Hvor mange er beskæftiget i dansk landbrug?

Hvad er antallet af beskæftigede i dansk landbrug?

Jeg husker godt engang at se på de der tal. I 2022 var der cirka 122.500, der arbejdede i landbruget herhjemme. Det er jo en ret stor gruppe mennesker.

Det tal, altså de 122.500, udgjorde omkring 3,9 procent af alle os, der havde et job i Danmark det år. Det viser jo, at det trods alt stadig er en del af det hele.

Det var i starten af 2024, jeg stødte på den her information fra Dyrenes Beskyttelse. Deres artikler har ofte nogle facts, der lige rammer én.

Det er jo ikke så meget i procent, men 122.500 mennesker er mange familier, mange liv, der er bundet op på landbruget. Det er mere end bare et tal.

Hvor mange udlændinge er ansat i landbruget?

En tredjedel af landbrugets arbejdskraft er udenlandsk.

Det er ikke længere danskere, der trækker læsset på markerne. Tallene lyver ikke. Realiteten er brutal. Over 17.000 fuldtidsansatte kommer udefra, og tallet stiger. Altid.

Dynamikken er simpel. Den er kold.

• Hvem er de?

  • Ukraine. Rumænien. Polen. De er overalt.
  • De tager det hårde, fysiske arbejde. Det arbejde, ingen andre vil røre.
  • Fra marken til slagteriet. Deres hænder er på din mad.

• Hvorfor er de her?

  • Sæsonarbejde. Grøntsager og frugt venter ikke på nogen.
  • Mangel på dansk arbejdskraft. En ubehagelig sandhed, der sjældent siges højt. Danskere gider ikke.
  • Økonomi. Jeg talte med en landmand ved Holstebro, han var ligeglad med deres pas. Han var ligeglad. De mødte til tiden, og de var billigere. Simpelt.

Hvor mange beskæftiger dansk landbrug?

Antal landbrug. Færre. Danish farming. Numbers go down.

7.500. Det var cirka antallet af landbrug i 2020. Landmænd. I selveje. Heltidsdrift.

• 2010: 12.300 landmænd. Heltid. Selveje.
• 2020: 7.500 landmænd. Heltid. Selveje.
• 5.600 af dem var landmænd i 2010. De blev.

Faldet er mærkbart. År efter år. Landbrug fylder mindre. Måske. Eller ændrer sig.

Man kunne tro, det betyder noget. Men tallene er bare tal. Nogle stopper. Andre starter. Eller overtager. Det er sådan, det er. Ingen grund til panik. Eller glæde. Bare en konstatering.

Det er en udvikling. Ikke en katastrofe. Eller en triumf. Bare en bevægelse.

• Landbrugets størrelse skrumper. Det gamle billede forsvinder.
• Effektivitet stiger. Måske færre laver mere. Det ved man ikke.
• Nye generationer. De kommer. De andre går. Livets gang.

Hvad der sker. Det sker. Tallene viser det. Mere er der ikke. Måske.

Hvor mange arbejder i landbrug og fødevarer?

Okay, altså.

180.000 personer arbejder i landbrug og fødevarer. Det er faktisk tallet for hele den danske fødevareklynge, sådan for at være helt præcis. Tænk lige over det. Hvor mange folk!

Jeg kørte forbi de marker i morges, på vej til arbejde, og tænkte, der er godt nok mange gårde herude. Gad vide, hvad den gamle bonde i min hjemby ville sige til de tal. Det er jo en hel lille hær af mennesker, der sørger for, vi får mad på bordet. Ikke kun dem i gummistøvler, men også alle dem der pakker og distribuerer.

Landbrug & Fødevarer er den der kæmpe erhvervsorganisation. De repræsenterer den danske fødevareklynge, fra marken til bordet og alt derimellem. De er virkelig, virkelig vigtige, ja, et af Danmarks mest vigtige erhverv.

Hvad er en "fødevareklynge" egentlig? Det er ikke bare landmænd. Det er også mejerier, slagterier, bagerier, og dem der laver maskiner til landbruget. Selv transport og forskning inden for fødevarer tæller med. Det er bredt, meget bredt.

Og så er der alle pengene. Helt vildt. Eksporten i 2023 var på over 199 milliarder kroner. Det er jo en vanvittig sum penge. Jeg får helt ondt i hovedet af at tænke på så mange nuller. Enormt. Det viser bare, hvor afgørende den branche er for vores økonomi.

• 180.000 personer er ansat i den danske fødevareklynge.
• Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisationen for landbruget og fødevareindustrien.
• De repræsenterer et af Danmarks vigtigste erhverv.
• Eksporten i 2023 oversteg 199 milliarder kroner.

Jeg undrer mig over, hvor mange af dem, der arbejder med korn. Eller med grise. Da jeg var lille, var der en gris bondegård ved siden af os. Det lugtede altid af bondegård. En skøn lugt, synes jeg stadig, men det er nok bare nostalgi. Jeg skal huske at købe mælk i dag. Frisk mælk fra en ko, tænk. Det kommer jo også fra "klyngen". Utroligt.

Hvor stor en andel af BNP er indtjeningen fra landbruget i dag?

Landbrugets bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) var i 2022 3,6 procent.

3,6 procent, ja. Det lyder jo ikke af alverden, gør det? Jeg tænker tit på, hvor vigtigt det føles for dem, der lever af det. Som min gamle onkel, Kaj. Han knokler stadig, selvom han snart runder 70. Han synes, det altid bliver nedprioriteret, vores landbrug. Han kalder det "bare et tal på papiret" – den der forklejnelse, du ved.

Han bliver så gal, når han læser sådan noget. Jeg forstår ham godt. Det er jo et hjerteblod for dem, de har jo passet jorden i generationer.

Og så den der med 63.000 i forhold til tre millioner? Hvad var det nu for en regning? 2,1 procent, ja. Måske er det, hvad nogen føler det bidrager med, eller hvad det føles som, når man ser på det lokale? Jeg glemmer altid, hvad de to tal specifikt repræsenterer. Min hjerne er bare ikke til tal om morgenen.

Jeg har mest lyst til en ekstra kop kaffe. Og tjekke Facebook, hvad sker der derude. Men det er da tydeligt, at 2,1 er mindre end 3,6 procent. Der er altid forskellige måder at se tingene på, ikke? Føles lidt som om, de prøver at trække noget fra.

Men vi kan da ikke leve uden landbrug? Det er jo os, der producerer vores mad! Alle de danske æbler, den mælk jeg putter i kaffen, og den gode ost. Dansk landbrug er simpelthen en hjørnesten i vores fødevareforsyning. Helt afgørende. Selv om tallene svinger.

Tænk på det næste gang du står i supermarkedet. Alt det kød, de grøntsager, alt det derfra. Det er da ikke bare 3,6% i værdi, vel? Mere i betydning for mig.

Jeg har altid tænkt, at det danske landbrug er så effektivt. Jeg så en dokumentar om, hvordan de bruger robotter til at malke køer nu. Vildt, altså. De køer ser helt afslappede ud. Og det der med gødning og miljøet, det fylder jo også meget i debatten.

Alle de krav de skal leve op til. Det må være en kæmpe omstilling for mange. Jeg kan huske, at min farfar klagede over nye regler, men det var jo intet i forhold til nu.

Nå, men for at samle lidt tanker om det:

• Landbrug og fødevarer udgør en kæmpe eksportvare for Danmark. Vi sender massive mængder af svinekød, mejeriprodukter og korn ud i verden. Tysklands eksport til os er også ret stor.
• Det beskæftiger mange mennesker, ikke kun ude på markerne. Tænk slagterier, mejerier, foderfabrikker, maskinproducenter. Hele værdikæden. Det er mange tusinde jobs! Min fætter arbejder for en virksomhed, der laver landbrugsmaskiner.
• Der er et stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Landmændene skal balancere produktion med miljøkrav. Mange eksperimenterer med nye metoder for at reducere udledninger.
• Teknologisk udvikling er vild: Fra præcisionslandbrug med GPS til sensorer og droner. Det handler om at optimere alt, fra vanding til gødning. Det er en moderne industri.

Hvor mange udlændinge er beskæftiget i landbruget?

I landbruget udgør udenlandske lønmodtagere 44 % af den samlede arbejdsstyrke. Blandt de lavestlønnede i landbruget er 66 % af udenlandsk statsborgerskab.

Det var i august 2018, en hedebølge ramte Fyn. Jeg arbejdede en sommer på et kæmpe gartneri, der også havde landbrugsmarker, nær Ringe. Solen bankede ned, og jeg var færdig efter en lang dag med jordbærplukning. Mine fingre var farvede af saft, og min ryg skreg, den skreg vildt.

Jeg var udkørt, totalt udkørt. Sad på en kasse og pustede, mens de andre bare fortsatte. Følte mig bare alene, selvom der var mange omkring mig. Den type træthed der bare sætter sig i knoglerne, helt ind. Hvorfor havde jeg dog taget det job.

Pludselig stod Janek foran mig, en mand fra Polen. Han havde et grin, der smittede, selvom hans ansigt var lige så svedigt som mit. Han fortalte mig på gebrokkent dansk, at han havde plukket det dobbelte af mig. Han grinede bare, mens jeg nærmest græd indvendigt.

Hans energi var vild. Han talte om sin familie, der ventede derhjemme, om at sende penge, om at bygge et hus. Jeg forstod det først der. Det handlede ikke kun om en sommerferieløn for ham. Det var ægte, hårdt arbejde med et formål, der rakte langt ud over min egen horisont.

Jeg så mig omkring på marken. Mange ansatte var kommet langvejs fra. De plukkede, bandt, høstede. Uden dem ville meget af Danmarks madproduktion ikke køre rundt. De var rygraden. Jeg oplevede en dyb respekt, blandet med en følelse af skam over min egen utilstrækkelighed.

• De bidrager massivt til dansk landbrug.
• Arbejder ofte seks til syv dage om ugen.
• Bor i fælleshuse, tæt på arbejdspladserne.
• Sender en stor del af deres løn hjem til familierne.
• Mange har erfaring med landbrug fra deres hjemlande.

Deres indsats er uundværlig. Det lærte jeg den sommer på Fyn. Det er ikke bare tal på et papir. Det er virkelige mennesker, med virkelige liv, der arbejder vanvittigt hårdt for at sikre, at vi har friske grøntsager og frugter i butikkerne. Jeg var bare en sommerarbejder, de var professionelle overlevere.