Hvad kræver det at være buschauffør?

Hvad kræver det egentlig at være buschauffør? Man tror måske bare, det handler om at køre en stor bil, ikke? Men nej, det er så meget mere end det. Det er et ansvar, der presser på, en vægt på skuldrene, som jeg tror, man kun forstår, når man selv sidder bag rattet. At fragte mennesker, fremmede mennesker, sikkert og trygt – det er jo ikke bare en tur på stranden.

Husk engang, da jeg kørte i bus 2A en regnfuld novemberaften? En gammel dame, helt forvirret, steg på. Hun havde glemt sin pung, og var ved at græde. Hvad gør man så? Jeg hjalp hende af med bussen, ringede til hendes datter – fik hende på rette vej. Det var ikke i min jobbeskrivelse, måske, men det føltes rigtigt. Det var et af de øjeblikke, hvor jeg tænkte: ja, det her er det, det handler om.

Uddannelsen er jo vigtig, selvfølgelig – jeg husker den der køreprøve, hold da op, den var nervepirrende! Men det er den menneskelige faktor, der, ja, der er den, der gør forskellen. Man skal være rolig, selv når der er kaos. Jeg har set chauffører, der bare eksploderede, når nogen var uforskammede. Jeg forstår det jo godt, men det kan gøre hele oplevelsen så ubehagelig for alle. Tålmodighed? Ja, en uendelig forsyning af tålmodighed skulle man tro!

Og så glæde ved at yde service, det er næsten det vigtigste, mener jeg. Det er et kald, nærmest. En dag var der en blind mand, der rejste med mig, og han sagde efterfølgende til en kollega, at jeg var en "engleagtig chauffør" – det varmede så meget! Det var ikke engang noget særligt, bare god service, jeg gav ham. Men det gjorde en kæmpe forskel. Det er et job, der kræver hjerte og forstand, ja, det gør det sandelig. Mere end man tror, ja, faktisk langt mere.