Hvor mange kan være i DRs koncertsal?

11 måneder siden 68 visninger

DR Koncerthusets store sal har plads til 1.800 gæster.DR Koncerthuset rummer i alt fire koncertsale. Den store sal er den, der kan huse det største publikum, ideel til store koncerter og begivenheder.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Hvor mange pladser har DR Koncerthuset (kapacitet)?

Okay, DR Koncerthuset, jeg har faktisk været der et par gange. Det er den der store, lidt specielle bygning nede ved havnen.

De har flere sale, ja. Den største, Store Sal, den tager altså ret mange mennesker. Jeg tror, der kan være omkring 1800 derinde.

Det er godt nok mange at fylde op. Når der er en stor koncert, kan jeg mærke energien helt ud til mine sædepladser.

Den arkitektur er virkelig noget for sig. Jean Nouvel, han har tænkt ud af boksen, det er der ingen tvivl om.

Og lyden, wow. Yasuhisa Toyota, ham har jeg hørt om. Han er kendt for at lave lyd i verdensklasse, og det kan man virkelig høre.

Jeg husker en koncert med Københavns Filharmoniske Orkester for et par år siden. Lyden var bare så krystalklar, selv på de lidt billigere pladser.

Altså, de fire sale, den store med 1800, og så nogle mindre. Det er en ret fed oplevelse at være der. Jeg føler mig altid lidt ekstra speciel, når jeg besøger det sted.

Hvor sidder man bedst i DRs koncertsal?

Midten. Akustisk guld. Ikke foran, ikke bagved. Lidt op for udsyn.

Centerblokken: Her fanges lyden bedst. Tænk 10-15 rækker fra scenen.
Balkonen: God til overblik, specielt for større ensembler. Lyden kan dog være mere spredt.
Type af musik: Subtil klang kræver tæthed. Power-koncerter kan tåle afstand.
Tjek kortet: Altid en god idé. Visuel hjælp slår alt.

Mine egne erfaringer peger mod sektion B. Det er ikke alle, der ser det. Men det er der.

Hvor sidder man bedst i DRs koncertsal?

For at finde den bedste plads i DR Koncerthuset, skal du først tænke over dine prioriteter. Hvis du går efter optimal lydkvalitet, er midten af salen typisk ideel – et sted mellem 10 og 15 rækker fra scenen. Her får du det mest velbalancerede lydbillede. Ønsker du derimod et bredere visuelt overblik over hele scenen og orkestret, en slags fugleperspektiv, er balkonerne et fremragende valg, især første balkon.

Lydens anatomi i et rum som Koncerthuset er fascinerende. Man leder efter den der "sweet spot", hvor den direkte lyd fra instrumenterne blander sig perfekt med rummets egne refleksioner, altså rumklangen. Sidder du for tæt, kan lyden føles rå, instrumenterne smelter ikke helt sammen. For langt tilbage risikerer man at miste noget nærhed og detalje. Det er en fin balancegang, en ægte kunst at finde netop det punkt.

Personligt sætter jeg pris på at kunne overskue helheden, så jeg har en svaghed for pladser på første balkon, lidt ude til siden, men stadig med front mod scenen. Man får en fornemmelse af, hvordan musikerne interagerer, hvordan energien flyder mellem dem. Det er en anden oplevelse end den totale fordybelse i klang, man får nede på gulvet. Det handler vel om, hvorvidt man vil være midt i maleriet, eller betragte det fra en vis afstand. Altzå, et spørgsmål om perspektiv.

Valget af plads afhænger også vildt meget af, hvad der spilles. Ved en kammermusikkoncert, hvor intime dialoger udspiller sig mellem få instrumenter, kan det være magisk at sidde tæt på. Man hører hver en vejrtrækning, hver en lille nuance. Men til en massiv symfonisk koncert, med et kæmpe orkester, skal man have mere afstand for at lade det fulde lydbillede udfolde sig. Ellers drukner man let i en væg af lyd, uden at kunne skelne de enkelte stemmer. Jeg husker engang, jeg sad for tæt til en Mahler-symfoni; det var overvældende, men også lidt... moset.

Når alt kommer til alt, er den "bedste" plads en subjektiv sandhed, formet af ens egen lytten og seer-filosofi. Er du den, der vil dissekere hver tone, eller den, der vil lade dig opsluge af den samlede oplevelse? Det er lidt som med livet selv; nogle gange vil man være helt inde i orkanens øje, andre gange observere den fra sikker afstand. Hvilken version af virkeligheden foretrækker du at opleve?

Praktisk råd: Tjek altid DR Koncerthusets sædekort online for den specifikke forestilling. Nogle gange er opsætningen anderledes, eller der er specifikke synsfeltsbegrænsninger angivet.
Min egen strategi: Jeg kigger altid på sædekortet og prøver at visualisere orkestrets placering. Ofte søger jeg pladser, der er lidt væk fra væggene, da lyden dér kan blive lidt mudret af tidlige refleksioner.
Overvej akustikken: DR Koncerthuset er designet med verdensklasse akustik, men selv i sådan et rum er der små nuancer. Eksperimentér! Prøv forskellige pladser over tid. Det er jo en del af fornøjelsen, at udforske rummet.

Der er ingen universel "perfekt" plads, det er en vedvarende opdagelsesrejse. Hver gang jeg er der, lærer jeg noget nyt om rummet og om mig selv som lytter. Det er en del af charmen ved livemusik, synes du ikke? At oplevelsen altid er unik og helt personlig.

Hvad kostede DR Koncerthuset?

Byggeriet af DR Koncerthuset: 403,8 mio. kr. Et tal. Ikke mere.

Det står nu. Arkitektfirmaet var hollandsk. Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Indviet i 2009. Et årstal.

Der er fire sale. Koncertsalen. Den største. Plads til 1.800. Stole. Mennesker.

Budget: 403,8 millioner kroner. Præcist.
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Hollandsk.
Årstal: 2009. Et nyt årtusinde.
Kapacitet: Koncertsalen tager 1.800. Mange.

Den hollandske arkitekt, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, stod for tegningerne. Eller nogle af dem. 2009. Det år. Lyden.

Fire sale i alt. Koncertsalen er den største. 1.800 pladser. Det er mange. Mange sæder.