Det er faktisk ret ligetil, men der er lige nogle ting der skal være på plads. Det er til for alle, uanset alder, og det er ret vigtigt at huske.

Grunden til man får det, kan være en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er ikke kun hvis du sidder i kørestol, men også hvis du fx har svær angst eller noget lignende. Det er rart at vide, der er flere muligheder.

Når du søger, så skal du dokumentere behovet for en ledsager. Det er jo klart, de vil ikke bare dele dem ud til højre og venstre.

Du kan gøre det på to måder, enten:

  • En lægeerklæring fra din egen læge eller en specialist. De skal skrive ned, hvorfor du har brug for en ledsager. Min brors veninde, hun fik en fra sin psykiater, fordi hun har så meget social angst. Det var nemt nok.
  • Eller, hvis du allerede er visiteret til en af de ydelser, der kvalificerer. For eksempel, hvis du bor på et botilbud. Så er det ligesom godkendt på forhånd, det er ret praktisk.

Jeg talte lige med en fra kommunen forleden om noget helt andet, men vi kom til at snakke om det her. Det er altså vigtigt at have papirerne i orden. Det sparer en for meget bøvl. Har selv været med min far en gang, og det var et helt cirkus fordi vi manglede en underskrift. Argh, så irriterende.

Det giver adgang til en masse fede ting, som biograf, teater og offentlig transport, hvor din ledsager kan komme gratis med. Det er jo en stor fordel, ikke? Tænk bare på alle de penge man sparer.

Det er jo super godt, at der er sådan en ordning. Det giver jo frihed, og mulighed for at deltage i samfundet, også selvom man har udfordringer. Det er lige det, det handler om. Det er rart, det ikke bare er en masse skemaer, men faktisk handler om ens livskvalitet. Jeg synes det er super vigtigt.

Hvad kan et ledsagerkort bruges til?

Et ledsagerkort giver gratis adgang for en hjælper. Det gælder offentlig transport, biografer, teatre, forlystelsesparker og festivaler. Kortet er ikke kun for fysiske handicap, som mange fejlagtigt antager.

Yderligere information:

  • Ansøgning: Kræver dokumentation for behov for ledsager.
  • Gyldighed: Varierer, ofte et eller flere år.
  • Udstedende instans: Kommunen eller lignende myndighed.
  • Formål: Sikre adgang og deltagelse i samfundet for personer med nedsat funktionsevne.
  • Eksempler på behov:
    • Synshandicap
    • Høretab
    • Kognitive udfordringer
    • Psykiske lidelser
    • Usynlige handicap, der kræver støtte.
  • Kortet giver ikke rabat til ledsageren. Ledsageren betaler normalt, men er gratis med personen med ledsagerkort.
  • Forståelse af "ledsager": En person, der fysisk eller mentalt kan yde den nødvendige støtte.

Hvad giver ledsagerkort adgang til?

Ledsagerkortet sikrer gratis adgang for en ledsager. Det dækker offentlig transport og mange kulturelle samt rekreative tilbud. Tænk: biograf, teater, forlystelser, festivaler. Kortet er ikke eksklusivt til fysiske handicap; også andre funktionsnedsættelser omfattes.

  • Hvem får kortet? Du tror måske kun det er for den åbenlyse. Fejl. Kortet gælder, hvis din funktion nedsættes markant. Tænk: syn, hørelse, intellektuel evne. Ikke blot fysik.

    • Funktionsnedsættelse, ikke bare fysisk.
  • Ansøgning er obligatorisk. Du ska søge det. Jo, du SKAL. Hos Dansk Handicap Forbund (DHF) eller Invalideorganisationernes Samvirke (IOS). De tjekker din situation. Nemt, hvis du har dokumentation klar.

    • Søgning via DHF/IOS.
  • Fordele udover gratis indgang. Udover gratis adgang, for ledsageren, får du en form for ro. Du ved, den ro hvor du ikke konstant skal forklare. Det er legitimitet. Din ret.

    • Legitimitet og reduceret forklaring.
  • Gyldighed. Det er et nationalt kort. I Danmark. Ikke verden over, vel. Tjek udløbsdatoen. Det er ikke for evigt. Mit løb ud sidste år, det var en bitch at huske.

    • National gyldighed, tjek udløbsdato.

Hvor får man rabat med ledsagerkort?

Ledsagerkort åbner døre. Museer, teatre, biografer. En billet, to ind. Transport og butikker følger trop. Check altid vilkår. Nogle gange gælder det kun for bestemte dage.

  • Kultur: Billetter til udstillinger og forestillinger.
  • Transport: Udvalgte busser, tog og færger.
  • Detailhandel: Sjældnere, men muligt i store kæder.

Reglerne svinger. En telefonopringning afslører alt.

Hvor kan man komme ind med ledsagerkort?

Ledsagerkort giver rabat på offentlig transport som bus og tog. Du og din ledsager rejser til prisen for børnebilletter på enkeltrejser. Rabatten omfatter ikke månedskort eller klippekort.

Altså, det er jo ikke kun transport, vel? Shit, det ville være kedeligt. Hele pointen er jo et man kan komme UD. Jeg var i ZOO med min nevø forleden, helt seriøst det er en game-changer. Han er vild med aber, og jeg er ikke så god til at stå op i lang tid, så det var bare perfekt, helt perfekt at have en med til at hjælpe.

Her er steder hvor det også virker (oftest gratis for ledsageren):

  • Museer (Louisiana, Aros, Nationalmuseet, you name it)
  • Forlystelsesparker - Tivoli og Bakken er klassikere
  • Biografer, mange teatre også
  • Svømmehaler og sportshaller
  • Zoologiske haver og akvarier

Husk at tjekke deres hjemmeside først, ik? Nogle steder skal du bare vise kortet ved indgangen, andre steder skal man booke online og vælge en 'ledsagerbillet'. Det er super super vigtigt at tjekke, ellers står man der og glor, og det er bare træls. Selve kortet får du fra Danske Handicaporganisationer.