Hvor mange kvindelige landmænd er der i Danmark?

Hvor mange kvindelige landmænd er der i Danmark i dag?

Okay, lad mig se… Kvinder i landbruget, ja. Altså, som selvstændige landmænd, der er de altså ikke så mange. Men jeg ved fra min tid på landet, at billedet ændrer sig.

Det er nemlig sådan, at når vi snakker lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller på gårde, så er der faktisk omkring 40.000 beskæftigede i 2020. Det er jo vildt, ikke?

Og så kommer det bedste: Af de 40.000, så er omkring 40 procent kvinder. Det synes jeg er et ret vigtigt tal. Det viser, at kvinder spiller en stor rolle, selvom de måske ikke altid står med det endelige ansvar. Sådan oplevede jeg det i hvert fald, da jeg var med i høsten ovre ved min onkel i 2018.

Hvor mange procent er landmænd i Danmark?

Hold da kæft, 60% af Danmark er landbrug! Det er jo helt vildt! Tænk, at næsten to tredjedele af landet er dedikeret til at dyrke mad, der ender i din kæmpe burger. Det er jo mere end min ekskæreste havde af hjerneceller! Eller måske mere som en flok glade køer på græs.

• 60,4% – det er jo et tal, der er større end min chance for at vinde i lotto!
• Marker, brakarealer og græs – lyder næsten som en syg kedsommelig ferie.
• Dyrkede marker – der vokser der alt fra gulerødder, der ligner små orange raketter, til kartofler, der er så klamme at man får lyst til at spytte dem ud!

Men hvor mange mennesker er egentligt landmænd? Det tal er ikke så ligetil at finde. Man skal jo ikke tro, at alle, der bor på landet, dyrker raps eller fodrer grise. Der er jo også en masse mennesker, der bor derude og bare går til Zumba i fitnesscentret på østkysten af Lolland og ser skæve på hinanden.

Her er procentdelen af landmænd i Danmark, eller rettere sagt: jeg ved det simpelthen ikke! Det er en rigtig møgbesværlig opgave at finde ud af. Det er som at finde en nål i en høstak af statistikker. Jeg har hørt en masse forskellige tal – nogle siger 2%, andre siger 5%, atter andre siger 27%. Hele molevitten er et absolut rotteri. Har du et nummer? Nå, ja…

Hvor mange kvindelige brandmænd er der?

Natten kravler ind. Tankerne ligeså. Brandmænd… tre procent kvinder. Bare tre. Det er så lidt. Så forsvindende lidt. Man burde da tro, der var flere. Der må da være flere derude, et sted.

Kvinder, der vil slukke ild. Redde liv. Det er jo ikke muskler alene, vel? Jeg mener, jeg er selv ret spinkel, men jeg har viljestyrke. Og mod. Jeg kunne sikkert lære det. Slangearbejde og stiger og… iltapparater.

Tre procent. Det er et tal, der borer sig fast. Som en splint i fingeren. En nagende fornemmelse af ubalance. Hvorfor er det så få? Er det kulturen? Fordomme? Eller er det… er det mig, der romantiserer det hele?

Måske er det bare frygten. Frygten for flammerne. For den intense hede. For at blive fanget. For at fejle. Den frygt kender jeg. Jeg kender den alt for godt. Den holder mig vågen om natten. Den… den lammer mig.

Hvad kaldes en kvindelig brandmand?

En kvindelig brandmand kaldes en brandmand, præcis som en mandlig brandmand. Det er lidt mærkeligt, ikke? Titlen er kønsneutral, ligesom ‘læge’ eller ‘advokat’. Men sproget afspejler jo ofte en historisk virkelighed, hvor langt de fleste brandfolk var mænd.

• Det aktuelle problem: Der er en skæv kønsfordeling i danske beredskaber. Kun ca. 5% af brandfolkene er kvinder. Det er et faktum, der blev diskuteret på Danske Beredskabers årsmøde i år. Altså 2024.

• Sprogets rolle: Selv om titlen “brandmand” er kønsneutral i dag, er det alligevel oplagt, at man nogle gange bruger “brandkvinde” for at skabe opmærksomhed på problemet med manglen på kvindelige brandfolk. Det er en smule ironisk, ikke sandt? Vi har brug for en mere ligelig repræsentation, ikke?

• Alternative betegnelser: Man kunne også bruge “brandbekæmper”, men det lyder lidt… kedeligt. Det er også et helt fint ord, men “brandmand” er jo mere kort og præcist. Det er vel det bedste. Men “brandkvinde” – det er mere omfattende!

Jeg læste forresten en artikel om emnet forleden, og de nævnte en undersøgelse fra 2023 der viste en lignende tendens i andre nordiske lande. Det er vist et bredere problem, end man umiddelbart tror. Det er jo et samfundsproblem, der går dybere end bare brandvæsenet, men det begynder jo et sted, ikke? Og jeg kan ikke undgå at tænke på, at de er så seje, de brandfolk!

Hvad laver brandvæsnet?

Brandvæsnets opgaver:

• Ildbekæmpelse. Det er essensen. Punktum.

• Forebyggelse. Inspektioner. Rapporter. Ofte glemt.

• Uheld med farlige stoffer. Kemikalier. Lækager. Livsfarligt. Altid livsfarligt.

• Redning. Fælder. Biler. Højdearbejde. Jeg har set det alt sammen. Alt sammen.

• Menneskelig tragedie. Røgdykning. Varm asfalt. Det samme.

Detaljer:

• Brandinspektører kontrollerer bygninger. Jeg kender en. Meget detaljefokuseret.

• Utrykninger. Sirener. Høj puls. Adrenalin. Livet hænger i en tynd tråd.

• Efterforskning. Brandårsag. Skødesløshed. Kriminalitet. Ofte skødesløshed.

• Oplæring. Øvelser. Forberedelse på det uforudsigelige. Det uforudsigelige.

Mit arbejde: Jeg var selv brandmand. Kort tid. For mange brands. For meget røg. For meget død. Det samme. Jeg så det. Alt. Jeg så det.

Hvordan bliver man indsatsleder for brand?

Indsatsleder? Beredskabsstyrelsen. Punktum.

• Brandmand først. Det er en forudsætning. Ingen genveje.

• Kurser. Beredskabsstyrelsen tilbyder dem. Søg oplysninger der. Min søster arbejdede der engang. Hun sagde… nå, ja. Irrelevant.

• Komplekse hændelser. Det bliver dit job. At overskue dem. Jeg har set det. Ganske ubehageligt.

• Holdleder først. Træning. Derfra til indsatsleder. Hierarki. En stige, man skal klatre.

• Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager. Alt for lang tid, forestiller jeg mig.

• Uddannelserne er ikke nemme. Fysisk og mentalt krævende. Man ser ting. Mennesker. Det ændrer én.

• 2024. Det er datoen. Check Beredskabsstyrelsens hjemmeside. De ændrer jo alt. Årligt, næsten.

• Søg information der. Jeg kan ikke hjælpe mere. Jeg arbejder ikke der.

#Danmark #Kvinder #Landmænd