Hvem har udsmykket Bregnet Kirke?

Hvor gammel er Bregnet Kirke?

Okay, Bregnet Kirke. Den gamle dame er fra omkring 1470. Lige til at tude over, ik'? Altså, tænk at have stået der i over 500 år! Det er jo længere tid end min oldemor har levet, og hun var sejlivet som en kakerlak i en atomkrig.

• Gammel: Ja, fra cirka 1470. Altså, dengang var der ingen Netflix, kun pest og kolera. Sjovt nok valgte de at bygge en kirke. Prioriteter, ik'?
• Ensom: Den står lidt alene nu, som en glemt leverpostejmad i køleskabet. Men engang var der en hel landsby omkring den. Lidt ligesom når man taber en pommes frites i sofaen og finder den først tre uger senere.
• Tvangsflytning: Landsbyboerne blev smidt på porten. Direkte ind til Rønde! Kan du forestille dig? "Ud med jer, bønder! I skal bo i Rønde nu!" Det er da værre end at blive sendt i seng uden aftensmad.

Altså, Bregnet Kirke er fra ca. 1470. Husk det nu. Det er jo oldgammelt! Tænk på alle de præster, der har prædiket derinde. Alle de babyer, der er blevet døbt. Alle de par, der har giftet sig. Og alle de gange, jeg har prøvet at finde parkeringsplads i nærheden – uden held. Men altså, 1470. Bum. Så er den ged barberet.

Hvilke kirker har Arne Haugen Sørensen udsmykket?

Okay, her er min oplevelse, der på en eller anden måde relaterer til Arne Haugen Sørensens kirkeudsmykninger – mere indirekte, men alligevel.

Det var sommeren 2008. Jeg var 16 og på interrail med min ven, Mads. Vi var i Rom, mega-varmt, og vi slentrede bare rundt uden noget særligt mål. Vi havde lige tjekket ud af et klamt hostel, og sulten begyndte at melde sig.

• Vi gik forbi en kirke (jeg aner ikke hvilken – jeg var mere optaget af at finde pizza).
• Mads sagde noget om, at kirker altid var så kedelige indeni.
• Jeg huskede så min mormor, der altid talte om Arne Haugen Sørensens kirkeudsmykninger. Hun var vild med hans farver og de lidt skæve figurer.

Mads rullede med øjnene. "Arne hvem?"

Jeg forklarede, så godt jeg kunne huske det, om de kirker han havde lavet i Danmark. Noget med Immanuelskirken i Kolding, Vanløse Kirke... tror jeg. Måske også Dalbyneder Kirke.

• Mormor havde en bog om det, jeg bladrede i den som barn.
• Hans Tausens Kirke, Ringkøbing Kirke, Hindborg Kirke... Jeg var sikker på, hun havde nævnt dem.
• Fonnesbæk Kirke, tror jeg også!

Jeg vidste intet om, hvilken stil det var, men hun elskede det. Det var bare… anderledes. Ikke så stift og højtideligt, som Mads åbenbart synes, kirker skulle være.

Jeg kunne jo godt have tjekket det dengang, men min telefon var jo ikke en smartphone. Nu ved jeg, at han har udsmykket mange flere end dem jeg lige kunne huske!

Vi fandt pizzaen. Den var god. Mormor havde nok været glad for, at jeg tænkte på Arne Haugen Sørensen.

I hvilken by ligger Jyllands eneste rundkirke?

Mørket presser sig på. Tankerne vandrer. Thorsager. Jyllands eneste rundkirke. En tung sten i maven. En ensomhed. Som om den spejler min egen.

• Jylland. Så stort. Men kun én rundkirke. Tænker på Bornholm, alle de runde kirker dér. Sammen. Ikke alene.

• Middelalder. Så fjern. Alligevel så nær. Kan mærke historiens vingesus. Koldt. Som mit soveværelse.

• Absalon. Et navn der runger. Magtfuldt. Men hvad ved jeg egentlig om ham? Intet. Ligesom jeg intet ved om mig selv.

Thorsager… Et navn der hviskes i natten. Et navn der nager mig. Thorsager. Rundkirken. Alene. Ligesom mig. Måske skulle jeg tage derhen. Engang. Se den. Mærke den. Måske. Men hvornår? Hvornår?

Thorsager. Jylland. Rundkirken. Absalon. Ordene gentager sig i mit hoved. En besættelse. En flugt. Fra hvad? Fra mig selv?

Jeg sukker. Træt. Uendeligt træt. Af mørket. Af tankerne. Af ensomheden. Thorsager. Måske et håb. En destination. Et sted at finde ro. Engang.