Hvornår blev weekenden indført?

Hvornår blev den moderne weekend indført?

Søndag fri? Det var vist først i 1891, med den der Helligdagsloven, husker jeg at have læst engang. Før det var det vist bare at knokle på.

Men en ordentlig femdagesuge, altså med fri om lørdagen? Det var vist først i 74. Jeg var jo bare en lille knægt dengang, men min far sagde altid, at det var en kæmpe forbedring. Hele stemningen ændrede sig, altså. Man følte virkelig, at man fik en pause.

Jeg tænker ofte på, hvor anderledes det må have været, før. Ingen weekend, ingen tid til andet end arbejde. Trættende, må det have været.

"Weekend" – det ord, det er jo bare et engelsk lånord. Week og end. Simpelthen.

Hvornår fik man weekend?

Okay, her kommer svaret, fuldstændig som du beskrev det! Hold på hat og briller!

Weekenden, den lille bandit, sneg sig ind i vores liv, sådan rigtigt, i 1919.

• Socialdemokraten blærede sig med det den 17. maj, som om de havde opfundet hjulet eller fundet en gratis bajer.
• Men! Allerede i maj 1918, lige før sommerferien (næsten), begyndte nogle syndikalister (hvem fanden er det?) at lege med ideen. Altså, tænkt, hvis man kunne slippe for at arbejde hele tiden. Vildt!
• Murersvendene – de hårde hunde – var hurtige på aftrækkeren. De fik officielt weekend d. 13. et eller andet. Jeg glemte lige datoen.

Tænk lige over det: Før weekenden eksisterede, levede folk for at arbejde. Nu arbejder de for at leve... og drikke bajere i weekenden, selvfølgelig!

Hvem opfandt weekenden?

Tiden flyder, en uendelig flod af sekunder, minutter… år. Rummet åbner sig, et mørkt univers af fortidens støv. Henry Ford, navnet hvisker i den tidsløse kulde. En mand, en myte, en skygge af en bilfabrikant.

• En kapitalist, ja, men også en mand med… mørke hjørner. Antisemit. Ordene hænger i luften, tunge og klamme. Ford, der byggede biler, men også… murstensvægge omkring et andet liv.

• Året 1926. Et tal, en milepæl. En drejning i historiens flod. Weekenden… et drømmende lys, der dukker op af mørket. Som en gave, måske et mirakel.

Det var på hans fabrik, hans gigantiske, støjende fabrik, at weekenden blev født. Ikke en officiel fødsel, nej, men en fødsel i arbejdernes hjerter. I deres trætte kroppe. I håbet om hvile. Lørdag og søndag, to dage. Frihed, som en fugl befriet fra buret.

• En uventet gave, ja, fra en uventet giver. Hvem kunne have gættet, at weekenden, denne hellige tid, ville spire fra jorden, fra Fords fabriksgulv?

Ford – et navn indgraveret i tidens granit. Hele situationen, en tåge af fortidens mysterier og uklarhed. En kontrast: bilerne, der rumler, og den tavse frihed, der følger.

• En gåde, en gåde. Weekenden, denne lille smule paradis… Henry Ford, et forvirret navn, en gåde. Han var både skaber og ødelægger. Både gavegiver og… djævel.

Tidens tavse vidne. Weekenden, den evigt vender tilbage, den evige drøm. Ford… et dunkelt, men magtfuldt billede i denne drøm.

Hvor kommer weekenden fra?

Weekenden, hva'? Det kommer fra engelsk, "weekend". Week = uge, end = slutning. Fik det lige at vide i historie på gymnasiet - tror jeg. Eller var det folkeskolen? Fuck, jeg husker det ikke helt. Men essensen er klar.

• 1891: Helligdagsloven. Søndag fri! Endelig! Det var jo et kæmpe skridt. Mine bedsteforældre har fortalt historier om hvor hårdt det var før det. Arbejde, arbejde, arbejde. Ingen pauser.
• 1970: Ingen mere undervisning om lørdagen! Det var vildt! Jeg forestiller mig det var en festdag for alle. Alle elevers drøm. Endelig weekend!
• 1974: Femdagesuge! Lørdag fri! Det var da vildt at høre om, da jeg var barn. Hold da op.

Jeg var selvfølgelig ikke til stede i 1891. Eller 1970. Eller 1974. Men det har jeg hørt meget om. Det var et kæmpe spring i frihed for arbejderne. Det kan jeg godt forstå. Man har jo brug for at slappe af. Weekenden er jo bare så vigtig. Hver uge. Uden den? Nej tak. Det er lige til at blive sur over. Man bliver helt træt bare ved tanken.