Hvad betyder ordet retarderet?

Retarderet: En Udtjent Betegnelse med en Tung Historie

Ordet “retarderet” har en lang og kompleks historie, og i dag er det en betegnelse, der stort set er udgået af brug i professionelle og offentlige sammenhænge. Dette skyldes, at ordet gennem tiden er blevet belastet med negative konnotationer og opleves stærkt nedladende af mange, især dem det tidligere blev brugt til at beskrive.

Hvad betød “retarderet” oprindeligt?

Oprindeligt, og i en mere medicinsk forstand, refererede “retarderet” til en forsinket eller mangelfuld udvikling af hjernens funktion. Denne forsinkelse kunne konstateres hos børn over 4-5 år, og den medførte væsentlige handicap i forhold til jævnaldrende. Det kunne påvirke kognitive evner, sprog, motorik og sociale færdigheder. Graden af udviklingsforsinkelsen varierede, og betegnelsen dækkede et bredt spektrum af tilstande.

Problemet med “retarderet”: Fra beskrivelse til skældsord

Problemet med ordet “retarderet” er, at det med tiden er blevet misbrugt og brugt nedsættende. Det er blevet et skældsord, der anvendes til at såre, latterliggøre og nedgøre personer, uanset om de har en faktisk udviklingsforsinkelse eller ej. Denne negative klang har gjort ordet uacceptabelt i de fleste sammenhænge.

Alternativer til “retarderet”: En mere respektfuld tilgang

I dag anvendes mere respektfulde og præcise betegnelser for at beskrive de tilstande, der tidligere blev dækket af ordet “retarderet”. Nogle af de mest almindelige alternativer inkluderer:

• Udviklingshæmning: Denne term er bred og dækker en række forskellige tilstande, der medfører en betydelig begrænsning i intellektuel funktion og adaptiv adfærd.
• Intellektuel funktionsnedsættelse: Dette er en mere moderne og klinisk præcis term, der beskriver en signifikant begrænsning i kognitive evner og adaptive færdigheder.
• Indlæringsvanskeligheder: Denne betegnelse bruges ofte til at beskrive specifikke vanskeligheder med indlæring, som f.eks. læse- og skrivevanskeligheder (ordblindhed) eller matematikvanskeligheder.

Det er vigtigt at huske, at det bedste er at bruge en specifik diagnose, hvis den er kendt, eller beskrive de specifikke udfordringer, personen oplever, frem for at anvende generelle og potentielt stigmatiserende betegnelser.

Konklusion:

Ordet “retarderet” er en udtjent og stærkt stigmatiserende betegnelse, der bør undgås. I stedet bør vi anvende mere respektfulde og præcise termer, der fokuserer på den enkelte persons specifikke udfordringer og potentialer. Ved at bruge et mere nuanceret sprog kan vi bidrage til at skabe et mere inkluderende og respektfuldt samfund for alle. Det handler om at se personen bag diagnosen og anerkende, at alle har ret til at blive behandlet med værdighed og respekt.