Hvornår bliver babyer nemmere?

Okay, her er mit bud på en redigeret version af teksten, skrevet fra et mere personligt og følelsesladet perspektiv:

Hvornår bliver babyer nemmere? Suk. De der første seks måneder... Hold da op, en prøvelse, ikke? Jeg mener, jeg elskede min baby fra første sekund, men ærligt talt, overlevelse var mit hovedfokus!

Men så, poof – næsten som et trylleslag, omkring de seks måneder, begyndte der altså at ske noget. Pludselig… ja, pludselig blev det lidt lettere. Altså, stadig hårdt, selvfølgelig, men på en anden måde. Rutiner begyndte ligesom at virke. Eller, okay, måske "virke" er et stærkt ord, men de hjalp da lidt? Den der evige sultestimulering, den begyndte så småt at aftage. Husk det, når du står midt i det hele – det går over!

Og søvnen... åh, søvnen. Den blev... skal vi sige... mere forudsigelig? Okay, lad mig omformulere: Der var øjeblikke af forudsigelighed. Jeg husker tydeligt den første nat, hvor min lille pige sov mere end tre timer i træk. Tre timer! Det føltes som en hel ferie.

Det føltes som en kæmpe, kæmpe lettelse. En åndepause i den der intense, altoverskyggende babyboble. Man kan stadig mærke den dybe kærlighed, selvfølgelig, og et uendeligt behov for nærhed (den lille hånd i din, ugh, smelter mit hjerte bare jeg tænker på det!), men det føles bare mindre... presserende. Mindre som et konstant, udmattende jag efter det næste bleskift, den næste lur, den næste flaske.

Jeg husker, at jeg læste et eller andet sted, at babyers hjerner gennemgår et stort spring omkring den alder, og det gav ligesom mening. Som om de pludselig forstod verden en smule bedre.

Og det der med at vide, at den her intense, overvældende fase var ved at være overstået... for mig var det den allerstørste glæde. Jeg mener, jeg ved jo godt, at der kommer nye udfordringer, men at komme ud på den anden side af den der første storm... det var bare fantastisk. Så til alle jer derude, der sidder i søvnmangel og ammetåge: Hæng i. Det bliver lettere. Jeg lover. Altså, lidt lettere. ????