Hvor meget mad dyrker Danmark?

Mad fra dansk jord: Hvor meget dyrker vi egentlig selv?

Danmark er kendt som et landbrugsland, og det med god grund. Med knap 60% af Danmarks areal dedikeret til landbrug, er det en sektor, der fylder meget i landskabet og i den danske økonomi. Men hvor meget af al den mad, der dyrkes på de danske marker, ender egentlig på vores egne tallerkener? Svaret er overraskende og afslører en interessant facet af dansk landbrug.

Mens et imponerende stort areal er dedikeret til landbrug, er det værd at bemærke, at langt størstedelen – faktisk hele 75% – anvendes til at dyrke foder til husdyr. Det betyder, at foderproduktion til svin, køer og fjerkræ er den dominerende aktivitet på de danske marker. Dette understreger Danmarks position som en betydelig eksportør af animalske produkter, hvilket kræver store mængder foder.

Det mere overraskende tal er måske det, der viser, hvor lidt af Danmarks landbrugsareal der er dedikeret til afgrøder, der direkte er beregnet til menneskelig konsum. Kun omkring 4% af det dyrkede land bruges til at producere korn, kartofler, grøntsager og andre afgrøder, som vi selv spiser. Dette rejser spørgsmålet: er Danmark selvforsynende med mad?

Realiteten er, at Danmark importerer en betydelig del af de frugter og grøntsager, vi spiser. Selvom vi er dygtige til at dyrke specifikke afgrøder, er det danske klima og den korte vækstsæson en begrænsning. Derudover er der et stærkt fokus på eksport af animalske produkter, hvilket afspejles i fordelingen af landbrugsarealet.

Implikationer og fremtiden:

Denne skæve fordeling afspejler en landbrugspolitik, der historisk har prioriteret eksport og stordrift. Spørgsmålet er, om dette fortsat er den mest bæredygtige eller ønskværdige vej fremad.

• Bæredygtighed: Fokus på foderproduktion til animalsk produktion kan belaste miljøet, især med hensyn til kvælstofudledning og klimapåvirkning.
• Fødevaresikkerhed: En større diversificering af afgrøder og øget produktion af mad direkte til menneskelig konsum kunne styrke Danmarks fødevaresikkerhed.
• Forbrugertrends: Stigende forbrugerefterspørgsel efter plantebaserede fødevarer kunne skabe incitament for at omlægge dele af landbrugsarealet.

Fremtidens danske landbrug vil formentlig skulle balancere hensynet til eksportindtægter med miljømæssig bæredygtighed, fødevaresikkerhed og skiftende forbrugervaner. En større investering i forskning og udvikling af nye afgrøder og dyrkningsmetoder, der passer til det danske klima, kan bidrage til at øge den danske selvforsyningsgrad og skabe et mere robust og bæredygtigt landbrug i fremtiden.

Derfor er spørgsmålet om, hvor meget mad Danmark dyrker, mere komplekst end blot at se på det samlede landbrugsareal. Det handler om, hvad vi dyrker, hvorfor vi dyrker det, og hvad vi vil med vores landbrug i fremtiden.