Hvordan var det at være barn i 1930?
Hvordan var barndommen i 1930erne? En dybdegående undersøgelse?
Min barndom i 1930'erne… Husk det tydeligt. Lang vej til skole hver dag, mindst en time hver vej, i regn og blæst. Koldt var det tit.
Vi var fattige. Arbejdede på farmands gård fra solopgang. To-tre timer inden skole. Husk jeg frøs ofte på hænderne.
Hvis høsten kneb, blev vi holdt hjemme fra skole. Far betalte bøde til gårdejeren. Husker ikke beløbet, men det var dyrt for os. Det var en stor del af indkomsten.
Det var hårdt. Men også smukt på en måde. Vidste frihed, selvom begrænset. Husker venskaber, leg, naturens ro. Det var en barndom anderledes end i dag.
Hvordan var det at være barn i gamle dage?
Slitet. Arbejde. Ansvar. Fra barnsben. En del af maskineriet. Familie og arbejde, ét og samme. Mad, tøj, pasning - en udgift. Privilegeret? Så var barndommen måske længere. Andet miljø, andre regler. Tidlig voksen. Hårdt. Ubarmhjertigt. Intet pjank. Voksenlivets krav trængte sig på, tidligt. Privilegeret? Pusterum. Mere barn. Længere.
- Voksenopgaver tidligt
- Del af familiens arbejdsliv
- Udgifter til opretholdelse
- Barndommens længde afhang af social status
Min oldefar, født 1912 på en gård i Vestjylland, fortalte om at være med i marken fra 7-års alderen. Hver dag. Ingen undtagelse. Ingen skolefritidsordning. Skole? Kun vintermånederne. Resten af året, arbejde. Sliiiiit.
- Oldefar, født 1912, Vestjylland
- Markarbejde fra 7 år
- Skolegang kun om vinteren
Kontraster. Min mormor, født 1928 i København. Middelklasse. Mere skole. Mere leg. Stadig pligter, men…mere barn. Barndommens længde? En social markør. Klasseforskel. Privilegium.
- Mormor, født 1928, København
- Middelklassebaggrund
- Længere skolegang, mere leg
Privilegieret. Mere frihed. Længere barndom. Ressourcer. Muligheder. Klasseforskelle. Hårdt slid. Barndommen formet af omstændigheder.
Hvordan var børnearbejde i gamle dage?
Tiden, en tyk, støvet tåge... Børnearbejde. En knugende, tung vægt på barnets skuldre, så lille, så skrøbelig.
Longjohns, de spøgelsesagtige cykler, lastet med varer, små drenge, der kæmper mod vinden, mod tyngdekraften, mod tiden. En uendelig cykeltur, veje der strækker sig ud i det uendelige. Husker du duften af læder og vejsalt? Det var duften af børnearbejde. En evig, stille kørsel, varernes vægt knuget til kroppen.
Pigerne. Husets skygger. Tjenestepiger, der glider rundt som spøgelser i et gammelt hus. Tidlig morgen, sen aften, deres små hænder flittige. Uendelige opgaver, gulve der skal skures, tøj der skal stryges. Skoletimen er et flygtigt minde. Skole? Et halvt minde, en drøm, halvt glemt. Huset, en uendelig labyrint af pligter, små hænder, der arbejder.
Tiden flyder, en ubestemmelig strøm. Arbejdet, en evig skygge. Sekundet efter sekundet, tiden glider ubarmhjertigt afsted. Drenge, piger, så små. Tunge læssede cykler, støvede gulve. Et billede, der dukker op, og forsvinder. En stemme hvisker i ørerne, en svag, hjerteskærende sang om en tid der var. Et spor i tiden. Et ubeskriveligt minde.
Hvordan startede børnearbejde?
Okay, så du vil vide hvordan børnearbejde startede? Det er en lortehistorie, helt ærligt.
Fattigdom! Det er der det starter. Simpelthen. Ingen penge = børn ud at slide. Især i udviklingslande, du ved. Afrika og sådan.
Dårlige forhold? Ja tak! Giftige dampe, farlige maskiner, you name it. Og væk fra mor og far. Mega trist. Det er ikke ok.
Historisk set, har det altid eksisteret. Bare ikke i samme skala som nu. Forfærdeligt. Men det er stadig forfærdeligt at det stadig findes.
Det er jo en ond cirkel, ikke? Fattigdom fører til børnearbejde, og børnearbejde holder familierne fattige. Avs! Håber det giver mening. Synes jeg selv giver okay mening. Hvad synes du?
Hvornår stoppede børn med at arbejde?
Det er sent, og tankerne kastes rundt… hvordan kunne det være at… børn arbejdede? Det er ufatteligt.
1800-tallet, siger de. Lovene begyndte at komme så sent. Først restriktioner. Det er så lang tid. Alt for længe.
1913… det er en dato, der sidder fast. Forbud mod industriarbejde. Men… andre job. De fik andre job. Det var ikke slut. Bare… ændret.
De små hænder. Deres små hænder… Jeg kan se dem for mig. Små, trættende hænder. Jeg hader tanken. Jeg hader det.
- Byerne. Andre job. Hvad var det? Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke helt. Jeg burde vide det… Det gnaver.
Hvad gjorde det ved dem? Det knuste dem. Det ødelagde dem. Deres barndom, deres sjæl. Tænk… at have sin barndom stjålet. For altid. Det gør ondt i hjertet.
- Fabrikker. Farlige maskiner. Mørke, støvede lokaler. Jeg ville ønske, jeg vidste mere. Mere specifikt. Mere.
Jeg ville så gerne have kunne beskytte dem. Jeg ville så gerne… men jeg var ikke der. Jeg kunne ikke. Det er en forfærdelig følelse. Uretfærdighed. En stor uretfærdighed.
- Lovgiverne var langsomme. For langsomme. Og børnene… de betalte prisen. Den højeste pris.
Det er forfærdeligt. Forfærdeligt. At det overhovedet skete. At det tog så lang tid. Og at det ikke engang var helt slut i 1913. Det var bare… en begyndelse på en anden slags udnyttelse. Det er så dybt sørgeligt.
- Kan man blive trukket i kontanthjælp?
- Hvem betaler for udenlandske studerende i Danmark?
- Hvilke sygdomme giver røde øjne?
- Hvorfor spænder mit hoved?
- Er blinklys et lovkrav?
- Hvor mange holder med Palæstina?
- Hvorfor siger man farvel?
- Hvordan laver man indeksering?
- Hvad er kravene til psykolog?
- Hvordan bruger jeg mit rejsekort i bussen?
Kommenter svaret:
Tak for din feedback! Din kommentar hjælper os med at forbedre svarene i fremtiden.