Hvilke typer noveller er der?

Noveller... Hvor skal man begynde? Der findes jo et hav af dem. Gyser, som kan få hårene til at rejse sig på armene. Kærlighedshistorier, der får én til at sukke længselsfuldt. Fantasy, der fører én til fjerne verdener. Komedie, der giver én et godt grin. Og drama, der... ja, det kan godt rive lidt i hjertet, ikke?

Men okay, hvis man virkelig skal sætte dem i bås – og det føles næsten lidt forkert, som at forsøge at proppe en sky ned i en skotøjsæske – så ender man vel med to hovedtyper.

Den første, den klassiske novelle. Bang! Lige på og hårdt! Der sker noget! Konflikt, handling, plot! Tænk bare på den gang jeg læste... hvad var det nu den hed? Åh, den med manden der finder en mystisk kasse på stranden. Total klassisk novelle! Spænding fra start til slut. Ydre konflikt, helt klart. Han mod den mystiske kasse. En kamp mod uvisheden. Husker du den følelse, man får, når man bare må vide, hvad der er i kassen?

Og så er der hverdagsnovellen. Den mere stille type. Den, der sniger sig ind under huden på dig. Den, der måske ikke har eksplosioner og biljagter, men som alligevel kan ramme én lige i solar plexus. Mere fokus på følelser, tanker… det indre liv. Lidt ligesom den gang jeg… nå nej, det er vist en lidt for personlig historie. Men I forstår pointen, ik'? Den indre konflikt. Den kan være mindst lige så intens, måske endda mere, end den ydre. Man kender det jo selv, de der små kampe, man udkæmper inde i hovedet. Skal jeg, skal jeg ikke? Hvad nu hvis…? De kan jo fylde alt!

Så ja, to typer. To meget forskellige typer. Men begge med magten til at røre, provokere, underholde… Og måske endda ændre den måde, man ser verden på. Er det ikke vildt, når man tænker over det? At små fortællinger kan have så stor en effekt?