Hvornår må man ikke køre med sommerdæk?

Hvornår må man ikke køre med sommerdæk? Regler

At køre med uegnede dæk i vintervejr udgør en stor sikkerhedsrisiko og kan få konsekvenser for både ansvar og forsikring. Forstå de gældende regler om dækvalg for at undgå ubehagelige overraskelser på vejene under glatte og kolde vejrforhold. Sørg for at vide, hvornår må man ikke køre med sommerdæk, så du altid kører sikkert.

Hvornår må man ikke køre med sommerdæk på de danske veje?

Du må ikke køre med sommerdæk i Danmark, når der er decideret vinterføre på vejene, hvilket vil sige i tilfælde med sne, is, glat føre, slud eller frostvejr. Reglerne for kørsel med sommerdæk om vinteren blev strammet markant for at øge trafiksikkerheden i den kolde tid. Men der er en helt særlig detalje ved denne dæklov, som many overser i hverdagen - og den vender vi tilbage til i afsnittet om færdselslovens konsekvenser længere nede.

Lovgivningen slår fast, at bilens dæk skal være egnede til vejforholdene, og sommerdæk betragtes nu som direkte uegnede, så snart vintervejret rammer landet. Hvis du vælger at trodse vejret, risikerer du en bøde på 1.000 kroner per uegnet dæk, hvilket hurtigt kan løbe op i 4.000 kroner for en hel bil. Politiet har det endelige ord på stedet, når de vurderer, om dækkene er forsvarlige og lovlige i forhold til det aktuelle føre.

Hvorfor sommerdæk mister grebet helt ved lave temperaturer

Det handler ikke kun om sne på kørebanen, men i høj grad om dækkets gummiblanding og kemiske egenskaber under kolde forhold. Sommerdæk er støbt i en hårdere gummitype, som er optimeret til varme asfaltoverflader over 7 grader celsius. Når temperaturen falder til frysepunktet, bliver gummiet stift som plastik, lamellerne lukker sig, og dækket mister evnen til at bide sig fast i asfalten.

Når vejen er fugtig, og frosten bider, bremses bilen betydeligt dårligere på sommerdæk. Test af bremseegenskaber viser, at bremselængden med sommerdæk på en sneglat vej øges markant, så en bil i glatføre fra 50 km/t bruger hele 52,2 meter på at standse fuldstændigt, hvor en bil med rigtige vinterdæk klarer samme disciplin på 29,8 meter. Denne enorme forskel på over tyve meter svarer til flere billængder og kan være forskellen på et chok og en alvorlig kollision. Det viser også, hvorfor man skal undgå sommerdæk i vinterføre fdm for at opretholde herredømmet over bilen.

Forsikring og dækning: Hvad sker der ved uheld på sommerdæk?

Hvis du kører galt i glatføre på sommerdæk, risikerer du voldsomme økonomiske problemer med din bilforsikring efterfølgende. Selvom ansvarsforsikringen som udgangspunkt dækker skader på modparten, kan dit eget forsikringsselskab vælge at reducere eller helt afvise erstatningen på din kaskoforsikring, hvis dækvalget har været skyld i ulykken. Det skaber en helt ny retsstilling for bilister, der trækker dækskiftet i langdrag.

Den opdaterede lovgivning gør det markant lettere for selskaberne at påvise grov uagtsomhed, fordi det nu er ulovligt at køre i vinterføre uden egnede dæk. I praksis betyder det, at du selv kan ende med en gigantisk regning for reparation av egen bil samt et massivt tillæg i selvrisikoen. Flere forsikringsselskaber melder nu ud, at de foretager en strengere individuel vurdering af dækkenes mønsterdybde og type efter vinterskader. Det er derfor vigtigt at have styr på de gældende regler for sommerdæk og vinterdæk i Danmark.

Hvornår skal man skifte til vinterdæk? Regler for sommerdæk og vinterdæk

Den gyldne tommelfingerregel for dækskifte i Danmark kaldes for 7 graders reglen dæk, hvilket betyder, at du bør skifte til vinterdæk, når den gennemsnitlige temperatur falder til under 7 grader. Det er her, vinterdækkets blødere gummiblanding og dybe lameller begynder at præstere bedre end sommerdækket, selv på helt tør vej. Du bør planlægge skiftet omkring efterårsferien, før de første frostnætter og det akutte pres på værkstederne sætter ind. Overvej i god tid, hvornår skal man skifte til vinterdæk, for at være på den sikre side.

Her er den kritiske detalje, som jeg teasede for tidligere: Det er strengt ulovligt at blande dæktyper på bilen. Du må ikke have to sommerdæk foran og to vinterdæk bagpå - alle fire dæk skal være af præcis samme type for at sikre ensartede bremseegenskaber og stabilt vejgreb. Husk også mønsterdybden; selvom lovkravet er 1,6 mm, anbefales mindst 3 mm på vinterdæk.

Sammenligning af dæktyper til det danske vinterhalvår

Sommerdæk

Ulovlige at benytte, hvis der ligger sne, is, sjap eller frost på kørebanen

Fungerer bedst og sikrest, når vejret er over 7 grader celsius

Meget lang bremselængde - over 52 meter ved en hastighed på 50 km/t

Vinterdæk (Anbefales til vinteren)

Fuldt lovlige og specifikt designede til alle typer vintervejr

Yder maksimal sikkerhed og fleksibilitet, så snart temperaturen kommer under 7 grader

Kort bremselængde på under 30 meter ved en hastighed på 50 km/t

Helårsdæk

Lovlige hvis de er godkendte og mærket med enten M+S eller snefnug-symbolet

Et kompromis, der fungerer fornuftigt i milde vintre uden ekstreme mængder sne

Mellemting - typisk 5-10 meter længere bremselængde end et rent vinterdæk på is

Mikaels dæk-lektie: En glat morgen på Silkeborgvejen

Mikael, en 42-årig tømrer fra Aarhus, udskød sit dækskifte i november, fordi dagene stadig virkede milde og tørre. Han tænkte, at han sagtens kunne vente til december med at booke tid på værkstedet.

En fredag morgen faldt temperaturen pludselig til under frysepunktet, og vejene blev dækket af et tyndt lag glat isslag. Mikael kørte afsted på sine sommerdæk og mærkede hurtigt, at bilen føltes ubehageligt levende i svingene.

Da bilen foran bremsede ved et lyskryds, trådte Mikael på bremsen, men bilen gled bare videre på det stive sommergummi. Han nåede at tænke, at dette ville ende helt galt, før han med lav fart rullede ind i kofangeren foran.

Uheldet kostede en bøde for uegnede dæk og en reduceret kaskodækning fra forsikringen, der betød en uforudset udgift på flere tusinde kroner. Mikael lærte på den hårde måde, at 7-graders-reglen ikke bare er et godt råd.