Er der afgift på biler i Spanien?

Hvilke afgifter er der på biler, når du køber i Spanien?

Da jeg flyttede min gamle Peugeot ned til Fuengirola, troede jeg helt ærligt det var en smal sag. EU til EU, ik? Men det spanske system har sine helt egne regler, som man lærer på den hårde måde. Det er ikke bare lige til.

Afgifter på biler fra EU til Spanien inkluderer normalt ikke importtold. Moms (IVA) kan pålægges nye biler. Der er også en registreringsafgift (Impuesto de Matriculación) baseret på CO2-udslip.

Det vigtigste er papirerne. Min bil havde stået i mit navn i over seks måneder, så det var enklere. Min ven købte sin bil i Tyskland i marts 24 og tog den med. Han måtte slås for at få sin salgsfaktura, sin 'factura', godkendt hos Trafico i Málaga. Det var et bøvl.

Så er der den dér registreringsafgift. Den glemmer de fleste. Den afhænger af bilens CO2-udledning. Fordi min bil var en ældre diesel, røg jeg op i en højere sats. Det var en uventet regning på omkring 900 euro, som jeg ikke havde budgetteret med.

Før du overhovedet kan tænke på spanske nummerplader, skal bilen igennem et særligt syn, en ITV for import. De er grundige og tjekker alt, især at du har det der EU-overensstemmelsesbevis, CoC-dokumentet. Uden det, så er løbet kørt.

Så ja, du slipper for tolden. Men der er moms på nye biler, og registreringsafgiften rammer næsten alle. Det hele tager tid og koster mere, end man lige regner med. Det er en hel proces.

Hvordan betaler man ejendomsskat i Spanien?

Ejendomsskat i Spanien hedder IBI (Impuesto sobre Bienes Inmuebles). Den betales årligt direkte til den kommune (Ayuntamiento), hvor ejendommen ligger. Beløbet baseres på ejendommens officielle vurdering, den såkaldte Valor Catastral.

Ah, IBI! Det er jo i bund og grund kommunens måde at få smør på brødet på, finansieret af os, der har valgt at slå rødder under den spanske sol. At eje jord er jo en sjov illusion; i sidste ende lejer vi den bare af staten, og skatten er vores årlige husleje for privilegiet.

Selve betalingen er heldigvis ikke raketvidenskab. Kommunen sender en opkrævning ud, typisk engang i efteråret, men perioden svinger vildt fra kommune til kommune. Jeg hjalp engang en ven med papirarbejdet for hans lille lejlighed nær Málaga, og det er en proces, der kræver lidt opmærksomhed.

Her er den lavpraktiske tilgang til betalingen, som den foregår i praksis:

• Automatisk betaling (Domiciliación Bancaria): Den absolut nemmeste metode. Man oplyser sin spanske bankkonto til kommunen, og så trækker de beløbet automatisk hvert år. Så glemmer man det ik. Det er super vigtigt, at man får det sat op.
• Betaling i banken: Du kan tage din opkrævning med ned i en af de samarbejdende banker og betale den ved kassen eller i en automat. Lidt mere old-school, men det virker.
• Betaling online: De fleste kommuner har efterhånden en online portal, hvor man kan betale med kort. Det kræver dog ofte lidt digitalt snilde at navigere på deres hjemmesider.

Selve beregningen af din IBI er baseret på Valor Catastral. Det er ikke ejendommens markedsværdi, men en administrativ vurdering fastsat af matrikelstyrelsen (Dirección General del Catastro). Værdien er typisk en del lavere end hvad du reelt kan sælge for.

Kommunen tager så denne Valor Catastral og ganger den med en procentsats (en tipo impositivo), som de selv fastsætter. Denne sats ligger normalt et sted mellem 0,4 % og 1,1 %. Det er en årlig, årlig ting.

Men vent, der er mere! Som ikke-resident boligejer i Spanien skal man være opmærksom på en anden skat, der ofte bliver overset: IRNR (Impuesto sobre la Renta de no Residentes). Det er en statslig indkomstskat, som du skal betale, selv hvis du ikke lejer din bolig ud. Staten anser det at have en bolig til rådighed som en form for "anslået lejeindtægt", som du skal beskattes af. Det er en finurlig, men vigtig detalje i det spanske system. Man indberetter den selv en gang om året.