Hvem er berettiget til kørsel?

Hvem kan få kørselsfradrag – mere end bare afstandstælling

At pendle til og fra arbejde kan være en dyr affære, især hvis distancen er lang. Heldigvis findes der kørselsfradrag, der kan lette den økonomiske byrde. Men hvem er egentlig berettiget til dette fradrag, og hvilke faktorer spiller ind?

Den gængse opfattelse er, at afstanden er den altafgørende faktor. Det er sandt, at din samlede daglige arbejdsrejse skal overstige 24 kilometer for at være berettiget til kørselsfradrag. Men det er vigtigt at forstå, at afstanden kun er én brik i puslespillet.

Nøgleordet er lønnet beskæftigelse med AM-bidrag. Det betyder, at du skal have en indtægt, hvorfra du betaler arbejdsmarkedsbidrag. Dette åbner op for kørselsfradrag for en bred vifte af beskæftigelsesformer, ud over det typiske fuldtidsjob.

Her er nogle eksempler på beskæftigelsesformer, der kan give ret til kørselsfradrag, så længe afstandskravet er opfyldt:

• Studiejob: Selvom du studerer, kan du få fradrag for kørsel til og fra dit studiejob, hvis du betaler AM-bidrag.
• Betalt praktik: Praktikanter, der modtager løn og betaler AM-bidrag, er også omfattet af kørselsfradraget.
• Løntilskud: Arbejder du i et løntilskudsjob, og betaler du AM-bidrag, kan du ligeledes få kørselsfradrag.
• Fleksible ansættelser: Også personer med deltidsjob, vikariater eller projektansættelser, hvor der betales AM-bidrag, kan være berettiget.

Det er vigtigt at huske, at frivilligt arbejde, ulønnet praktik og lignende ikke giver ret til kørselsfradrag, da der ikke betales AM-bidrag. Selvstændige er ligeledes ikke omfattet af denne ordning, men har andre fradragsmuligheder.

Kørselsfradraget er en værdifuld fordel for pendlere. Ved at forstå betingelserne, herunder ikke blot afstandskravet, men også kravet om lønnet beskæftigelse med AM-bidrag, kan du sikre dig, at du får det fradrag, du er berettiget til. Husk altid at konsultere SKATs hjemmeside eller en revisor for den mest opdaterede og præcise information.