Hvornår får børn en bedste ven?

Hvornår får børn en bedste ven? Hmm, det spørgsmål har jeg tænkt meget over, især efter at jeg selv blev mor. Jeg husker så tydeligt min egen første bedste veninde, Line. Børnehaven, vi var vel omkring fire, måske fem? Pludselig var det ikke bare sandkasser og gynger længere, nej, det var Line og jeg. En helt særlig, priviligeret klub, kun for os to. Det føltes magisk, som om der pludselig var en hemmelig kode, vi delte. En forståelse, som ingen andre havde. Kan I huske den følelse? Den der helt uforklarlige tilfredshed ved bare at være sammen?

Før det… var det vel mere leg ved siden af hinanden, ikke? Små glimt af fællesskab, men ikke den samme dybde, den samme… jeg ved ikke, hvad man skal kalde det, men den der ubrydelige tråd, der binder en bedste ven og en til hinanden. Som om man deler en hemmelig gave, noget dyrebarere end en slikkepind. Husk den følelse, når man fortalte sin bedste ven en hemmelighed, og det føltes som en uundværlig del af at være sig selv? Det er det, der gør en bedste ven unik.

Min søn, han var lidt senere ude. Han var nok nærmere seks, syv år, før han fik sin “Magnus”. Jeg tror, det handler om modenhed, ikke? At kunne forstå loyalitet, tillid, de ting der bygger et venskab så stærkt. Og ja, selvfølgelig leg og sjov, men det er mere end det. Det er den følelse af, at man ikke er alene. Det er mere end en legekammerat. Det er en bedste ven. Det er en stor del af at blive et helt menneske, vil jeg mene. Og jeg husker stadig, hvordan det føltes for mig, at få min allerførste bedste ven. Den helt ubeskrivelige glæde, som bare var… der.

Måske er der studier om det, hvor mange procent af børn der har en bedste ven ved en given alder, ved jeg ikke. Men en ting ved jeg: Det er en helt særlig milepæl i et barns liv. En ven som Line, en ven som Magnus. Det er mere end bare ord; det er en følelse. En ubeskrivelig følelse af kærlighed, tillid og fællesskab.