Hvem betaler for en verge?

Hvem betaler for en verge? En guide til godtgørelse og økonomisk sikkerhed

Når en person ikke længere selv er i stand til at varetage sine egne interesser – eksempelvis på grund af demens, psykisk sygdom eller alvorlig handicap – kan Familieretshuset beskikke en verge. Vergen agerer herefter som en slags stedfortræder og kan hjælpe med alt fra økonomisk administration til personlige beslutninger. Men hvem dækker egentlig omkostningerne forbundet med denne vigtige hjælp?

Hovedreglen: Den umyndige betaler selv

Udgangspunktet i dansk lovgivning er, at den person, som vergen er beskikket for – ofte kaldet den umyndige eller klienten – selv betaler for vergens arbejde. Staten yder altså som udgangspunkt ikke økonomisk støtte til dækning af vergegodtgørelsen.

Hvordan fastsættes godtgørelsen?

Vergens godtgørelse er ikke en fri forhandling. Den fastsættes efter faste takster, der er reguleret i bekendtgørelser fra Justitsministeriet. Taksterne varierer afhængigt af:

• Vergens opgaver: Om der er tale om en rent økonomisk administration, eller om vergen også er involveret i personlige beslutninger.
• Arbejdets omfang: Hvor meget tid vergen bruger på sagen.
• Sagens kompleksitet: Jo mere kompliceret sagen er, desto højere kan godtgørelsen være.

Vergen er forpligtet til at føre regnskab over sit arbejde og indsende dette til Familieretshuset. Familieretshuset godkender regnskabet og fastsætter den endelige godtgørelse.

Sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug

For at beskytte den umyndiges økonomi er der indbygget en række kontrolmekanismer:

• Familieretshusets tilsyn: Familieretshuset fører tilsyn med vergens arbejde og sikrer, at midlerne anvendes i den umyndiges bedste interesse.
• Årligt regnskab: Vergen skal årligt aflægge regnskab for forvaltningen af den umyndiges midler. Regnskabet skal godkendes af Familieretshuset.
• Mulighed for klage: Hvis den umyndige (eller pårørende) er utilfreds med vergens arbejde eller godtgørelsen, er der mulighed for at klage til Familieretshuset.

Hvad hvis den umyndige ikke har midler?

I sjældne tilfælde kan det forekomme, at den umyndige ikke har tilstrækkelige midler til at betale for vergens arbejde. I sådanne situationer kan kommunen træde til og dække udgifterne. Dette sker dog kun, hvis den umyndige opfylder visse økonomiske betingelser, og efter en konkret vurdering af den enkelte sag.

Vergens rolle: Mere end bare økonomi

Det er vigtigt at huske, at en verges opgave ofte rækker ud over blot at administrere økonomi. Vergen kan også bistå med at træffe vigtige personlige beslutninger, sikre adgang til nødvendig pleje og omsorg, og generelt varetage den umyndiges interesser på bedst mulig vis. Dette arbejde er af afgørende betydning for at sikre værdighed og livskvalitet for personer, der er ude af stand til at klare sig selv.

Konklusion

Selvom hovedreglen er, at den umyndige selv betaler for vergegodtgørelsen, er der etableret et solidt system af kontrolmekanismer, der skal beskytte den umyndiges økonomi og sikre, at vergen udfører sit arbejde på forsvarlig vis. I de tilfælde, hvor den umyndige ikke har midler, kan kommunen træde til. Vergens arbejde er essentielt for at sikre beskyttelse og velfærd for de mest sårbare i vores samfund.