Hvad består lageromkostninger af?

Hvad er lageromkostninger egentlig? Det er et spørgsmål, jeg har tumlet med i årevis, især siden jeg selv startede min lille webshop med håndlavede sæber. Husk du den der periode, hvor jeg næsten gik fallit, fordi jeg havde købt alt for mange lavendel-sæber ind? Det var en dyr lærestreg!

Lageromkostninger, det er ikke bare en tør regnskabspost, nej, det er den dystre virkelighed af penge bundet i varer, der måske – måske – bliver solgt. Det er kapital, der kunne have været brugt på reklame, nye dufte eller måske endda en lang tiltrængt ferie. Puha, hvor jeg savner en ferie.

Det handler om mere end bare at leje et lokale, selvom husleje, lys og varme selvfølgelig er en stor del af det. Husk den kolde vinter, hvor varmeregningen var vanvittig? Jeg husker stadig den kolde vinter, hvor jeg selv sad i halsedisse, mens de fine sæber stod i et varmt lokale. Var det det værd? Tjah…

Og så er der lønningerne. Hvis man har ansatte til at pakke og sende varer, eller bare til at holde styr på det hele, så vokser omkostningerne hurtigt. Jeg selv klarede det i starten alene, men det betød – og det er jeg ærlig overfor – at jeg arbejdede syv dage om ugen, ja, næsten døgnet rundt i perioder. Det var ikke bæredygtigt, det ved jeg nu.

Faktisk er det lidt sjovt, at selvom disse udgifter jo handler om lageret, så står de tit som “eksterne omkostninger” i regnskabet. Lidt mærkeligt, ikke? Som om de ikke er en direkte konsekvens af at have et lager. Det er lidt som at sige, at benzinomkostningerne for en pizzabudet ikke har noget med pizzaleveringen at gøre…

Men det er altså sandheden: Lageromkostninger er en kompleks cocktail af bundet kapital og driftsomkostninger. Og det kan være en bitter cocktail, hvis man ikke er forsigtig. Jeg ved det af bitter erfaring. Jeg lærte det på den hårde måde. Men hey, jeg lever stadig og sæberne dufter stadig skønt.