Hvornår skal et citat være i kursiv?

Kursiv i citater: En forvirrende, men klar sag

Brugen af kursiv i citater er et spørgsmål, der ofte skaber forvirring. Mens vi flittigt bruger citationstegn (“…”) til at markere en andens ord, er brugen af kursiv mere subtil og underlagt specifikke regler. Hovedreglen er enkel, men kræver opmærksomhed: Kursiv bruges kun i citater, hvis den oprindelige tekst selv bruger kursiv.

At sætte et citat i kursiv uden grund ændrer konteksten og antyder en fremhævelse, som ikke var intentionen hos den oprindelige forfatter. Det kan forvrænge citatets mening og give et misvisende indtryk af din kilde.

Forestil dig følgende scenario: Du citerer en roman, hvor forfatteren bruger kursiv til at angive en persons tanker. At fjerne kursiven i dit citat vil fjerne denne afgørende information om tekstens struktur og betydning. Du ville i den situation forandre citatets mening ved at fjerne den originale formatering.

Derimod, hvis den originale tekst ikke bruger kursiv, skal du ikke tilføje den. Brugen af kursiv i dine egne tekster er en anden sag, og der kan du frit bruge kursiv til at understrege ord eller sætninger. Men i et citat er det kun den originale formaterings brug af kursiv, der skal overføres.

Eksempler:

• Original tekst: “Han sagde: Jeg forstår det ikke.”

• Korrekt citat: “Han sagde: Jeg forstår det ikke.”

• Original tekst: “Hun skrev i sin dagbog: ‘Det var en smuk dag.'”

• Korrekt citat: “Hun skrev i sin dagbog: ‘Det var en smuk dag.'”

Derfor er det essentielt at være opmærksom på den originale tekstformatering, når du citerer. En tro kopi af den oprindelige tekst, inklusiv brug af kursiv (og andre formateringer), sikrer et præcist og ærligt citat, der ikke forvansker den oprindelige forfatteres intentioner. Hvis du er i tvivl, er det altid bedst at bevare den originale formatering, så længe det ikke forstyrrer læsningen af din egen tekst.

#Citatregler #Kursiv Citat #Skrivetips