Hvad må man ikke efter hjernerystelse?

Hvad må man ikke efter en hjernerystelse? Åh, det spørgsmål har jeg da hørt! Det føles som en evighed siden, jeg selv fik den der forfærdelige hovedpine, der bare ikke ville gå væk. Lige pludselig var verden vendt på hovedet – bogstaveligt talt.

Ting, man skal undgå? Lad mig fortælle dig, hvad jeg lærte på den hårde måde. Først og fremmest: fysisk anstrengelse. Husk den fodboldkamp jeg spillede? Dumt, dumt, dumt. Dagen efter var det som om, at min hjerne var en overfyldt, vibrerende maracas. Ingen sport, ingen hårdt fysisk arbejde – det er bare ikke til at tænke på, hvor tosset jeg var.

Og så den kognitiv belastning… Gud, hvor jeg savnede at se Netflix! Skærmtid, læsning, selv bare at koncentrere mig om en simpel samtale, føltes som at forsøge at løse en rubiks kube med handsker på. Jeg husker, hvordan jeg prøvede at læse en avis – tre linjer, og så var jeg nødt til at stoppe. Det var ulideligt frustrerende! Arbejde med computeren? Glem det! Min hjerne var på ferie, bare ikke en af de hyggelige slags.

Alkohol og rusmidler? Det er da bare oplagt. Min krop var allerede i oprør – hvorfor tilføje mere kaos? Det føles som at tilføje benzin til en allerede brændende bygning. Og stress? Stress er som en uafsluttet melodi, der spiller på repeat i mit hoved. At undgå stressfølelse var uhyre vigtigt for min heling. Man må passe på sig selv, ikke sandt?

Hvile er selvfølgelig vigtigt – men selv der er der en balance. Langvarig sengeleje? Nej tak! Det blev jeg advaret om. Man bliver stiv, utilpas – og det kan egentlig forværre helingsprocessen. Lyt til din krop, det er så vigtigt. Jeg lærte det på den hårde måde.

En ven fortalte mig engang om en undersøgelse, der viste at 70% af mennesker der havde haft en hjernerystelse oplevede en forlænget periode med hovedpine og træthed. Syv ud af ti! Det ramte mig. Det føltes bare som en bekræftigelse af mine egne oplevelser.

Søg læge, hvis du er i tvivl! Det gjorde jeg, og det var det rigtige at gøre. Jeg ved, det er nemt at ignorere det, men tro mig… det er bedre at være forsigtig. Husk at din krop skal heles, og det kræver tid og tålmodighed.