Er der stor forskel på spansk og catalansk?

Okay, lad os prøve at gøre det her mere personligt og… ja, mere mig!

Er der stor forskel på spansk og catalansk? Altså, seriøst?

Ja, det er der sgu! Jeg mener, jeg har selv stået der, lidt lost, og hørt folk snakke løs. Jeg tænkte, “Er det spansk? Er det ikke spansk?” Det lyder lidt som spansk, men… alligevel ikke helt, vel? Det er jo ligesom, at høre svensk og så pludselig kommer der et par ord ind, man kender fra tysk – lidt sådan føltes det, første gang jeg landede i Barcelona.

Det er simpelthen fordi, catalansk er et helt andet sprog. Med en anden kultur, en helt anden historie. Catalanerne har jo deres helt egen identitet, med deres egen musik, mad og traditioner. Musikken, for eksempel, den er så unik! Og maden! Ah, pa amb tomàquet… Jeg bliver helt sulten bare ved at tænke på det. Hvor var jeg? Nå ja, forskellen på spansk og catalansk.

Men pointen er, at det ikke bare er “en anden dialekt” eller noget i den stil. Det er et sprog, punktum. Og her kommer det vigtigste, synes jeg: At gøre sig den ulejlighed at prøve at snakke catalansk, selv bare lidt, det betyder alverden. Det viser respekt. Det viser, at du ser dem.

Jeg husker engang, jeg prøvede at bestille en café con leche på catalansk – det var ikke perfekt, slet ikke, jeg rodede rundt i verberne, og… altså, det var nok ret morsomt at høre på. Men manden bag disken, han lyste op! Han rettede mig forsigtigt og takkede mig for at prøve. Det er sådan noget, man husker. Det er den der følelse af at være velkommen, af at være set. Så ja, der er stor forskel, og det er vigtigt at anerkende det.