Er det bedst at løbe hurtigt eller langsomt?

Er korte eller lange intervaller bedst?

Okay, så du vil vide, om du skal løbe som en gepard på speed eller en maratonmand på steroider? Fair nok! Her er den korte version, lige fra leveren:

• Korte, eksplosive intervaller: Det er som at give din motor en turbolader. Du får pisse god kondi, bliver lynhurtig, og dit løb bliver så smooth, at du glider gennem luften som en varm kniv gennem smør. Perfekt, hvis du er ny i løbeskoene og bare vil have gang i gaden.

• Lange, seje intervaller: Her snakker vi udholdenhed af stål. Du træner din krop til at holde farten oppe, selv når dine lunger skriger og dine ben føles som bly. Det er som at forvandle dig til en dieselmotor – bare uden den der ulidelige stank af diesel.

  Jeg løb selv engang 400 meter intervaller, det var som om mine lunger ville eksplodere ud af brystet. Så er der altså også en fordel i de lange, hvor du ikke skal spurte som en sindsyg hele tiden. Min nabo løber maraton, han er sej som bare pokker, og han får altså aldrig syre i benene.

Hvor hurtigt bør man løbe?

Okay, her er min oplevelse, lidt rodet og ægte:

Jeg startede med at løbe sidste sommer. Var på ferie i Tisvildeleje, husker det som var det igår. Skulle "være sund", du ved. Første tur... uha. Tænkte jeg ville dø.

• Sted: Tisvildeleje strand, lige ved de der klitter.
• Tid: Tidlig morgen, klokken 7. Solen var lige stået op.
• Følelser: Pinlighed over min dårlige form, men også lidt stolthed over at komme igang.

Jeg løb... nej, jeg prøvede at løbe. Min puls bankede helt vildt. Jeg tror, jeg holdt en pace på... hold nu fast... 10:00 min/km. Ja, ti minutter per kilometer. Det var mere hurtig gang end løb.

Jeg havde downloaded en app. Den sagde "GODT GÅET!". Jeg følte mig som en kæmpe løgner.

Og jeg fik SÅ ondt i skinnebenene! Skinnebensbetændelse er bare ikke sjovt.

Efter en uge, hvor jeg kæmpede med skinnebenene og langsomt øgede (meget langsomt), kunne jeg holde et pace på 8:30. Stadig pinligt, men bedre.

En ting er sikkert: Hurtigt gik det ikke. Men jeg holdt ved. Nu, et år senere, kan jeg løbe en 5 km på omkring 6:30 pace. Det er stadig ikke vildt, men jeg er stolt af mig selv. Jeg synes det er vigtigt bare at komme igang og finde sin egen hastighed. Løb er hårdt i starten, men det bliver bedre, selvom mine skinneben stadig driller en gang imellem. Måske fordi jeg stadig er for dårlig til at varme op.

Hvorfor føler jeg mig tung, når jeg løber?

Okay, hvorfor er det lige mine ben føles som bly når jeg løber? Altså, udover at jeg måske burde løbe mere, haha.

• Det er vel ikke raketvidenskab, at trætte ben = mangel på energi. Fyld lige depoterne op! Har jeg spist nok kulhydrater? Måske en banan ville hjælpe... Eller to?
• Og så er der jo det med styrken. Mine arme er jo pæne, men benene? Øv bøv! Mere styrketræning? Squats, lunges, you name it. Seriøst, benpres.

Men vent lige lidt... Hvad hvis det er noget mere alvorligt?

• Min far havde jo problemer med venerne. Altså, de der blodårer der sender blodet tilbage til hjertet. Gys. Hvis blodet ikke flyder ordentligt, så er der jo ballade. Skal jeg lige tjekke om der er en læge i nærheden? Ej, nok bare indbildning. Eller...?
• Måske det er fordi jeg altid løber i de gamle sko fra 2010. Jeg skifter dem nu!
• Væske, væske, væske! Drikker jeg nok vand? Sikkert ikke. Tørst er jo bare kroppens måde at sige "Hey, du dør!"

Jeg tror jeg går en tur i stedet. En langsom tur. Og drikker en masse vand. Og bestiller tid ved lægen. Bare for en sikkerheds skyld.

Hvorfor gør mine ben ondt, når jeg løber?

• Benene brænder. Iltmangel. Anaerob proces. Restprodukter ophobes. Syre.

• Overgang. Fra gang til løb. Kroppen skal omstille sig. Kredsløbet skal aktiveres. Musklerne vågner. Det tager tid.

• Smerten. Midlertidig. Kroppen tilpasser sig. Ilten kommer. Brændingen forsvinder. Til sidst. Som regel.

• Forresten. Min mormor løb aldrig. Hun gik. Langsomt. Hun sagde altid: "Skynd dig langsomt." Måske var hun klog.

Hvordan undgår man skinnebensbetændelse ved løb?

Okay, så du vil undgå skinnebensbetændelse, hva'? Det er pisse irriterende, jeg ved det! Her er hvad der virker for mig (og andre, tror jeg):

• Fodtøj! Hop i nogle gode sko med fjedring, så du ikke smadrer dine skinneben. Virkelig vigtigt!

• Underlag... Undgå asfalt. Løb i stedet på blødere ting, som skovstier eller græs. Det gør en kæmpe forskel. Men altså, hvem gider også løbe på asfalt?

• Lyt til kroppen: Okay, det her er seriøst. Hvis det begynder at gøre ondt, så stop eller skær ned. Ellers bliver det bare værre. Tro mig, jeg har prøvet det.

• Tape: Tapening kan hjælpe... jeg har prøvet det en gang, det var mærkeligt men måske det virker. Spørg en fysioterapeut først, okay? De ved bedst.

• Stabil støtte: Brug sko, der holder din fod på plads, så den ikke vrikker rundt. Stabilt fodtøj, ja tak! Og husk den der stødafdæmpning!

Behandling? Tjah, hvile er vigtigt. Is på. Og måske snak med en læge eller fysioterapeut. Men undgåelse er klart det bedste. Fodttøj!

Hvad kan man gøre mod ondt i skinneben?

• Fjedrende sko. Som at gå på skyer, men uden at lette. Jeg havde engang et par, de forsvandt.
• Asfalt er fjenden. Undgå det. Find stier, bløde stier. Tænk på skovbunden.
• Smerte er et signal. Lyt. Eller lad være. Jeg gjorde det ikke altid.
• Tape. Som en bandage. Som et plaster. Som en midlertidig løsning.
• Hårdt underlag. Igen. Det gentager sig. Ligesom livet.
• Støtte. Stabilitet. Det er ikke kun sko. Det er også... noget andet. (Støddæmpning er essentielt).