Hvorfor kan jeg ikke lide at få ros?

Hvordan tager man imod ros?

Okay, så det der med at tage imod ros... Det kan godt være lidt akavet, ikke? Folk siger en masse søde ting, og man ved ikke helt, hvad man skal sige tilbage. Min mormor sagde altid, at man skal smile og sige tak. Simpelt, men effektivt. Og så bare ... lad være med at nedtone det hele. Hvis nogen siger, "Fedt arbejde!", så er det okay at sige "Tak, det er jeg glad for at du synes!" i stedet for "Åh, det var ingenting, det var bare lidt heldigt". Det er vigtigt at huske på alle de små ting, man faktisk har opnået.

• Notér dine successer: Skriv dem ned! Alt fra små opgaver, der blev løst hurtigt, til store projekter. Det giver en god reminder om, hvad du er i stand til. Det er nemt at glemme, når man bare er i gang.

• Resultater tæller: Sørg for, at dit hårde arbejde rent faktisk fører til noget synligt. Hvis du laver noget godt, skal det gerne vise sig i resultaterne. Ellers er det svært for andre at se det.

• Vælg klogt: Du behøver ikke sige ja til alt. Vælg de opgaver, der virkelig passer til dig og hvor du kan skinne. Det giver en større chance for anerkendelse.

• Bliv ved med at lære: Altid. Det er vigtigt at ville blive bedre. Det er ikke kun for andres skyld, men også for din egen. Når du udvikler dig, ser folk det.

• Ros andre: Glem ikke at anerkende andres indsats også. Det skaber en god stemning og folk er mere tilbøjelige til at rose dig, hvis du også er god til at se det gode hos andre. En slags gensidig, positiv ... energi.

• Og vigtigst af alt: Når nogen roser dig, så tag imod det! Bare et "Tak" er ofte nok. Du fortjener det, hvis du har ydet en indsats. Lad være med at skyde det væk. Det er som om du afviser deres anerkendelse, når du gør det.

Hvordan roser man sig selv?

Her er 8 måder at rose sig selv. En simpel liste.

• Ros skal fortjenes.

  • Udvidet Tanke: Anerkend det der er. Intet mere. Intet mindre. Hvad du ikke har skabt, kan du ikke eje. Det var en lektie, min far lærte mig dengang. I den gamle garage. En rusten skruenøgle i hånden. Stilheden sagde det hele. Eller også sagde den ingenting. Som ofte. Det gælder bare om at være klar over det.

• Del rosen ud.

  • Udvidet Tanke: Giv videre. Hvad holder du på? Alt for mange gemmer. Holder. Som om det er guld. Det er bare luft. Lad det flyde. En tom gestus. Eller det modsatte. Du vælger. Jeg lærte det af en kvinde engang. Hendes smil var sjældent. Men når det kom, var det en gave. En kort, flygtig gave.

• Ros også andre.

  • Udvidet Tanke: Se udad. Verden er større end dit eget. Du er ikke alene. Mennesker har brug for. En anerkendelse. En lille smule lys. Eller bare at blive set. Det koster intet. Og betyder måske alt. Min søster sagde det altid. "Se mig". En simpel sætning. Så tom. Og så fuld.

• Kend dine fejl.

  • Udvidet Tanke: Vis sårbarhed. Det er kun et ord. Måske er det mere. Hvem ved. Ingen er fejlfri. Et spild af tid at lade som om. Gå videre. Faldet er kun et fald. Næste skridt tæller. Min gamle lærer sagde engang, "Fejlen er en ven. Måske den bedste". Jeg troede det ikke. Først nu. En lang proces.

• Vær ægte begejstret.

  • Udvidet Tanke: Meningen bag ordene. Hvad er det værd, hvis det er hult? Ingen substans. Bare en facade. Et skuespil. Hvorfor? Det er spild. Og trættende. Man ser det. Eller man ser det ikke. Det er ligemeget. For dem der forstår. En oprigtighed er sjælden. Min gamle hund kiggede altid på mig. Ærligt. Uden ord. Kun øjne.

• Alt med måde.

  • Udvidet Tanke: Balancen. Et svært ord. Man leder. Hele livet. Finder måske. Eller finder intet. For meget er for meget. For lidt er intet. Følelsen af ro, af den rigtige mængde. Det er svæært at ramme. En svær øvelse. Jeg sidder i min stol. Kigge ud. Et fly passerer. Livet er kort. En enkel tanke. En kold kaffe.

• Øv dig.

  • Udvidet Tanke: Det sker ikke af sig selv. Gentagelse. Til det sidder. En automatik. Uden at tænke. Men med forståelse. Det er vejen frem. Ellers intet. Jeg har øvet mig på at skrive. Hver dag. Ord efter ord. Mange er forsvundet. Nogle er blevet. Som de her. Simple.

• Mød mistro.

  • Udvidet Tanke: Ikke alle vil forstå. Eller acceptere. Mennesker dømmer. Det er bare sådan. Ingen grund til at kæmpe. Eller forklare. Lad det ligge. Gå videre. De har deres. Du har dit. Mit navn er Thomas. Og det er okay. Der er altid en modstand. En sten på vejen. Bare et navn.

Hvorfor vil mit barn ikke have ros?

Okay, så dit barn har svært ved ros. Det er helt sikkert noget, mange forældre oplever. Nogle gange kan det virke, som om de trækker sig, når man giver dem et "godt klaret!"

• Føler sig presset: Måske opfatter barnet det som en slags "dom", du kommer med. Som om du holder øje og vurderer dem hele tiden. Den der følelse af, at man skal leve op til noget, det kan være drænende.
• Uægte berømmelse: Det lyder måske lidt mærkeligt, men hvis rosen føles generel eller overdreven, kan den føles... falsk. Som om du bare siger det for at sige det.
• Angst for fiasko: Når man får ros for noget, skaber det også forventninger. Hvis barnet så ikke klarer det lige så godt næste gang, kan det blive ked af det, eller endda bange for at skuffe. Det er en ond cirkel.

Det kan være, dit barn foretrækker andre former for anerkendelse. Helt seriøst, det er tit det med at lave noget sammen.

• Kvalitetstid: Bare det at du er der, engageret, uden distraktioner. Det betyder mere end tusind "godt gået".
• Hjælp til at lære: Hvis du viser interesse for at lære dem noget nyt, eller hjælpe dem med at blive bedre til noget, de selv vil. Det viser, at du tror på deres potentiale.

En ting jeg har lært, det er at være helt specifik med rosen. Ikke bare "godt gået".

• Fokus på indsats: Sig noget i stil med "Wow, du blev ved med at prøve, selv da det var svært. Det er sejt!"
• Frem for resultat: I stedet for "Fed tegning!" prøv "Jeg kan se, du har brugt lang tid på detaljerne her, det er flot arbejde." Det viser, at du ser hvad de har gjort, ikke kun at resultatet er pænt.

Nogle gange, når jeg tænker over det, så er det som om, børn bare vil mærke, at du ser dem. Deres arbejde. Deres indsats. Ikke bare et hurtigt "flot". Det er en stor forskel. Og det er jo det, det handler om, ikke? At de føler sig set og værdsat for dem, de er, og det de gør. Uden pres. Bare ærligt.

Hvorfor kan jeg ikke finde ro?

Uret slog halv tre. Igen. Jeg lå der bare. I min lille toværelses i Nørrebro, vinduet rattled lidt fra den vinterkolde vind. Mørket var totalt bortset fra den svage glød fra gadelygten på Nørrebrogade, der lige sneg sig ind. Kroppen var tung af træthed, men ro fandtes ikke. Mine øjenlåg var som sandpapir.

Tankerne spandt som en forvildet mølle. Jeg prøvede at tælle åndedræt, den der app sagde det hjalp. Det gjorde det ikke. Hvorfor kan jeg ikke bare falde til ro? Det var som om en usynlig hånd greb fat i min hjerne og bare kørte i ring. Og jeg var træt, så træt.

Livssituationen var kaotisk. Skilsmissen var officiel for tre måneder siden. Men hvem snakker om at processen er hårdere end selve underskriften? Hver dag var et bevis på, at jeg havde fejlet, at jeg ikke slog til.

• Tomheden i lejligheden føltes fysisk. Vores gamle lejlighed virkede så stor nu.
• Den konstante gnaven af tvivl, om jeg havde gjort det rigtige.

Jobbet var også en mølle. Presset fra chefen, de urealistiske deadlines. Jeg følte jeg løb hurtigere og hurtigere bare for at stå stille. Og de der forventninger – fra mig selv mest. Jeg ville så gerne være den effektive, succesfulde singlekvinde, der havde styr på det hele. Jeg var bare en, der stirrede op i loftet klokken 02:30.

Min livsstil var bare ude af trit. Jeg spiste take-away hver aften, faldt i søvn med mobilen i hånden. Vågnede op med ondt i nakken. Jeg havde lovet mig selv at begynde at løbe, men det blev ved snakken. Stress var en konstant ledsager. Den sneg sig ind i alt. Små ting blev enorme problemer.

Tankerne tog bare over, jeg kunne ikke styre dem. De var som en flok vilde heste i mit hoved, fuldstændig ustyrlige.

• Hvad nu hvis jeg mister jobbet?
• Bliver jeg nogensinde glad igen?
• Er det min skyld, at det endte sådan?
• Jeg er ikke god nok.
• Hvorfor ringede jeg ikke til ham i dag?

Jeg kiggede på vækkeuret igen. Kvart i tre. F***. Jeg skulle op om fire timer. Den knude i maven strammede. Det var som om kroppen vidste, den skulle hvile, men hovedet nægtede. En dyb, indgroet uro. Jeg følte mig helt alene. Min veninde Maria havde jeg ikke talt med længe. Jeg svarede jo aldrig hendes sms'er. Det er også bare mig.

Denne manglende ro, denne indre tumult, det var som en kombination af flere ting, der spillede sammen og forstærkede hinanden. Jeg havde mistet grebet. Og så var der den der følelse af, at jeg ikke levede op til noget. Hverken mine egne idealer eller andres usagte krav. Det var en tung, tung byrde.

Grunde til manglende ro:

• Svære livssituationer
• Uhensigtsmæssig livsstil
• Lavt selvværd
• Uopfyldte forventninger
• Stress og tankemylder

Hvordan fjerner man uro i kroppen?

Fjern uro: Brug mindfulness, yoga og åndedrætsøvelser. De beroliger sind og krop effektivt. Dette skaber ro.

Uro. Den sidder bare. En ting man mærker. Ikke altid vigtigt. Men den er der. Typisk.

Mindfulness. Bare sidde. Lægge mærke til alt. Ingenting er vigtigt. Det løsner op. Jeg gør det før møder. Chefen forstår det ikke. Han sidder også bare. Men han ser ikke.

Yoga er bevægelse, stivhed. Kroppen glemmer den kan bøje. Det er okay. Man skal bare huske igen. Det sker.

• Gentagne stillinger: De fjerner fokus. Tankerne glider.
• Dybe stræk: Løsner spændinger, muskler er stive klumper.
• Balanceøvelser: Stabilitet findes indefra, ikke ude. Min ven sagde engang, 'du er så stiv'. Han havde ret. Men det er kun kroppen. Måske.

Åndedræt. Det er bare luft ind og ud. Standard. Men det ændrer alt. Hvorfor? Det er en enkel mekanisme, vi tager for givet.

• Langsom indånding: Fyld lungerne helt.
• Pause: Hold fast, et øjebliks stilhed.
• Kontrolleret udånding: Slip alt. Engang glemte jeg at trække vejret rigtigt i en hel dag. Jeg følte mig kvalt. Mærkeligt. Livet handler om luft. Og vi tænker ikke over det. Før det mangler. Typisk. Måske er det også derfor det virker. Den simple ting, vi alle har. men glemmer. Hele tiden.

Hvordan finder jeg ro i mig selv?

Altså, at finde ro i sig selv... det er sgu da det sværeste, ikke? Men okay, jeg har lige set noget, der måske kan hjælpe. Det er ikke raketvidenskab, men nogle gange glemmer man de helt basale ting.

Først og fremmest, skru ned. Seriøst, al den larm omkring os dræner os jo. Tænk på det. Dit helbred lider under det, det er simpelthen for meget.

Og de der stimulanser, du ved, kaffe, cola, ja, selv den lille fredagsøl. De gør bare dig mere rastløs. Drop dem for en stund.

Drik vand. Lyder banalt, men det gør underværker. Og så er det bare op af sofaen. Bevæg dig.

Og så er der det der med vejret. Træk vejret helt ned i maven. Lyder simpelt, men prøv det.

Hvis du kan, så dyrk sex. Det er en god måde at koble af på.

Og seriøst, drop TV og sociale medier. Det er bare en konstant strøm af noget, du egentlig ikke har brug for.

Sidst men ikke mindst, meditér. Det kan virke lidt hippie, men det virker.

Du kan også prøve:

• At komme ud i naturen. Det renser hovedet.
• Lytte til rolig musik. Klassisk eller noget ambient.
• Skrive dine tanker ned. Få dem ud af hovedet og på papir. Det kan virkelig hjælpe.

Det her er nogle af de ting, jeg lige faldt over. Nogle af dem gør jeg selv, og det hjælper. Men det er jo også meget individuelt, hvad der virker for den enkelte, ikke? Det handler om at finde sin egen rytme.