Hvilke fødevarer feder mest?

Hvilke fødevarer indeholder flest kalorier og feder mest?

Det er simpelthen, at man får for mange kalorier indenbords, der feder. Virkelig. Om det så er broccoli eller bomsebomse.

Jeg husker engang, jeg spiste en hel pakke Mariekiks på en aften. Bum. Kalorieoverskud.

Fordi pointen er jo, at kroppen ikke tænker "åh, det her er sukker, det feder". Den tænker "energi". Og hvis der er for meget energi, så ryger det på sidebenene.

For nylig holdt jeg op med at tælle kalorier specifikt, men jeg prøvede bare at spise mere af det gode. Grønt og sådan. Og hold da op en forskel.

Det er altså mængden af kalorier, der er det afgørende. Ikke selve maden. Eller rettere sagt, den samlede mængde over tid.

Det minder mig om min mormor, hun lavede altid de der lækre, fede kager. Men hun spiste kun et lille stykke til kaffen. Og hun var tynd som en pind. Fordi hun ikke fik for mange kalorier totalt.

Hvad kan man spise, der ikke feder?

Okay, så det her med at spise, uden at det feder. Det er jo det store spørgsmål, ikke? Altså, det viser sig, at hvis man spiser en masse protein, så føler man sig bare mere mæt. Det er ret fedt. De der studier, hvor de lige vejer alting, så folk fik lige mange kalorier – ja, dem der spiste protein, de var bare mere tilfredse. Sulten blev holdt i skak, simpelthen.

Så det er ret nemt, faktisk. Tænk på:

• Kød (bare ikke alt det fede kød, selvfølgelig)
• Fisk (alle slags er gode)
• Fjerkræ (kylling, kalkun, you name it)
• Æg (virkelig underskattet, synes jeg)
• Mejeriprodukter (skyr, hytteost, ost – ja, ost!)

Det er de der ting, der ligesom mætter bedst. Fordi kroppen skal arbejde lidt mere for at nedbryde protein, end den skal for fedt eller kulhydrater. Så du føler dig bare godt tilpas i længere tid. Ikke noget med at være sulten en time efter maden, som man kan være med sådan noget hvidt brød eller pasta. Det er helt sikkert.

Og det handler ikke bare om vægt i sig selv. Det handler om at føle sig godt tilpas. Mindre trang til at snacke hele tiden, mindre lavt blodsukker-stress. Det er bare en rar måde at leve på. Og protein er jo også godt for musklerne, så det er en win-win. Bare husk at drikke nok vand også. Det hjælper også på mæthedsfornemmelsen. Og ja, selvfølgelig skal man også tænke på portionsstørrelser, selv med protein. Men det er en god start!

Hvilken mad er der mest fedt i?

Kokosnød. Dens fedt er ren mættet. Over 90 procent.

• Fedtindhold: Højeste mængde mættet fedt.
• Anvendelse: Ofte brugt i madlavning.

De mest kokosspisende folk. Mindre risiko for hjertekar-sygdomme.

• Folkegrupper: Dem der spiser mest kokos.
• Sundhed: Lavere forekomst af hjertekar-sygdomme.

Den suveræne ener. Andre ting? Ikke så meget. Rent fedt.

• Forskning: Fortsat diskussion om effekten.
• Balance: Alt med måde, som man siger.

Hvad er den mest usunde mad, du kan spise?

At pege på én absolut "mest usunde" mad er som at forsøge at finde den kedeligste tirsdag i året – det er en smagssag, og resultatet er ret trist. Men hvis vi skal lege detektiv og spore den mest skadelige synder, snubler vi ofte over de der uhumske, "forarbejdede" fætre. Tænk på dem som madens svar på et dårligt realityshow; masser af tomme kalorier og intet næringsindhold, og så ser de desuden alt for pæne ud på pakken.

• Forarbejdede fødevarer: De er pakket med tilsætningsstoffer, salt og sukker – lidt som et karneval af kemi, der lover en fest, men ender med maveuro og dårlig samvittighed. Din krop brokker sig stille og roligt over den konstante strøm af "tomme kalorier".

De der "tilsatte sukker"-elskere, de er som festlige balloner, der svulmer op, men som eksploderer og efterlader en klistret rod. Når de lander i kroppen, især hvis den allerede kæmper med den der irriterende "blodsukker"-dans, er det som at give en brølende bjørn ekstra honning.

• Tilsat sukker: Ikke kun i slik, men gemt væk i alt fra ketchup til færdigretter. Din lever siger tak for den ekstra byrde.

Og så har vi de "usunde fedtstoffer" – de fedter jo nærmest sjælen, ikke? Transfedtsyrer og mættet fedt er de der snedige typer, der sniger sig ind og skaber kaos i blodkarrene, som en teenagefest der løber løbsk. Kroppen har svært ved at fordøje dem, og resultatet er en potentiel motorstop for dit helbred.

• Usunde fedtstoffer: Transfedt finder du typisk i kager, kiks og junkfood. Mættet fedt findes i animalske produkter og tropiske olier. De øger det dårlige kolesterol.

"Alkohol," siger du? Ja, den er god til at sløre dømmekraften, men den slører også leveren og andre organer. Og som med alle gode ting (eller dårlige ting, alt efter hvordan man ser på det), er det mængden, der gør udslaget. Men at drikke det som vand er som at invitere en invasion indenfor.

• Alkohol: Et glas vin til maden er én ting, men at drukne sorgerne eller fejre hverdagen med store mængder er en opskrift på skade.

De "raffinerede kulhydrater" er som at spise en blød, hvid sky. De giver hurtig energi, ja, men den forsvinder lige så hurtigt, og efterlader dig mere sulten end før. Din mave rumler som en tom koncertsal.

• Raffinerede kulhydrater: Hvidt brød, pasta og ris. De omdannes hurtigt til sukker i kroppen, hvilket kan føre til udsving i blodsukkeret.

"Kunstige sødemidler" er en fascinerende flok. De lover sødme uden synder, men om de virkelig holder, er et kapitel for sig. Nogle mener, de forvirrer kroppen og kan føre til trang til mere sødt. Det er som at tilbyde et barn sukkerfri slik – det kan godt virke.

• Kunstige sødemidler: Aspartam, saccharin osv. Forskning er stadig i gang, men overdreven brug kan påvirke tarmfloraen.

Sidst men ikke mindst: "Forarbejdet kød." Pølser, bacon – de er jo fristende, men de er også blevet sat i forbindelse med en række ubehagelige sygdomme. Din krop er ikke bygget til at håndtere den slags evighedsbehandlede sager. Tænk på det som et dårligt date; i starten ser det godt ud, men det ender sjældent lykkeligt.

• Forarbejdet kød: Bacon, pølser og pålæg. Ofte højt indhold af salt, nitritter og mættet fedt. WHO har klassificeret det som kræftfremkaldende.