Hvor mange personer er der i en husstand?

Hvor mange er der egentlig i en husstand? Åh, det spørgsmål, det rammer mig lige i hjertet, for det er jo så meget mere end bare et tal. Det er livet, det hele, der leves under samme tag! En definition? Ja, jeg har læst om den der med en person, et par, eller en enlig forælder med et barn under 18. Men...det føles bare så... utilstrækkeligt.

Husk du min tante Kirsten? Hun bor alene, men hendes to voksne børn og deres små kommer altid på besøg i weekenden. Er det ikke en husstand, bare på en anden måde? Hun siger selv, hun er en del af fire husstande på én gang! Det er lidt forvirrende, ikke?

Og hvad med alle de unge mennesker under 25, der stadig bor hjemme? Jeg husker da selv, hvor lang tid jeg boede hos mor og far. Det var ikke fordi jeg ikke kunne klare mig selv, men det var hyggeligt, og der var altid god mad! Tæller man dem med eller ej? Statistikken kan jo ikke fange den der specielle blanding af uafhængighed og kærlighed, der ofte præger den slags situationer. Jeg tror, de officielle tal er en smule skæve her. Jeg mener, det er vel mere spørgsmålet om hvem der betaler regningerne, og om det er et sted man føler sig hjemme, og ikke om ens officielle status, vel?

72% af de danske husstande er jo én eller to personer, har jeg læst. Men det fortæller mig jo ikke noget om alle de mennesker, der bor sammen, men ikke er officielt gift eller har børn sammen. Eller de som deler et hus med venner – en slags moderne kollektiv? Man kan læse statistikker til man bliver blå i hovedet, men det er det menneskelige aspekt, der betyder noget. Hvad med følelsen af fællesskab? Det er det der bestemmer, hvad en husstand egentlig er, synes jeg. Ikke et kedeligt tal.