Hvilke konsekvenser kan det få for landbruget og de afgrøder, der dyrkes i Danmark?

Konsekvenser af klimaforandringer for landbruget i danmark? Fakta

Klimaforandringernes konsekvenser for landbruget i Danmark omfatter både længere vækstsæsoner, øget risiko for tørke og skybrud samt behov for nye tilpasningsstrategier for at sikre fremtidig fødevareproduktion.

Hvilke konsekvenser kan det få for landbruget og de afgrøder, der dyrkes i Danmark?

Klimaforandringer vil ændre det danske landskab markant, da landbruget i Danmark og de afgrøder, der dyrkes, kan være påvirket af både positive vækstbetingelser og ekstreme vejrfænomener. Svaret på, hvordan påvirker klimaforandringer dansk landbrug, afhænger dog fuldstændig af den specifikke kontekst, jordbunden og den enkelte landmands evne til klimatilpasning i landbruget. Mens stigende temperaturer forlænger vækstsæsonen, skaber det uforudsigelige vejr store planlægningsmæssige udfordringer for fremtidens fødevareproduktion.

I øjeblikket er omkring 61 procent af Danmarks samlede areal opdyrket, hvilket gør landet til et af de mest intensivt udnyttede landbrugsarealer i verden. De dominerende field-afgrøder er korn, men det traditionelle dyrkningsmønster presses af det omskiftelige vejr. Men der er en afgørende detalje, som de fleste overser i de generelle klimamodeller - og den handler om det skjulte paradoks mellem varme og planteudvikling. Jeg vil forklare dette nærmere i afsnittet om tørke og skybrud dansk landbrug nedenfor.

Længere vækstsæsoner og temperaturstigninger

Stigende temperaturer forlænger den periode, hvor planterne kan etablere sig og vokse i de danske regioner. Dette giver teoretisk set mulighed for et højere samlet høstudbytte i milde år, såfremt der er tilstrækkelig adgang til næring og vand.

Inden for de seneste 50 år er den gennemsnitlige danske vækstsæson allerede øget med 18 dage. Denne udvikling forventes at fortsætte med en hastighed, hvor vækstsæsonen stiger med omkring 6,5 dage pr. årti. Forædling af nye frøsorter er blevet afgørende for at udnytte disse ekstra dage, men varmebølger midt på sommeren modvirker ofte de positive effekter. Særligt afgrøder som kartofler og traditionelt græs trives ikke optimalt, når sommervarmen bliver for intens.

I min tid som rådgiver har jeg set, hvordan den tidlige forårsstart kan snyde. Man fristes til at så tidligt, men pludselig frost i april kan ødelægge uger af arbejde. Det skete for mij for et par sæsoner siden - jorden føltes klar, men kulden kom tilbage og tog halvdelen af spirerne. Den oplevelse lærte mig, at en længere sæson ikke nødvendigvis er en nemmere sæson. Naturen følger ikke kalenderen.

Håndtering af tørke, skybrud og uforudsigeligt vejr

Ekstreme vejrforhold som længerevarende tørkeperioder om sommeren og voldsomme skybrud om efteråret skaber alvorlig ustabilitet. Disse udsving gør det svært at planlægge såning, gødskning og høst på traditionel vis.

Her er det paradoks, jeg nævnte tidligere: Selvom temperaturen stiger, kan det faktiske udbytte falde. Stigende temperaturer reducerer nemlig afgrødernes samlede varighed og forkorter den kritiske kernefyldningsfase. Globale analyser indikerer, at klimadrevet varme og tørke allerede har reduceret udbytterne af hvede, majs og soja med cirka 3,5 procent. I Danmark viser lokale målinger desuden, at landmænd på specifikke jordtyper kan imødese årlige økonomiske tab på mellem 0,35 procent og 2,5 procent på grund af vejrrelaterede skader.

Ændringer i ukrudtsflora og nye sygdomme

Et mildere og mere fugtigt klima danner grobund for, at nye typer ukrudt, plantesygdomme og skadedyr kan overvintre og spredes til områder, hvor de ikke tidligere har været et problem.

De mildere vintre betyder, at svampesygdomme og insekter aktiveres tidligere på foråret, hvilket øger behovet for beskyttelse af afgrøderne. For at modvirke dette arbejdes der intensivt med planteforædling for at skabe robuste sorter, der er modstandsdygtige over for biologiske angreb. Forsøg med præcisionslandbrug - hvor sensorer og dataanalyse bruges til målrettet sprøjtning og vanding - har vist sig at kunne reducere ressourceforbruget med op til 30 procent uden tab af udbytte.

Øget behov for vandressourcer og investeringer

Når fordampningen stiger i de varme sommermåneder, opstår der et markant større behov for kunstvanding for at holde liv i afgrøderne, hvilket presser de lokale grundvandsmagasiner.

Etablering af moderne vandingsanlæg og klimatilpasning af maskiner kræver massive kapitalinvesteringer. Landbrugsaftaler og politiske rammebetingelser lægger desuden stigende pres på sektoren for at mindske kvælstofudvaskningen til vandmiljøet. Landmænd står derfor i et krydspres, hvor de skal bruge mere vand til marken, men samtidig reducere afstrømningen til sårbare fjorde.

Fremtidens afgrødevalg i dansk landbrug

Vinterhvede

- Moderat - påvirkes negativt af høj varme i maj måned under kernefyldningen

- Forbliver en hovedafgrøde, men kræver mere robuste og forædlede sorter

- Højt i tørre forårsperioder for at opretholde det maksimale udbytte

Sojabønner og Proteinafgrøder

- Høj - trives markant bedre ved de stigende sommertemperaturer

- Stigende potentiale til plantebaserede fødevarer i takt med varmere klima

- Moderat, men kræver stabil fugtighed under etableringen om foråret

Majs (fodermajs) ⭐

- Meget høj - udnytter den lange vækstsæson og højere temperaturer optimalt

- Forventes at udvide sit areal markant på bekostning af tørkefølsomme afgrøder

- Kritisk i juli og august, hvor jordens vandindhold bestemmer sluthøsten

Klimatilpasning på bedriften i Sydsjælland

Mads, en 42-årig planteavler fra Sydsjælland, oplevede i flere år, at hans traditionelle korndyrkning slog fejl på grund af pludselig sommertørke. Hans frustration steg i takt med, at udbyttet faldt, og han overvejede at omlægge hele sin økonomiske strategi.

Hans første forsøg på at løse problemet var at investere blindt i et ældre, brugt vandingsanlæg til hele arealet. Det viste sig hurtigt at være en fejl, da dieselomkostningerne til pumperne åd hele hans overskud, og vandet fordampede før det nåede rødderne.

Vendepunktet kom, da Mads droppede den ensartede vanding og i stedet investerede i digitale jordsensorer samt præcisionssoftware. Han indså, at han var nødt til at tilpasse vandmængden nøjagtigt til jordbunden og kun vande om natten.

Efter to sæsoner med det nye system lykkedes det ham at reducere sit samlede vand- og energiforbrug på bedriften med næsten en tredjedel. Samtidig stabiliserede han sit udbytte på de tørkefølsomme arealer, selvom sommeren bød på uger uden regn.