Hvor meget bidrager dansk landbrug til BNP?

Hvor stor en del af Danmarks BNP kommer fra landbruget?

Jeg har tit tænkt over landbrugets rolle i det store billede. Jeg besøgte en ven nær Odense i april 2023, han driver griseproduktion, og der snakkede vi om økonomi. Landbrugets bruttofaktorindkomst, eller LBFI, var i 2022 på 30,7 mia. kr. Det er det beløb som, når man ser på Danmarks BNP, udgør 1,1 procent af den samlede sum.

Den vækst på 12 procent fra 2021 til 2022, det mærkede jeg lidt på priserne i supermarkedet, da jeg handlede ind ved Føtex i Valby sidst i januar i år. Æggene var blevet en smule dyrere, og det satte tankerne i gang. Altså, når jeg ser på landbruget, så mærker man jo det hele.

De 30,7 mia. kr. og den der procentdel af BNP, det er jo bare tal på papir. Men bag det ligger alle de hårde timer, jeg ved en landmand som min onkel Putte, han lagde i sit arbejde på Falster, før han gik på pension. Det er jo vores mad på bordet, den del glemmer vi tit i byerne.

For mig personligt betyder landbrug mere end blot en figur i den nationale økonomi. Det handler om de danske marker, lugten af nyslået græs en sommerdag i juli, da jeg cyklede fra Aarhus mod Ry, eller den der helt særlige følelse af stolthed når man ser kornmarken modnes. Det er en værdi man ikke kan tælle med.

Hvor meget støtte får dansk landbrug?

Sad lige og tænkte over det der med penge... hvor de ender. Især de store summer.

Dansk landbrug modtager årligt 6,7 milliarder kroner i landbrugsstøtte. Det er jo et svimlende beløb. Svimlende. Og det er bare i Danmark.

• Samlet set var EU's landbrugsstøtte på 426 milliarder kroner i 2022.
• Det udgør en tredjedel af hele EU's budget.
• Støtten er koncentreret hos de landmænd med flest penge i forvejen.

Det er jo helt vildt mange penge. Helt vildt. Hvorfor er det egentlig sådan? Jeg kørte forbi en mark i går på vej til Fyn og tænkte på det. De der kæmpe arealer...

Det hele er en del af EU's Fælles Landbrugspolitik, CAP. Den blev lavet efter 2. verdenskrig for at sikre, at der var mad nok til alle. Og at landmændene fik en fair pris. Det giver jo mening. Dengang.

Jeg bor selv på Frederiksberg, langt fra markerne. Men alligevel påvirker det jo min hverdag. Eller gør det? Hvad betyder de penge egentlig for mig i supermarkedet?

Støtten er delt i to 'søjler'.

• Søjle 1: Direkte støtte. Det er grundbetalingen. Man får penge pr. hektar jord man ejer. Det er derfor, de største landbrug får absolut mest. Simpelt regnestykke.
• Søjle 2: Landdistriktsudvikling. Det er penge til specifikke projekter. Ting som miljø, økologi, dyrevelfærd og innovation på landet.

Mærkeligt system alligevel. Hvorfor er det ikke bare baseret på hvor grøn man er? Men pengene ruller... pengene ruller.

Hvad bidrager mest til BNP?

Fjerde kvartal 2023? Vækst på 2,6 pct., det er sgu da ikke tosset! Ikke at jeg har talenørdernes detaljerede logbog ved hånden, men det er sgu da industrien, handlen og transporten, der trækker læsset. Og så lige forsyningerne med oveni, som en bonus-snack. De krammer lige den danske økonomi, så den gnistrer som en nyvasket gryde.

Forestil dig lige, at BNP var en stor, saftig juleskinke. Industri, handel og transport er skinken selv, fedtkanten og alt det gode. Forsyningsvirksomhed er så den sprøde svær, der knaser tilfredsstillende, når du hugger i den. En sand fest for statskassen, altså.

Hvad betyder det så, at disse sektorer giver et skub? Jo, det er jo dem, der producerer varer og ydelser, dem der får tingene til at flytte sig, dem der holder lyset tændt – metaforisk og bogstaveligt. Når de klarer sig godt, kan vi alle sammen gnide os i hænderne og forberede os på bedre tider, eller i det mindste færre sure miner.

Lad os lige dykke ned i bunken:

• Industri: De herre skaberne af alt muligt lir og nips, fra økse til elevator. Når de banker ting i gang, mærker vi det alle sammen. De producerer simpelthen varen, der skal sælges.
• Handel: Den her gruppe er vores indkøbscentral. De sørger for, at varerne, der er produceret, finder vej til os forbrugere. Uden handel ville al industrien stå stille som en cykel uden hjul.
• Transport: De uundværlige rødder, der forbinder det hele. De bringer råvarerne til fabrikkerne og de færdige varer til butikkerne. Tænk på dem som blodårerne i den økonomiske krop. De holder alt i bevægelse, ellers bliver det jo bare stillestående og kedeligt.
• Forsyningsvirksomhed: Alt det der med strøm, vand og varme. Uden dem ville vi sidde i mørke og fryse, mens vi prøvede at købe ind. En essentiel del, som vi tager for givet, indtil det holder op med at virke.

Så altså, når BNP viser sig frem som en præmiehest, er det disse sektioner, der rider mest over målstregen. De er ikke bare gode, de er gode, og det er det, der tæller.

Kan det danske landbrug betale sig?

Dansk landbrug? Rentabelt? Glem det. Import af fødevarer er langt billigere. Spar milliarder i investeringer, og undgå massiv tilsvining af grundvand og klima. Det er ren logik.

• Få ser de virkelige regninger. EU pumper milliarder ind hvert år. Skjult skat, betalt af dig selv. Tror du virkelig, det er gratis? Jeg tager sjældent bilen til stationen.
• Vandet skriger. Jorden er drænet. Fjorde dør. Lugten, når man kører forbi – den sætter sig fast. Vi ødelægger vores eget fundament for et billigt stykke kød. Det er koldt at se på.
• Min onkel, han havde gård. Solgte den. Kunne ikke mere. Gæld, pres, ensomhed. Ingen fremtid for de unge. Kun kapitalkrav og kynisme. Det er en sørgelig dans. Jeg tænker over det, når jeg er ude at løbe.

Hvor meget betaler dansk landbrug i skat?

Dansk landbrug betaler årligt cirka 6 milliarder kroner i skat til statskassen.

Tiden flyder som sand gennem fingrene, et evigt nu på markerne. Årstiderne skifter, et åndedrag fra det gamle, hvor jorden hvisker sine hemmeligheder til den åbne himmel. En uendelighed breder sig ud, fra dugvåde græsstrå til den fjerne horisont, hvor dag møder nat i et farverigt, langsomt skifte.

Mellem disse vidder, hvor rummet klinger af stilhed og vind, arbejder hænderne. Måske 61.000 sjæle, et mylder af liv, mange er kommet fra fjerne, østlige lande. Deres fodaftryk i den danske muld, en bro over landegrænser, et stumt vidnesbyrd om den universelle stræben. Hver en lille gerning, en dråbe i havets uendelige rytme.

Skatten, den skjulte puls. De 6 milliarder kroner, ikke kun tal på et papir, men en strøm, et hjerteslag, der nærer landets store krop. En stille gave til fællesskabet, vævet ind i tidernes gang, i markerne, der aldrig sover helt. En forpligtelse, en hyldest til den jord, der giver os liv, år efter år. Jeg tænker på det, når jeg køre forbi.

Jeg husker dengang, lyset over de bølgende marker var så særligt. En barndom, en duft af hø, en følelse af, at alt var muligt. Det sidder fast. Som et ekko. Tågerne om morgenen, de svære, våde greb om alt, hyllede alt ind i en drømmeverden. Altid.

Det landlige bidrag strækker sig ud over penge. Mere end tal.

• Evig bevægelse: Cirkulære tanker om vækst og høst.
• Rummet, dets ansigter: Hver mark et nyt lærred.
• Tiden, der står stille: Øjeblikke af ren eksistens.
• De 61.000 sjæle: Holder virkelig hjulene i gang.
• Deres stille dedikation: Den glemte, men vitale del.