Kan man søge i gamle aviser?
Kan man søge i gamle aviser? Se mulighederne og adgang
Mange undrer sig over, hvordan man kan man søge i gamle aviser uden at spilde tid på lukkede arkiver eller forkerte søgeveje. Når du kender adgangsreglerne på forhånd, undgår du unødvendige besøg og misforståelser om materialet. Læs videre for at få et hurtigt overblik over vejene til gamle aviser.
Kan man søge i gamle aviser hjemmefra eller på biblioteket?
Ja, du kan søge i gamle aviser online, men hvad du rent faktisk kan læse, afhænger helt af avisens alder og ophavsretten. Aviser ældre end 100 år er frit tilgængelige hjemfrem via gamle aviser på nettet, mens aviser nyere end 100 år kræver fysisk fremmøde på udvalgte biblioteker.
I alt rummer Mediestream over 35 millioner digitaliserede avissider fordelt på 511 forskellige titler, som du kan fritekstsøge i direkte fra din sofa. Men her kommer det springende punkt - selvom du kan se dine søgeresultater hjemmefra, blokerer ophavsretsreglerne (som gælder 70 år efter ophavsmandens død) for selve visningen av nyere sider. Faktisk er kun omkring 7,1 millioner af disse sider frit tilgængelige online uden login. Der er dog en smart genvej til at læse visse nyere årgange helt uden at rejse tværs gennem landet, som jeg afslører i afsnittet om folkebiblioteker lige om lidt.
Sådan finder du gamle danske aviser i Mediestream
Mediestream er Det Kgl. Biblioteks digitale indgang til dansk avishistorie, hvor du kan fritekstsøge i artikler, dødsannoncer og reklamer tilbage til 1666. Du behøver hverken MitID eller lånerkort for at gå i gang med at søge i gamle danske aviser efter historiske begivenheder eller slægtninge.
Jeg husker stadig første gang, jeg skulle finde en gammel fødselsannonce fra 1918 til min farmors 90-års fødselsdag. Øjnene løb i vand efter en time, fordi jeg bare tastede hendes navn ind uden at afgrænse søgningen - resultatet var tusindvis af tilfældige hits fra hele landet. Løsningen? Brug anførselstegn omkring navne (f.eks. Jens Peter Hansen) og filtrer på både årstal og geografi. Det skærer støjen ned på sekunder.
Aviser ældre end 100 år (fri adgang hjemmefra)
Hver eneste 1. januar frigives en ny årgang til fri læsning hjemmefra, så snart materialet runder de 100 år. Det betyder, at du kan downloade hele avissider som PDF, zoome ind på de mindste rubrikannoncer og printe løs helt gratis. Kvaliteten af tekstgenkendelsen (OCR - Optical Character Recognition, som gør billeder af tekst søgbare) er imponerende, men gotisk skrift fra 1800-tallet kan drille søgemaskinen.
Aviser nyere end 100 år (her kræves fysisk fremmøde)
Vil du læse artikler fra 1950erne eller 1980erne, støder du på en digital mur hjemme i stuen. Du kan stadig se, hvilken avis og dato dit søgeord optræder i, men selve siden er sløret. For at undersøge hvordan finder man gamle aviser i fuld tekst, skal du møde fysisk op og koble på netværket hos enten Det Kgl. Bibliotek i København, Det Kgl. Bibliotek i Aarhus eller Det Danske Filminstitut.
Hvor kan man læse gamle aviser på folkebiblioteker og mikrofilm?
Du behøver ikke altid tage turen til København eller Aarhus for at læse aviser nyere end 100 år, fordi mange folkebiblioteker tilbyder udvidet adgang. Derudover rummer fysiske arkiver over 66.600 spoler med mikrofilm af danske dagblade, som dækker huller i de digitale samlinger.
Her er genvejen, jeg nævnte tidligere: gennem ordningen Mediestream Folkebibliotek har kommunale biblioteker og lokalarkiver tegnet licens til såkaldte ejerløse aviser. Det viser præcis hvor kan man læse gamle aviser fra bibliotekets egne computere (eller dit eget udstyr på deres wi-fi) til 67 udvalgte avistitler udgivet helt frem til 2002 - svarende til omkring 6,5 millioner avissider. Lad os være ærlige, det kræver stadig, at du letter dig fra sofaen og går ned på dit lokale bibliotek. Men det slår en lang togtur.
Når avisen ikke er digitaliseret: Brug mikrofilm
Sjældent har et medie krævet så meget tålmodighed som mikrofilm, men nogle gange er det din eneste redning. Mange mindre lokalaviser, distriktsblade og visse store dagblade (som Politiken og Ekstra Bladet) mangler helt eller delvist i gamle aviser i mediestream på grund af rettigheder eller format. Fra 1976 til 2015 blev alle danske betalingsaviser løbende filmet på mikrofilm, og spolerne kan stadig bestilles hjem eller læses på læsesale med særlige mikrofilmscannere.
Typiske udfordringer når du leder efter gamle aviser på nettet
Mange oplever frustration over at søge forgæves, fordi gamle aviser ofte har skiftet navn, eller fordi tekstgenkendelsen fejler på gulnet papir. Ved at kende de mest almindelige faldgruber sparer du både tid og unødige ture til læsesalen.
I virkeligheden tror mange brugere, at et simpelt login med MitID låser op for hele arkivet hjemmefra - men sådan fungerer det desværre ikke. En anden klassiker er, at folk søger på moderne stavemåder (f.eks. å i stedet for aa før retskrivningsreformen i 1948), og derfor overser nøjagtig den artikel, de leder efter. Prøv altid at stave ordene, som man gjorde dengang, og brug jokertegn (), hvis en krøllet gotisk skrifttype har forvirret computerens indlæsning af bogstaverne.
Overblik: Sådan får du adgang til gamle danske aviser
Valget af platform afhænger af, hvor gammel avisen er, og om du vil søge hjemmefra eller på et bibliotek.Mediestream hjemmefra (Bedst til >100 år)
- Fritekstsøgning i alt materiale, men kun visning og PDF-download af >100 år gamle sider
- Aviser udgivet for mere end 100 år siden (frigives årligt 1. januar)
- Frit tilgængeligt online for alle uden login eller lånerkort
Folkebiblioteker (Udvalgte nyere aviser)
- Læsning og download af 67 specifikke avistitler (ca. 6,5 mio. sider)
- Udvalgte ejerløse aviser fra perioden 1924 til 2002 samt alt >100 år
- Fysisk fremmøde på tilmeldte folkebiblioteker eller lokalarkiver
Det Kgl. Bibliotek / DFI (Fuld digital adgang)
- Ubegrænset visning af alle 35 mio. sider på stedet samt adgang til mikrofilm
- Alle digitaliserede aviser i samlingen - også dem nyere end 100 år
- Fysisk fremmøde i København, Aarhus eller på Det Danske Filminstitut
Mikrofilm på arkiver (Til manglende titler)
- Manuel gennemgang efter dato (ingen fritekstsøgning), mulighed for print/scan
- Historiske aviser samt komplet dækning af betalingsaviser fra 1976 til 2015
- Bestilling til læsesal på bibliotek eller lokalarkiv med mikrofilmlæser
Jagten på en glemt fabrikslukning i Odense i 1974
Søren, en 42-årig historielærer fra Odense, ville finde en artikel om sin morfars gamle arbejdsplads, der lukkede i efteråret 1974. Han troede, han bare kunne finde den online på sin bærbare en søndag aften.
Han fandt hurtigt den præcise dato i Fyens Stiftstidende via Mediestream hjemmefra, men blev frustreret, da selve avissiden var blokeret af ophavsret. Først overvejede han at tage toget til Aarhus dagen efter.
Heldigvis opdagede han, at Odense Centralbibliotek havde adgang til Mediestream Folkebibliotek, som dækker udvalgte aviser helt frem til 2002. Han cyklede ned på biblioteket i sin frokostpause og loggede på deres netværk.
På under 15 minutter havde han downloadet hele forsiden som PDF i høj opløsning og sparet både en lang togrejse og flere hundrede kroner.
Slægtsforskning i gotiske kirkebøger og 1800-tals aviser
Mette fra Aalborg ledte efter en forsvundet tipoldefar, der angiveligt udvandrede til Amerika omkring 1885. Hendes første mange søgninger i Mediestream gav nul resultater, og hun var lige ved at opgive sporet.
Problemet var, at aviserne dengang brugte krøllet gotisk skrift og stavede bynavnet Aalborg med dobbelt-a, samtidig med at maskinlæsningen ofte byttede rundt på bogstaverne s og f.
Mette ændrede taktik, filtrerede udelukkende på nordjyske aviser mellem 1884 og 1886, og brugte korte søgeord med stjerne () i stedet for fulde navne. Pludselig dukkede en efterlysning op i en rubrikannonce.
Ved at kombinere datoafgrænsning med kreative stavevarianter fandt hun præcis det skibsnavn, han rejste med - hjemme fra sit eget køkkenbord.
Afslutning og hovedpointer
Fri søgning og læsning over 100 årAlle digitaliserede danske aviser ældre end 100 år kan søges, læses og downloades helt gratis hjemmefra i Mediestream.
Tjek dit lokale folkebibliotek førstMange folkebiblioteker giver gratis walk-in adgang til 67 udvalgte ejerløse aviser fra 1924 til 2002, så du slipper for at rejse langt.
Fuld adgang kræver fysisk besøgVil du læse nyere ophavsretsbelagte aviser i Mediestream, skal du møde op på Det Kgl. Bibliotek i København eller Aarhus eller på Det Danske Filminstitut.
Brug mikrofilm til manglende titlerHvis en avis som Politiken eller et lokalt distriktsblad mangler online, findes over 66.600 spoler på mikrofilm klar til bestilling på læsesale.
Særlige tilfælde
Hvorfor kan jeg ikke læse aviser nyere end 100 år hjemmefra i Mediestream?
Det skyldes dansk ophavsretslovgivning, som beskytter journalister og fotografer i 70 år efter deres død. For at være helt sikker på ikke at krænke rettighederne, har Det Kgl. Bibliotek sat en fast grænse på 100 år for fri online adgang hjemmefra.
Får jeg adgang til flere gamle aviser, hvis jeg logger ind med MitID?
Nej, et login med MitID giver dig desværre ikke adgang til flere avissider i Mediestream hjemmefra. Adgangen til de nyere, ophavsretsbelagte aviser styres udelukkende via din fysiske placering og IP-adresse på de godkendte biblioteker.
Hvilke aviser findes IKKE i Mediestream?
En række store landsdækkende aviser som Politiken, Ekstra Bladet, Børsen og Kristeligt Dagblad mangler i Mediestream, fordi rettighedshaverne ikke har givet tilladelse til digitalisering. Derudover mangler mange små lokale distriktsblade, som aldrig blev overført til mikrofilm.
Hvordan finder jeg gamle aviser på mikrofilm?
Du kan slå op i Det Kgl. Biblioteks online oversigt over mikrofilmede aviser for at se, hvilke årgange der eksisterer. Derefter bestiller du spolerne til en læsesal i København eller Aarhus - eller gennem dit lokale folkebibliotek, hvis de stadig har en mikrofilmlæser.
- Hvem kan søge erstatning?
- Hvor mange eksamener skal man have?
- Kan man søge feriepenge med tilbagevirkende kraft?
- Hvor høj er den mindste mand?
- Hvordan tømme papirkurven på iPhone?
- Hvorfor må ældre ikke få Ipren?
- Hvorfor skal man være ekstra opmærksom på ældre i forhold til medicindosering?
- Hvad gør man, hvis ens kort er ved at udløbe?
- Hvor lang tid tager det at få nyt kort hos Danske Bank?
- Kan man få for mange proteiner i et måltid?
Kommenter svaret:
Tak for din feedback! Din kommentar hjælper os med at forbedre svarene i fremtiden.