Hvad skal være i kursiv?

Hvad skal være i kursiv? Bogtitler og ord

Sproglige standarder og typografi kræver præcise retningslinjer for skriftlige formater. Forståelse af korrekte formateringsregler beskytter mod misforståelser og sikrer overholdelse af gældende sprogbrug i alle tekster, herunder hvad skal være i kursiv.

Hvad skal være i kursiv? Den overordnede tommelfingerregel

Tommelfingerregel for kursiv: Det, der skal kursiveres, er titlen på det fulde værk eller tidsskrift, man kan have i hånden. Bruger man kun en del - et kapitel eller en artikel fra værket, skal denne kapitel- eller artikeltitel ikke i kursiv. Det kan dog ofte være svært at vurdere i praksis, når man sidder midt i en litteraturliste eller en større opgave og skal kigge på regler for kursiv.

Når man skriver akademiske opgaver eller professionelle tekster, opstår forvirringen sjældent ved store, selvstændige udgivelser som bøger, men derimod når man blander kilder som tidsskrifter, antologier og kortere bidrag. Her vælger mange ved en fejl at kursivere alt for at være på den sikre side, hvilket bryder med gængse standarder som APA 7th og MLA.

Forskellen på fulde værker og mindre dele af et værk

For at forstå hvornår man bruger kursiv, må man kigge på værkets hierarki. Et fuldt værk er en selvstændig enhed - det kan være en bog, en film, et album eller et fysisk tidsskrift, man henter ned fra reolen. Disse skal altid markeres med kursiv for at vise, at de udgør en helhed.

Til gengæld gælder der andre boller på suppen, når man kigger på indholdet indeni disse enheder. En artikel i et tidsskrift, et kapitel i en antologi eller et digt i en digtsamling er blot mindre bestanddele. Disse skal typisk stå med almindelig skrift og eventuelt sættes i anførselstegn afhængigt af den valgte henvisningsstil.

Konkrete eksempler: Bøger, artikler og tidsskrifter i praksis

Lad os tage et helt jordnært eksempel for at fjerne enhver tvivl. Hvis du læser en bog med essays skrevet af forskellige forfattere, hedder selve antologien for eksempel Moderne Dansk Litteratur. Fordi det er det fulde værk, skal titlen i litteraturlisten stå i kursiv.

Hvis du derimod henviser til ét specifikt kapitel i den bog - for eksempel kapitlet Digtsamlingernes guldalder skrevet af en enkelt forfatter - så skal det kapitel ikke i kursiv. Det samme gælder, hvis du citerer en artikel fra et videnskabeligt tidsskrift: Selve tidsskriftets navn (f.eks. Historisk Tidsskrift) skal i kursiv, hvorimod artiklens egen titel holdes i almindelig skrift.

Hvad med nettet og andre medietypenheder?

I den digitale tidsalder flyder grænserne nogle gange sammen. En hjemmeside fungerer på mange måder som det fulde værk (selve platformen eller mediets navn kursiveres), mens den enkelte nyhedsartikel eller det konkrete blogindlæg fungerer som artiklen, der ikke skal i kursiv.

Når man følger anerkendte formater som APA 7th, bliver dette system holdt stramt i hevd. Det sikrer, at læseren med det samme kan se, om de står over for en kilde, de skal lede efter som en samlet bog, eller om det blot er et mindre bidrag i en større sammenhæng.

Sammenligning: Hvornår skal titlen i kursiv eller ej?

Skal i kursiv (Fulde værker)

• Hele filmværket eller det samlede musikalbum.

• Hele udgivelsen, som udgør en selvstændig enhed.

• Navnet på selve tidsskriftet eller avisen (f.eks. Politiken).

Skal IKKE i kursiv (Dele af værker)

• En enkelt post eller underside på en større hjemmeside.

• En enkelt artikel i et tidsskrift eller en avis.

• Et specifikt kapitel i en lærebog eller antologi.

Mias kamp med litteraturlisten til bacheloropgaven

Mia, studerende på 23 år i Aarhus, sad sent om aftenen og kæmpede med sin litteraturliste. Hun var fuldstændig blank i forhold til, om hun skulle sætte kursiv på artiklerne fra de store databaser, og endte med at kursivere det hele.

Da hendes vejleder kiggede udkastet igennem, påpegede han, at hun havde byttet rundt på bogtitler og artikeltitler, hvilket gav en masse formelle fejl i opgaven.

Mia satte sig derfor ned og kiggede på tommelfingerreglen med det fulde værk versus den mindre del, og rettede systematisk alle tidsskriftsartiklerne til almindelig skrift, mens selve tidsskriftets navn forblev i kursiv.

Ved aflevering fik hun ros for præcise kildehenvisninger, og hun lærte hurtigt at tjekke op på forskellen, inden hun udarbejdede sine bibliografier fremover.