Hvor mange penge giver man i konfirmationsgave?

hvor mange penge giver man i konfirmationsgave: Beløb efter relation

At vælge det rette beløb til en konfirmation afhænger helt af, hvem du er for konfirmanden. Forstå de uskrevne regler og gennemsnitlige beløb fordelt på familiemedlemmer og venner, så du undgår at give for meget eller for lidt på den store dag.

En guide til konfirmationsgaver: Hvor meget skal man give?

Man giver typisk mellem 200 og 5.000 kroner i hvor mange penge giver man i konfirmationsgave, afhængigt af din relation til konfirmanden. Spændet er enormt bredt, og det skyldes, at der er stor forskel på, om du er bedsteforælder eller blot en perifer ven af familien.

Sandheden er - og det overrasker mange - at der ikke findes en fast, ufravigelig regel. Mange gæster frygter at give for lidt og virke fedtede. Men der er én kontraintuitiv faktor, som næsten alle glemmer i farten - og som kan redde din nattesøvn. Jeg forklarer præcis, hvad det er i afsnittet om personlig økonomi længere nede.

Hvad giver man? Beløb efter relation

Jo tættere bånd du har til konfirmanden, jo større er konfirmationsgave beløb typisk. Her er de vejledende beløb, du kan tage udgangspunkt i.

Bedsteforældre og forældre

Bedsteforældre giver typisk mellem 1.000 og 5.000 kroner. Nogle vælger endda at give mere, hvis det er tænkt som et arveforskud. Det er mange penge. Men det forventes ofte i den nærmeste familieklub.

Gudmor, gudfar og tætte slægtninge

For en gudmor eller gudfar forventes et beløb mellem 500 og 1.500 kroner. For en onkel, faster eller moster ligger niveauet normalt på 400 til 1.200 kroner. Da min egen nevø blev konfirmeret, lå jeg søvnløs over dette. Jeg endte med at give 800 kroner. Frustrationen over at finde det perfekte beløb var enorm - indtil jeg indså, at unge mennesker sjældent analyserer beløbet så nøje, som vi voksne gør.

Søskende

Søskende giver typisk mellem 300 og 1.000 kroner. Større, udearbejdende søskende giver ofte et højere beløb, mens de yngre søskende giver et mindre beløb fra deres lommepenge. Helt fair.

Venner af familien og klassekammerater

For venner af familien eller gæster udefra er normen 200 til 500 kroner. Klassekammerater og venner giver individuelt mellem 100 og 300 kroner. Nogle gange samler klassen ind. Det fungerer strålende.

Den vigtigste regel: Din egen økonomi

Her er den faktor, jeg nævnte tidligere: Giv aldrig mere, end din personlige økonomi tillader. Det lyder simpelt. Men det er utroligt svært i praksis.

Lad os være ærlige. I maj måned, hvor konfirmationerne vælter ind, kan budgettet hurtigt knække. Jeg har selv prøvet at spænde buen alt for hårdt for at imponere familien - og fortrudt det ugen efter. Fejlen? Vi glemmer, at konfirmanden foretrækker din tilstedeværelse frem for en stresset gæst med et overtræk på kontoen. Hvis din økonomi kun kan bære 200 kroner, så er det præcis det, du skal give.

Valg af gaveform: Penge vs. Alternativer

Selvom de fleste unge ønsker sig penge, findes der flere måder at give dem på. Her er fordelene ved de forskellige muligheder.

Kontanter

1. Kræver en tur i banken for både dig og senere for modtageren
2. Meget håndgribeligt for den unge at sidde med efter festen
3. Giver konfirmanden fuld frihed til selv at spare op eller bruge dem

MobilePay

1. Det absolut nemmeste alternativ for giveren
2. Lidt upersonligt - bør altid kombineres med et pænt fysisk kort
3. Pengene står direkte på kontoen, klar til brug

Gavekort

1. Risiko for, at kortet udløber før det bliver brugt
2. Viser, at du har tænkt over deres interesser
3. Binder modtageren til en bestemt butik eller kæde

Morten fra Aarhus og forårets festbudget

Morten, en 45-aarig familiefar fra Aarhus, stod over for et kaotisk forår. Han var inviteret til fire konfirmationer på én måned: to nevøer og to børn af venner. Han var nervøs for, om hans økonomi kunne holde til det.

Hans første indskydelse var at give 800 kroner til alle for at være retfærdig og undgå at virke fedtet. Da han regnede på det, ville det koste ham over 3.200 kroner - plus nyt tøj og transport. Han gik næsten i panik.

Vendepunktet kom, da han talte med sin søster. Han indså, at der er forskel på relationerne. Han besluttede at ændre strategi og differentiere beløbene. Han behøvede ikke give det samme til vennernes børn som til sine egne nevøer.

Han gav 800 kroner til hver nevø og 300 kroner til vennernes børn. Det samlede gavebudget faldt til 2.200 kroner. Festen blev reddet, ingen følte sig snydt, og Morten slap for den økonomiske mavepine.